Drøm­me­vi­den­skab

Gik du på ar­bej­de uden buk­ser? Ba­re ro­lig - det var kun en drøm! Men hvor­for drøm­mer vi?

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Zoe Cor­mi­er

Mennesket har man­ge unik­ke, vi­dun­der­li­ge og gå­de­ful­de ev­ner, fra “to­be­net­hed” til sprog og mu­sik. For­ske­re har gjort im­po­ne­ren­de frem­skridt til at for­stå, hvor­for og hvor­dan vi kan reg­ne, læ­se og gå, og vo­res vi­den øges he­le ti­den. Men vi er ik­ke nå­et til enig­hed om for­må­let med vo­res drøm­me. Der er te­o­ri­er om hukom­mel­ses­sty­ring, fø­lel­ses­mæs­sig be­ar­bej­del­se og op­ret­hol­del­se af en sta­bil kro­p­stem­pe­ra­tur un­der søvn. Men vi ved sta­dig me­get lidt om drøm­me. At fin­de ud af, hvad der sker , er et vi­den­ska­be­ligt de­tek­ti­v­ar­bej­de - og nys­ger­rig­he­den på det­te om­rå­de er stort. In­gen for­sker el­ler fi­lo­sof har haft me­re ind­fly­del­se på vo­res op­fat­tel­se af, hvor­for vi drøm­mer, end Sig­mund Freud. “Drøm­me er den vig­tig­ste må­de at for­stå de un­der­be­vid­ste ak­ti­vi­te­ter på,” skrev han.

Freud men­te, at drøm­me er vo­res un­der­be­vidst­heds for­søg på at sen­de os kryp­ti­ske be­ske­der, der af­slø­rer de håb og den frygt , at vi un­der­tryk­ker, når vi er vågne, så vi ik­ke fal­der for dy­ri­ske in­stink­ter, vol­de­li­ge im­pul­ser og seksu­elt be­gær. Freuds kar­ri­e­re var fyldt med ideer, der må ta­ges af­stand fra. Han skrev en hyl­dest til ko­kain, Uber Co­ca (1884), og hans ana­ly­se af det kvin­de­li­ge sind var no­to­risk fjendt­lig over det­te køn. Men hans te­o­ri­er om for­må­let med drøm­me er sta­dig po­pu­læ­re i of­fent­lig­he­den, for­di de in­tu­i­tivt sy­nes at væ­re rig­ti­ge. Når du for­sø­ger at und­gå at flir­te med en gift ven el­ler buk­ke un­der for stress på ar­bejds­plad­sen ven­ti­le­rer dit sind må­ske, hvad du egent­lig fø­ler.

NYE OG BED­RE SPOR

Selv­om de sta­dig er po­pu­læ­re, fin­der de fle­ste for­ske­re, at der er få el­ler in­gen tegn på, at Freuds ideer er kor­rek­te. Den neu­ro­lo­gi­ske forsk­ning i de sid­ste seks år­ti­er - hjul­pet af scan­ne­re og om­hyg­ge­li­ge psy­ko­lo­gi­ske un­der­sø­gel­ser - gi­ver os nog­le bed­re spor. I dag kan for­ske­re brin­ge folk ind i la­bo­ra­to­ri­et, og mens folk sover, kan de bru­ge elek­tro­en­ce­fa­lo­gra­fi (EEG) til at må­le den elek­tri­ske ak­ti­vi­tet i hjernen un­der søv­nen el­ler bru­ge et mag­net­ka­me­ra til at må­le, hvor­dan blo­det strøm­mer gen­nem for­skel­li­ge

Våg­ner du om nat­ten? - in­tet at be­kym­re sig om.

Det er nor­malt at sove i fem ti­mer og væ­re vå­gen en pe­ri­o­de in­den “den an­den søvn”.

de­le af hjernen un­der søvn. Ved at væk­ke per­so­ner­ne på for­skel­li­ge søvn­trin kan man spør­ge dem, om de drøm­mer el­ler ej - og hvad de i gi­vet fald drøm­mer om. Vi bli­ver bed­re til at for­stå, hvad der sker, når vi ik­ke kon­trol­le­rer vo­res sind selv.

