Gö­be­kli Tepe

Det sy­døst­li­ge Tyr­ki­et er ste­det for en gam­mel hel­lig­dom. Da den blev op­da­get, måt­te hi­sto­ri­ebø­ger­ne skri­ves om.

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Matt Gil­man

Kul­stof­da­te­ring blev ud­vik­let i 1940’er­ne.

Op­fin­de­ren Wil­lard Li­b­by fik No­bel­pri­sen i ke­mi 1960 for sit ar­bej­de.

Bøn­der i det sy­døst­li­ge Ana­to­li­en i Tyr­ki­et hav­de læn­ge kla­get over sten­for­ma­tio­ner på de­res mar­ker. Den ty­ske ar­kæ­o­log Klaus Sch­midt kom her­til i 1994. Han be­sig­ti­ge­de ste­det, hvor der var gjort man­ge fund i 1960’er­ne, og Sch­midt var fa­sci­ne­ret af de sto­re kal­k­stens­blok­ke - de min­de­de ham om monu­men­ter­ne i et nær­lig­gen­de om­rå­de, hvor han hav­de ar­bej­det i fle­re år: Ne­va­li Co­ri.

Da ud­grav­nin­ger­ne star­te­de i 1995 blev det klart, hvor vig­tigt hans fund var. Sch­midt hav­de op­da­get en sam­ling af 10.000 år gam­le struk­tu­rer uden for­til­fæl­de - et fund så stort, at det skul­le æn­dre vo­res op­fat­tel­se af vo­res sam­funds­mæs­si­ge evo­lu­tions­hi­sto­rie for evigt. Sch­midt hav­de fun­det Gö­be­kli Tepe, et stort an­tal T-for­me­de søj­ler, der dan­ner run­de ind­heg­nin­ger og hav­de lig­get be­gra­vet i tu­sin­der af år.

“Tak­ket væ­re en kul­stof­da­te­ring kan Gö­be­kli Tepe pla­ce­res mel­lem 10.000 og 9.000 år f.kr.,” si­ger Jens No­troff, for­sker ved det ty­ske ar­kæ­o­lo­gi­ske in­sti­tut, der er an­svar­lig for ud­grav­nin­gen på ste­det. “Det var fort­sat i jæ­ger­nes og sam­ler­nes tid, hvil­ket kan ses kan det to­ta­le fra­vær af dy­re- og plan­teavl.

Gö­be­kli Tepe lig­ger i antikkens re­gion Mes­o­po­ta­mi­en.

Mes­o­po­ta­mi­en strak­te sig over de­le af nu­ti­dens Tyr­ki­et, Irak, Iran, Sy­ri­en og Kuwait.

Det­te be­vis (el­ler man­gel på sam­me) gi­ver os ind­sigt i ud­vik­lin­gen af ne­oli­ti­ske sy­ste­mer. Jæ­ger- og sam­ler­sam­fun­de­ne er ble­vet be­trag­tet som for be­græn­se­de til at kun­ne ska­be så­dan­ne sto­re monu­men­ter. Med si­ne 300 me­ter i di­a­me­ter og 15 me­ter i høj­den stil­ler Gö­be­kli Tepe spørgs­måls­tegn ved det­te - og me­get an­det.

BE­HOV FOR ME­RE MAD

Man men­te op­rin­de­ligt, at når land­bru­get op­stod, in­spi­re­re­de det de tid­li­ge men­ne­sker til at sam­le sig i lidt stør­re, or­ga­ni­se­re­de grup­per, men Gö­be­kli Tepe for­ka­ster dis­se te­o­ri­er. Op­fø­rel­sen må ha­ve kræ­vet et stort an­tal men­ne­sker, som kun­ne or­ga­ni­se­re sig. Må­ske be­tød dis­se stør­re grup­per be­hov for me­re mad end jagt og ind­sam­ling kun­ne gi­ve. Kan Gö­be­kli Tepe væ­re et be­vis på, at der var men­ne­skets be­hov for at kom­mu­ni­ke­re, der før­te til op­ret­tel­sen af land­brug? En af de ældst kend­te dyr­ke­de af­grø­der, en­korns hve­de, kan jo spo­res til­ba­ge til det nær­lig­gen­de Mo­unt Ka­ra­cağ.

“Den stor­slå­e­de arkitektur på Gö­be­kli Tepe vi­ser rig na­tu­ra­li­stisk og sym­bolsk iko­no­gra­fi, hvil­ket ty­der på so­ci­al kom­plek­si­tet og hidtil ukendt myto­lo­gi,” si­ger No­troff. “Vi kun­ne dog ik­ke fin­de an­dre sam­men­lig­ne­li­ge struk­tu­rer i ar­ki­tek­tu­ren på an­dre sam­ti­di­ge ste­der som Ne­valı Ço­ri og Çayönü.”

