Spon­tan selvan­tæn­del­se

Kan men­ne­skets krop pludselig sæt­te ild til sig selv? Vi un­der­sø­ger myter­ne og vi­den­ska­ben bag spon­tan selvan­tæn­del­se.

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Dom Re­seigh- Lin­coln

DDet er om mor­gen den 2. juli 1951 i St. Pe­ters­burg, Florida, USA. En na­bo til den 67-åri­ge en­ke Mary Re­e­ser fø­ler en in­tens var­me fra Marys dør. Da na­bo­en går ind, fin­der hun Mary i en stol, helt brændt. En sort so­det cir­kel ses om­kring sto­len, og kun fød­der og ry­grad er til­ba­ge. På trods af den ek­stre­me ska­de på Ma­ri­as krop sy­nes re­sten af hen­des bolig at væ­re ube­ska­di­get. Var Mary of­fer for et mord, el­ler var der sket no­get me­get me­re mystisk?

Spon­tan men­ne­ske­lig selvan­tæn­del­se (SHC) be­ty­der, at en le­ven­de krop be­gyn­der at bræn­de uden at bli­ve an­tændt ude­fra. Det er et myteo­ms­pun­det fæ­no­men, og utal­li­ge te­o­ri­er er duk­ker op om­kring om de for­skel­li­ge til­fæl­de. Nog­le har an­ty­det, at en op­byg­get bob­le af me­tan i tarm­ka­na­len kun­ne ska­be en gnist, når gas­sen om­dan­nes til me­ta­nol. Men den­ne te­o­ri har, som så man­ge an­dre, ik­ke kun­ne un­der­byg­ges med vi­den­ska­be­li­ge be­vi­ser, og man­ge me­ner, at mord sta­dig er den mest sand­syn­li­ge år­sag.

Det­te har ik­ke for­hin­dret SHC (Spon­ta­neous Hu­man Com­bustion) i at bli­ve of­fi­ci­el dødsår­sag. Da den 76-åri­ge Mi­cha­el Fa­her­ty blev fun­det brændt ihjel i sit hjem i Galway, Ir­land, 2011, kun­ne ob­du­cen­ten, Dr. Ci­a­ran Mcloug­hlin, ik­ke for­kla­re, hvad der kun­ne ha­ve for­år­sa­get så­dan­ne for­fær­de­li­ge for­bræn­din­ger. “Jeg kan ik­ke se no­gen an­den mu­lig­hed end spon­tan selvan­tæn­del­se, “skrev han i sin of­fi­ci­el­le rap­port.

Der er of­te man­gel på be­vi­ser i til­fæl­de, hvor spon­tan selvan­tæn­del­se er en po­ten­ti­el dødsår­sag. De­bat­ten blandt for­ske­re har fo­ku­se­ret på, hvad der får folk til at bræn­de så in­ten­sivt. I 1961 an­tog den en­gel­ske rets­me­di­ci­ner Gavin Thur­ston, at en pro­ces kal­det “væ­sk­ef­fek­ten” var år­sa­gen. Han men­te, at en per­sons tøj vil­le fun­ge­re som en væ­ge, der vil­le fort­sæt­te med at bræn­de, så læn­ge der var fedt­sy­rer i krop­pen.

Den­ne te­o­ri vir­ke­de mest sand­syn­lig, ind­til Cam­brid­ge-pro­fes­sor Bri­an J Ford ud­før­te et eks­pe­ri­ment med gri­se­hud 2011.

“Vi lag­de bug­væv fra gris i eta­nol i en uge,” sag­de han i et in­ter­view. “Ik­ke en­gang dæk­ket med ga­ze­bind dyp­pet i al­ko­hol brænd­te det. Al­ko­hol er ik­ke na­tur­ligt til ste­de i vo­res kro­p­svæv, men der er en brænd­bar be­stand­del i krop­pen, som skul­le kun­ne øges be­ty­de­ligt i kon­cen­tra­tion: ace­to­ne. “

Den­ne kom­po­nent be­hand­les sæd­van­lig­vis af krop­pens me­ta­bo­li­ske pro­ces­ser, men Ford me­ner, at hø­je ni­veau­er kan mu­lig­gø­re spon­tan selv­tæn­ding af den men­ne­ske­li­ge krop.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.