I 1970’er­ne tro­e­de man, at vi så ting, mens vi sov, for­di vo­res øj­ne be­væ­ge­de sig. Mær­ke­ligt nok er al­le mus­k­ler i vo­res krop pa­ra­ly­se­re­de un­der søv­nen, bort­set fra øjen­mus­k­ler­ne. For­sker­ne men­te, at de mær­ke­li­ge ryk, der op­står un­der søvn­fa­sen kendt som REM (for “ra­pid eye move­ment” el­ler hur­ti­ge øjen­be­væ­gel­ser) skyld­tes hjernen, der for­søg­te at ska­be be­væ­gel­ser i drøm­men, en slags visu­elt ma­le­ri.

Si­den da har for­ske­re op­da­get, at selv om de fle­ste drøm­me duk­ker op un­der Rem-søv­nen, drøm­mer vi og­så i ik­ke-rem-søvn. Det­te, kom­bi­ne­ret med de fak­ti­ske for­hold, at me­re Rem-søvn i lø­bet af nat­ten øger for­bin­del­ser­ne i de hjer­ne­de­le, der be­ar­bej­der syn­s­ind­tryk, gav stør­re til­tro til tan­ken om, at drøm­mes funktion kan væ­re me­ka­nisk, ik­ke psy­ko­lo­gisk. En over­flod af te­o­ri­er ty­der på, at drøm­me­n­es funktion ik­ke er fø­lel­ses­mæs­sig, som Freud men­te, men sim­pelt­hen fy­si­o­lo­gisk. Hjernen be­hø­ver at hol­de ma­ski­nen i gang for at hol­de sig i form. Te­o­ri­er spæn­der fra me­ta­bo­lisk kal­o­ri­e­ba­lan­ce­ring (hjernen for­bli­ver ak­tiv for at pro­du­ce­re ener­gi) over ter­misk li­ge­vægt (sta­bil kro­p­stem­pe­ra­tu­rer) til im­mun­for­svar (krop­pens ev­ne til at be­kæm­pe bak­te­ri­er).

DRØM­ME­N­ES VIGTIGHED

Dis­se strengt fy­si­o­lo­gi­ske ideer er util­freds­stil­len­de for man­ge. Dr. Ro­bert Sti­ck­gold, lek­tor i psy­ki­a­tri på Har­vard Me­di­cal School, har stu­de­ret drøm­me i år­ti­er. Han blev til­truk­ket af om­rå­det (som på den tid be­tød en min­dre loven­de kar­ri­e­re end kar­di­o­lo­gi el­ler ge­ne­tik): “Jeg var fa­sci­ne­ret af det ulo­gi­ske i drøm­me og fø­lel­sen af, at der var no­get vig­tigt ved dem.”

Drøm­me kan hur­tigt fø­re os fra den træt­ten­de hver­dag til det fa­sci­ne­ren­de og bizar­re. For­sø­ger vo­res hjer­ner at for­tæl­le os no­get? Er der no­gen me­ning bag dis­se hi­sto­ri­er?

At klip­pe neg­le, for­ma­te­re Ex­cel­ark el­ler la­ve kaf­fe kan fø­les som spild af tid. Så hvis man­ge af os bru­ger en mas­se af vo­res vågne ti­mer på mo­no­to­ne op­ga­ver, hvor­for skul­le vo­res hjer­ne så gen­ta­ge de sam­me ru­ti­ner, når den er fri til at gø­re, hvad den vil ? Men på den an­den si­de kan

vo­res fan­ta­sti­ske drøm­me væ­re fru­stre­ren­de. At rej­se til an­dre pla­ne­ter, hæn­ge ud med ud­læn­din­ge, ha­ve li­den­ska­be­li­ge øje­blik­ke med uop­nå­e­lig kær­lig­hed ... Vo­res hjer­ner kan vir­ke­lig dril­le os. Nog­le ting kan fø­les me­re le­ven­de, når vi sover. Hvor­for gi­ver hjernen os sjove­re op­le­vel­ser her, end når vi er vågne. Selv­om om han op­rin­de­ligt blev til­truk­ket af drøm­mens myste­ri­um, af­vi­ser Dr. Sti­ck­gold de fle­ste ana­ly­ser af drøm­mes indhold. Han me­ner, at drøm­mes ho­ved­for­mål er me­re prak­tisk: læ­ring. Man­ge an­dre for­ske­re er og­så in­de på, at drøm­me er vig­ti­ge for vo­res ev­ne til at sor­te­re i vo­res hukom­mel­se og læ­re nye fær­dig­he­der.