En an­den fak­tor ved Gö­be­kli Tepe er, at det til­sy­ne­la­den­de er ble­vet sy­ste­ma­tisk ned­gra­vet, må­ske af de

Kul­stof­da­te­ring kan kun se en be­græn­set tid bag­ud.

I ma­te­ri­a­le, der er over 50.000 år gam­melt, er der ik­ke nok kul­stof-12 og kul­stof-14 til, at me­to­den kan bru­ges.

sam­me folk, der ple­je­de at be­sø­ge det. På grund af det­te har det vist sig van­ske­ligt at be­stem­me al­de­ren på monu­men­tet og de ting, der er fun­det på ste­det.

Ud over tra­di­tio­nel­le me­to­der til da­te­ring (sam­men­lig­ne værktøjer, ar­te­fak­ter osv.) an­ven­des og­så kul­sto­f­a­na­ly­ser ba­se­ret på or­ga­nisk ma­te­ri­a­le. I et før­ste for­søg på at da­te­re ar­ki­tek­tu­ren så man på pedo­ge­nic car­bo­na­tes dan­net på kal­k­sten, da de blev gra­vet ned. Da­te­rin­gen vi­ste dog kun, hvor­når Gö­be­kli Tepe blev ned­gra­vet. Nu un­der­sø­ges det, hvor­dan man ska­be en da­te­ring ud fra mør­tel og plan­te­re­ster. En prø­ve fra Ring D, den æld­ste del af Gö­be­kli Tepe, vi­ste 9745-9313 f.kr. med 95 pro­cent sik­ker­hed. Det er 6000 år tid­li­ge­re end Stonehenge. Men al­der er ik­ke det ene­ste pro­blem, der op­ta­ger for­sker­ne.

FUGLEMOTIVER

“Kun en brøk­del af ste­det er ud­gra­vet, og der er sta­dig man­ge spørgs­mål til­ba­ge,” si­ger No­troff. “Vi ved sta­dig ik­ke, hvad der ske­te her, el­ler hvor­for rin­ge­ne blev byg­get.”

Nog­le af sva­re­ne lig­ger for­an den nye for­sker­grup­pe, der ar­bej­der ud fra mot­to­et “Vo­res sted i ver­den”.

“Må­let med vo­res pro­jekt er at sam­le ar­kæ­o­lo­ger, evo­lu­tio­næ­re psy­ko­lo­ger, an­tro­po­lo­ger og kul­tu­rel­le hi­sto­ri­ke­re i et for­søg på at be­sva­re de sto­re spørgs­mål om de kog­ni­ti­ve æn­drin­ger i de tid­li­ge ne­oli­ti­ske sam­fund,” si­ger Lee Cla­re, for­hi­sto­risk ar­kæ­o­log og an­sat på pro­jek­tet. “Det er vig­tigt, at det­te pro­jekt ik­ke kun fo­ku­se­rer på be­vi­ser fra Gö­be­kli Tepe, men og­så på fund og ar­kæ­o­lo­gi­ske er­fa­rin­ger fra an­dre ste­der i øv­re Mes­o­po­ta­mi­en.”

Man­ge mo­ti­ver på søj­ler­ne i Gö­be­kli Tepe vi­ser fug­le, og der en vis støt­te til den te­o­ri, at de men­ne­sker, der en­gang be­søg­te det­te sted, klæd­te sig ud som fug­le, må­ske som en del af en ri­tu­el dans. Cla­re og en kol­le­ga, Jörg Beck­er, pe­ger på, at dis­se tegn, sym­bo­ler og me­ta­fo­rer kun­ne ha­ve væ­ret nød­ven­di­ge for de tid­li­ge ne­oli­ti­ske men­ne­sker, der sta­dig for­søg­te at fin­de sig selv og for­stå de­res om­gi­vel­ser”.

Pro­jek­tet er sta­dig på et re­la­tivt tid­ligt sta­di­um, og dyb­den af Gö­be­kli Tepes ar­kæ­o­lo­gi­ske re­le­vans kan stræk­ke sig langt ind i frem­ti­den.

“He­le om­rå­det ved Gö­be­kli Tepe vir­ker in­ter­es­sant,” si­ger No­troff. “En geo­mag­ne­ti­ske un­der­sø­gel­se med ge­ora­dar vi­ste, at rin­ge­ne i Gö­be­kli Tepe ik­ke kun hol­der sig til en lil­le del af ste­det, men de er spredt over he­le plad­sen. Der er fun­det yder­li­ge­re 10 på det geo­fy­si­ske kort - ud over de syv, der al­le­re­de er un­der ud­grav­ning. “

Som forsk­nin­gen fort­sæt­ter, kan vi for­hå­bent­ligt ud­fyl­de fle­re blan­ke ark i for­tæl­lin­gen om men­ne­skets hi­sto­rie? Me­get ar­bej­de er til­ba­ge, men må­ske kan Gö­be­kli Tepe af­slø­re sand­he­den om, hvor vo­res so­ci­a­le struk­tu­rer kom­mer fra.

3 4 2 6

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.