KOM LI­VET FRA EN AN­DEN PLA­NET?

På universitetet i Kent te­ster Di­na Pa­si­ni te­o­ri­en om pans­per­mi, som ty­der på, at li­vet må­ske ik­ke star­te­de på jor­den.

Videnskabens Største Mysterier - - Naturen Livets Oprindelse -

- Hvor me­ner pans­per­mi­te­o­ri­en, at li­vet kom­mer fra? - Der er fle­re kan­di­da­ter i sol­sy­ste­met. I be­gyn­del­sen af Mars’ hi­sto­rie var be­tin­gel­ser­ne for, at liv kun­ne ud­vik­le sig til ste­de, så det er ab­so­lut mu­ligt, at li­vet må­ske be­gynd­te her og der­ef­ter kom til Jor­den. El­ler det kan væ­re kom­met fra et sted uden for vo­res sol­sy­stem.

- Hvor­dan kun­ne li­vet kom­me fra den ene pla­net til den an­den? - En for­kla­ring kan væ­re, at der kom et nedslag i ha­vet, der skød vand­mas­ser ud i rum­met - som en slags isa­ste­roid.

- Du te­ste­de om mi­kro­al­ger, der blev brugt som fi­skemad , kan over­le­ve en ind­træ­den i jor­dens at­mos­fæ­re. Hvor­for ba­re dis­se or­ga­nis­mer? - Jo, vi øn­ske­de no­get, der vil­le væ­re me­get let at dyr­ke og kun hav­de brug for sol­lys og nog­le grund­læg­gen­de næ­rings­stof­fer, så hvis det no­gen­sin­de blev sendt til en an­den pla­net, kun­ne det over­le­ve i en ræk­ke mil­jø­er uden for man­ge an­stren­gel­ser.

- Hvor man­ge over­le­ve­de? Vi gen­nem­fø­rer eks­pe­ri­men­ter for at kvan­ti­fi­ce­re pro­cent­sat­ser­ne. Li­ge nu kan vi kun si­ge, at nog­le over­le­ve­de, og at fle­re vil­le over­le­ve i lav­ha­stig­heds­pro­jek­ti­ler end i højha­stig­heds­pro­jek­ti­ler. Højha­stig­heds­pro­jek­tilet var 6,9 km/s, og det skul­le væ­re for en pla­net, der lig­ner jor­den.

- Men hvor­dan kla­rer de dis­se nedslag? - Vi er ik­ke 100 pro­cent sik­re, men det ser ud til, at jo min­dre kom­pleks den bi­o­lo­gi­ske or­ga­nis­me er, de­sto stør­re chan­ce er det at over­le­ve. Når det er sagt, har jeg gen­nem­ført nog­le for­søg med små dyr kal­det tar­di­gra­der be­stå­en­de af 40.000 cel­ler, og nog­le af dem har over­le­vet.

- Du vi­ste og­så, at mi­kro­al­ger kan over­le­ve ned­frys­ning - som på en rej­se gen­nem rum­met - et par uger. Men vil­le det ik­ke ta­ge me­get læn­ge­re at nå jor­den? - Hvis du ta­ger ek­semp­let Mars, er den gen­nem­snit­li­ge tid for en krop for at nå Jor­den cir­ka 16 mil­li­o­ner år. Men når den er ned­fros­set, er der in­tet for­fald. Så hvis den over­le­ver en uge, kan den over­le­ve 100 år el­ler en mil­li­on år.

- Så dine eks­pe­ri­men­ter vi­ser, at pans­per­mi kun­ne ha­ve bragt liv til vo­res pla­net? - De vi­ser, at det er mu­ligt at flyt­te fra en pla­net til en an­den - at li­vet kan rej­se til Jor­den fra en an­den pla­net og omvendt. - Men hvis det­te er, hvad der ske­te, så ved vi al­li­ge­vel ik­ke rig­tigt, hvor­dan li­vet be­gynd­te. Det flyt­ter ba­re pro­ble­met ... - Det er rig­tigt - så må an­dre lø­se pro­ble­met!

Vo­res vi­den om tid­li­ge ha­jer er i høj grad ba­se­ret på de­res tænder. De ef­ter­la­der en­kel­te spor i fos­si­le fund, for­di de ho­ved­sa­ge­lig be­står af brusk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.