En un­der­sø­gel­se fra 2009 vi­ste for ek­sem­pel, at hvis folk, der blev bedt om at spil­le Dooms tv-spil, drøm­te om spil­let, blev de bed­re til det næ­ste dag. An­dre un­der­sø­gel­ser, hvor man bad folk om at læ­re at kom­me gen­nem la­byrin­ter el­ler læg­ge pus­le­spil, er kom­met til sam­me kon­klu­sion: Hvis du drøm­mer om no­get, vil du bli­ve bed­re til det.

Dr. Sti­ck­gold me­ner, at vi genop­li­ver sce­ner i vo­res vir­ke­li­ge liv fra vo­res drøm­me for at læ­re no­get, selv om det nog­le gan­ge sker med ud­gangs­punkt i en un­der­lig drøm­me­ver­den. “Vi drøm­mer om vo­res liv, men vi drøm­mer ik­ke om, hvad der fak­tisk er sket,” si­ger Dr. Sti­ck­gold. “Det er vig­tigt, at vi i de fle­ste til­fæl­de - und­ta­gen ved po­st­trau­ma­tisk stress - ik­ke bru­ger vo­res hukom­mel­se i drøm­me.”

EN DEL AF SYSTE­MET

Så hvad gør hjernen?

“Drøm­me er en del af et sy­stem, der er ud­vik­let for at gi­ve os mu­lig­hed for at de­sig­ne og te­ste mu­li­ge frem­ti­di­ge scenarier ba­se­ret på det, vi al­le­re­de har lært,” si­ger Dr. Sti­ck­gold. “Drøm­mens ho­ved­for­mål er at sø­ge kre­a­ti­ve løs­nin­ger på igang­væ­ren­de

Narko­lepsi - tran­gen til at sove.

Narko­lepsi er en sjæl­den syg­dom, hvor man pludselig får en ui­mod­ståe­lig trang til at sove.

pro­ble­mer.”

Med an­dre ord er drøm­me­ne som gym­na­stik for hjernen, hvor vi kan øve, te­o­re­ti­se­re og eks­pe­ri­men­te­re for at for­be­re­de os på frem­ti­den. Så hvor hver­dags­ag­tigt, det end kan vir­ke - drøm­mer du om job­bet, vil det væ­re nyt­tigt i dit dag­li­ge liv.

“Det ser ud til, at for hver to­ti­mers pe­ri­o­de,som hjernen er vå­gen og mod­ta­ger information, har den brug for en ti­me of­fli­ne for at kla­re det, “si­ger Dr. Sti­ck­gold.

Den­ne te­o­ri sy­nes at væ­re i stand til at for­kla­re, hvor­for vi drøm­mer vi om vo­res pro­ble­mer på ar­bejds­plad­sen, vo­res re­la­tio­ner og an­dre ting, vi stø­der på i vo­res dag­lig­dag.

ME­RE AK­TIV

Det er in­ter­es­sant, at en del af hjernen er ik­ke min­dre, men me­re ak­tiv un­der søvn, som f.eks. hjer­ne­stam­men og det lim­bi­ske sy­stem, og­så kendt som rep­til­hjer­nen. Det lim­bi­ske sy­stem er pla­ce­ret i bun­den af hjernen i nak­ken, og det in­de­hol­der struk­tu­rer, vi de­ler med fisk, rep­ti­ler og frø­er. Ny­e­re struk­tu­rer, som pat­te­dyr har ud­vik­let evo­lu­tio­nært ,(især pandelappen) be­trag­tes som an­svar­li­ge for kom­pleks tænk­ning . Den­ne del af hjernen er min­dre ak­tiv, når vi sover.

Dr. Al­lan Hob­son, og­så fra Har­vard, har mi­stan­ke om, at sig­na­ler fra me­re pri­mi­ti­ve de­le af hjernen un­der søvn tvin­ger pandelappen til at for­sø­ge at be­hand­le dem, hvil­ket fø­rer til bizar­re for­tolk­nin­ger og sy­ner. Ba­se­ret på det­te fo­re­slår han, at drøm­me ik­ke er et æn­dret sta­die af be­vidst­hed, men en kon­stant kog­ni­tiv til­stand. På en må­de drøm­mer vi al­tid, men un­der nor­ma­le om­stæn­dig­he­der bli­ver den­ne pa­ral­lel­le fa­se un­der­trykt, for­di pandelappen ar­bej­der. Nog­le for­ske­re me­ner, at det­te del­vis for­kla­rer ting som dag­drøm­me. Så fri­gi­ver vi vo­res greb om sin­det og lader vo­res tan­ker flag­re frit.

