Nær­døds­op­le­vel­ser

Er vi tæt på at lø­se myste­ri­et om nær­døds­op­le­vel­ser?

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Gra­ham Bar­low

Elys ved en­den af tun­nel­len. Fø­lel­sen af at fly­ve opad og for­la­de sin krop. Mø­de dø­de slægt­nin­ge. Det­te er al­min­de­li­ge hi­sto­ri­er fra nær­døds­op­le­vel­ser. Men har de no­gen vi­den­ska­be­lig bag­grund?

No­get mær­ke­ligt ved nær­døds­op­le­vel­ser er, at folk of­te rap­por­te­rer de sam­me op­le­vel­ser uanset al­der, køn og kul­tur. Der har væ­ret over­ra­sken­de lidt forsk­ning på om­rå­det, men i 1968 blev der gen­nem­ført en be­rømt un­der­sø­gel­se af Dr. Char­les Tart, pro­fes­sor eme­ri­tus i psy­ko­lo­gi ved Uni­ver­si­ty of Ca­li­for­nia. I un­der­sø­gel­sen lyk­ke­des det en kvin­de­lig test­per­son at hu­ske et femcif­ret tal på en hyl­de, som hun ha­ve set un­der en “ud- af-krop­pen”-op­le­vel­se. Det har dog ik­ke væ­ret mu­ligt at gen­ska­be re­sul­ta­ter­ne se­ne­re.

Nær­døds­op­le­vel­ser er me­re al­min­de­li­ge, end du tror, selv­om de of­te af­fær­di­ges som bi­virk­nin­ger af stær­ke be­ro­li­gen­de mid­ler. Forsk­ning på om­rå­det, ud­ført af Dr. Pim van Lom­mel og hans kol­le­ger på Ri­jns­juk­hu­set i Arn­hem i Hol­land, vi­ser, at næ­sten hver fem­te per­son med hjer­te­an­fald har haft en næ­døds­op­le­vel­se. Un­der­sø­gel­sen, of­fent­lig­gjort i The Lan­cet, un­der­søg­te er­fa­rin­ger­ne fra 344 pa­tien­ter genop­li­vet ef­ter hjer­te­stop. Al­le var kli­nisk dø­de in­den be­hand­lin­gen, og 62 af dem for­tal­te, at de hav­de en in­tens nærdødsoplevelse.

“Vo­res resultater vi­ser, at me­di­cin­ske fak­to­rer ik­ke kan væ­re år­sa­gen. Selv om al­le pa­tien­ter hav­de væ­ret kli­nisk dø­de i et styk­ke tid, hav­de kun et min­dre an­tal nær­døds­op­le­vel­ser. Hvis kun rent fy­si­o­lo­gi­ske fak­to­rer for­år­sa­ge­de fæ­no­me­net, skul­le de fle­ste af vo­res pa­tien­ter ha­ve haft op­le­vel­sen,“si­ger for­sker­ne.

Ny­ligt of­fent­lig­gjor­te do­ku­men­ter om til­fæl­de af nær­døds­op­le­vel­ser kom­mer fra Dr. Pen­ny Sart­o­ri, der ar­bej­de­de som sy­geple­jer­ske i 21 år, her­af 17 år på in­ten­si­vaf­de­lin­ger. I sin bog The Wis­dom Of Near-de­ath Ex­pe­ri­en­ces af­slø­rer hun, hvor­dan si­tu­a­tio­ner med nær­døds­op­le­vel­ser of­te blev fær­re med smer­testil­len­de mid­ler, sna­re­re end fle­re, og de med­før­te of­te en po­si­tiv op­le­vel­se, så pa­tien­ten ik­ke læn­ge­re var ban­ge for at dø .

“Da jeg ana­ly­se­re­de min forsk­ning, fandt jeg, at smer­testil­len­de mid­ler på hø­je ni­veau­er syn­tes at gø­re det min­dre sand­syn­ligt, at pa­tien­ten vil­le får en nær­dødsos­ple­vel­se,” skri­ver Sart­o­ri. “Med an­dre ord: Vel­me­nen­de læ­ger, der gi­ver for me­get smer­testil­len­de me­di­cin, hin­drer pa­tien­ten i at få en na­tur­lig og be­ro­li­gen­de op­le­vel­se. “

Vi har al­drig væ­ret i stand til at for­kla­re nær­døds­op­le­vel­ser, men fle­re un­der­sø­gel­ser og do­ku­men­te­re­de til­fæl­de vi­ser, at vi er tæt­te­re og tæt­te­re på at vi­de, om der vir­ke­lig er lys for en­den af tun­nel­len.

Din hjer­ne be­står af 100 mil­li­ar­der neu­ro­ner

DEN SE­NE­STE FORSK­NING VI­SER, AT NÆ­STEN HVER FEM­TE PER­SON, SOM HAR HAFT ET HJERTEFILFÆLDE, HAR HAFT EN NÆRDØDSOPLEVELSE.

Dis­se ner­ve­cel­ler har ev­nen til at ind­sam­le og ud­sen­de elek­tro­ke­mi­ske sig­na­ler.

Din fø­lel­se af, hvor de­le af krop­pen er, kal­des pro­p­rio­cep­tion. Af­bry­del­ser i din pro­p­rio­cep­tion kan for­kla­re den “soven­de” for­nem­mel­se, der kan fo­re­kom­me

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.