Rem-søvn - pe­ri­o­den, hvor de fle­ste drøm­me fin­der sted - ek­si­ste­rer kun hos fug­le og pat­te­dyr. Det har ført til spørgs­må­let: drøm­mer dy­re­ne så? De fle­ste kæ­le­dyr­se­je­re kan be­vid­ne, at de­res hund gør og krad­ser, når den sover, og helt na­tur­ligt bli­ver det­te

Drøm­me er ba­re et sta­die af ”spon­tan of­fli­ne-kog­ni­tion”.

An­dre fa­ser er ma­re­ridt, hal­luci­na­tio­ner, epi­lep­ti­ske an­fald og “søvn­lam­mel­se”.

tol­ket, som om de drøm­mer om at ja­ge an­dre dyr el­ler selv er ud­sat for fare. Men på trods af at nog­le for­søg med kat­te i 1950’er­ne vi­ste en vis sand­syn­lig­hed for, at de drøm­te om de­res vågne ad­færd un­der en søvn­pe­ri­o­de, og en for­mod­ning om, at del­fi­ner og hva­ler er i stand til at drøm­me, er der få tegn på, at dyr drøm­mer.

Men mennesket drøm­mer - det ved vi. Hvil­ket fø­rer os til et vig­tigt spørgs­mål: kan drøm­me væ­re til­pas­ses? Har de hjul­pet os til at over­le­ve? Kan vo­res un­der­li­ge, fan­ta­sti­ske syn i drøm­me ha­ve et an­det for­mål end hukom­mel­ses­sty­ring og læ­ring?

ON­LI­NE- FORSK­NING

Neu­ro­log Dr. Pa­tri­ck Mc­na­ma­ra på Bo­ston Uni­ver­si­ty School of Me­di­ci­ne me­ner, at drøm­me ik­ke kun er vig­ti­ge for be­ar­bej­del­se af hukom­mel­sen, men og­så for sty­ring af fø­lel­ser. Selv i det fy­si­ske “ik­ke-tru­en­de” mil­jø, du sover i, kan du op­le­ve uhyg­ge­li­ge og trau­ma­ti­ske ting.

“Drøm­me er vig­ti­ge for vo­res men­tale sund­hed og triv­sel,” si­ger han.

Ma­re­ridt kan hjæl­pe med at be­ar­bej­de vo­res fø­lel­ser fra den dag, der net­op er gå­et, og be­hand­le trau­ma­ti­ske op­le­vel­ser. Dr. Mc­na­ma­ra me­ner, at fø­lel­ses­mæs­sigt indhold er vig­tigt på en el­ler an­den må­de, for­di vi næ­sten ik­ke ved no­get om, hvad vo­res nat­li­ge op­le­vel­ser vir­ke­lig be­ty­der.

“Der er sta­dig ik­ke enig­hed om, hvor­vidt drøm­me vir­ke­lig be­ty­der no­get - det­te er et om­rå­de med man­ge da­ta, men få te­o­ri­er,” si­ger han.

Mu­lig­he­der­ne for forsk­ning er sto­re tak­ket væ­re in­ter­net­tet. Folk fra he­le ver­den har be­skre­vet de­res drøm­me on­li­ne, og nog­le hjem­mesi­der har me­re end 200.000 drøm­me­hi­sto­ri­er. De er må­ske ik­ke sam­let i en vi­den­ska­be­lig sammenhæng, men de­res tro­vær­dig­hed er li­ge så stor, som no­get der er “scan­net ind i en ma­ski­ne”. Man kan jo godt ly­ve li­ge så me­get i et la­bo­ra­to­ri­um som på net­tet.

“Dis­se web­s­te­der er en guld­mi­ne af information. Al­drig før har vi haft så me­get da­ta, “si­ger Dr. Mc­na­ma­ra. “Det­te vil re­vo­lu­tio­ne­rer forsk­nin­gen.”

Til­ba­ge­ven­den­de drøm­me kan væ­re et tegn på men­talt kaos. Angst, po­st­trau­ma­tisk stress og tvang­stan­ker kan for­år­sa­ge til­ba­ge­ven­den­de drøm­me.

Søvn­gæn­ge­re be­gik mord. Rap­por­te­re­de til­fæl­de af “ho­mi­ci­dal som­nam­bulis­me” da­te­res til­ba­ge til 1600-tal­let.

OVER Vis­se for­ske­re tror, at søv­nen trim­mer hjernen, mens vi sover.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.