Knæk Bi­bel­ko­den

I år­hund­re­der har men­ne­ske­he­den væ­ret på ud­kig ef­ter en dy­be­re me­ning i de man­ge re­li­gi­øse skrif­ter. Er der hem­me­li­ge sand­he­der gemt i dis­se skrif­ter - el­ler er det ba­re en myte?

Videnskabens Største Mysterier - - Videnskabens Største Mysterier Indhold - TEKST Dom Re­seigh- Lin­coln

Iman­ge hund­re­de år har de lær­de stu­de­ret re­li­gi­øse tek­ster i håb om at fin­de en skjult be­tyd­ning. Man­ge tror, at dis­se tek­ster in­de­hol­der no­get dy­be­re - en mel­ding om skjul­te bud­ska­ber, nav­ne og da­to­er i for­fat­te­rens tek­ster (el­ler fra Gud selv). Dis­se bud­ska­ber si­ges at væ­re knyt­tet til be­gi­ven­he­der, der ske­te læn­ge ef­ter, at de blev skre­vet - nog­le si­ger end­da, at vo­res frem­tid sta­dig kan bli­ve på­vir­ket af be­tyd­nin­gen af dis­se hem­me­li­ge be­ske­der. En af de mest be­røm­te myter er Bi­bel­ko­den. In­ter­es­sant nok er den nu­væ­ren­de ko­de ik­ke re­la­te­ret til nog­le tek­ster fra kri­sten­dom­men, men sna­re­re til Tora­en - den sam­le­de læ­re for den jø­di­ske tro. Det si­ges, at den blev skre­vet for næ­sten 3000 år si­den, og den er ble­vet un­der­søgt af tal­ri­ge ind­fly­del­ses­ri­ge men­ne­sker fra rab­bi­ne­re til Sir Isaac Newton. Den mest an­vend­te me­to­de til at iden­ti­fi­ce­re dis­se på­stå­e­de med­del­el­ser har væ­ret

Brug af ELS er ik­ke unikt for he­bra­i­ske tek­ster.

Den sam­me me­to­de er og­så ble­vet an­vendt i stu­di­er­ne af den of­fi­ci­el­le en­gel­ske over­sæt­tel­se af Bi­be­len

En an­den kil­de til tyd­ning i Tora­en er “ge­ma­tria”

Det­te nu­me­ri­ske sy­stem har væ­ret en del af jø­disk te­o­lo­gi i hund­re­der af år.

Lig­nen­de te­o­ri­er om skjul­te koder fin­des og­så for Kor­a­nen.

En te­o­ri an­ty­der, at tal­let 19 er tæt for­bun­det med he­le den is­la­mi­ske tro.

COM­PU­TE­RE HAR BE­TY­DET, AT TEORIENS TIL­HÆN­GE­RE NÆR­MER SIG DET­TE MYSTE­RI­UM MED FOR­NY­ET KRAFT.

Let­ter Sequen­ces (se bok­sen her­over) – en form for kryp­to­lo­gi, der re­gi­stre­rer bog­sta­ver ad­skilt af et til­sva­ren­de an­tal bog­sta­ver. Det­te nu­me­ri­ske sy­stem er ble­vet brugt til at iden­ti­fi­ce­re nøg­le­ord i Tora­en i hund­re­der af år, men mu­lig­he­den for at an­ven­de com­pu­te­re har i de sid­ste 60 år be­ty­det, at teoriens til­hæn­ge­re nær­mer sig det­te myste­ri­um med for­ny­et kraft.

DET STO­RE EKS­PE­RI­MENT

Så langt til­ba­ge som i 1200-tal­let har te­o­lo­ger og ind­fly­del­ses­ri­ge re­li­gi­øse fi­gu­rer frem­lagt be­vi­ser for den hem­me­li­ge be­tyd­ning af Tora­en, men det var re­sul­ta­ter­ne fra den is­ra­el­ske ma­te­ma­ti­ker Eliy­a­hu Rips og hans kol­le­ger Dor­on Witztum og Ale­xan­der Ro­se­burg, der fik mest op­mærk­som­hed. De hæv­de­de, at fle­re kon­cep­tu­elt re­la­te­re­de ord kun­ne fin­des “ko­det tæt­te­re sam­men” i Tora­en i en så­dan grad, at det ik­ke kun­ne væ­re en til­fæl­dig­hed. De­res Equi­di­stant Let­ter Sequen­ces fra Før­ste Mo­se­bog, of­fent­lig­gjort i Sta­ti­stisk Sci­en­ce 1994, be­skrev, hvad der er ble­vet kaldt “The Gre­at Rab­bi­se­x­pe­ri­ment”. De tog nav­ne og fød­sels­da­to­er fra 34 be­røm­te rab­bi­ne­re fra “The En­cycl­ope­dia of Gre­at Men in Is­ra­el” (en be­rømt over­sigt over lær­de og vi­se mænd i jø­de­r­nes hi­sto­rie) og led­te ef­ter dem i Tora­en med fi­re ELS med va­ri­e­ren­de se­kven­ser. De tal­te det an­tal gan­ge, nav­ne og da­to­er duk­ke­de op, og re­gi­stre­re­de hvor tæt på hin­an­den de syn­tes at væ­re ( “tæt” i det­te til­fæl­de be­ty­der, at et navn og en fød­sels­da­to skul­le væ­re an­ført i sam­me del af teksten). De­res ar­bej­de blev ud­ført fle­re gan­ge i slut­nin­gen af 1980’er­ne og be­gyn­del­sen af 1990’er­ne og gav dem et be­ty­de­ligt an­tal kob­lin­ger. Re­sul­ta­ter­ne blev ve­ri­fi­ce­ret og gen­nem­gå­et af et pa­nel af de­res kol­le­ger, som al­le vur­de­re­de de­res resultater som “et ud­for­dren­de pus­le­spil”.

MOR­DET PÅ RABIN

Ef­ter at ek­si­sten­sen af Bi­bel­ko­den al­le­re­de har væ­ret gen­stand for hef­tig de­bat blandt for­ske­re i te­o­lo­gi og ma­te­ma­tik, be­tød te­o­ri­er af den ame­ri­kan­ske jour­na­list Mi­cha­el Dros­nin frem­lagt i bo­gen The Bib­le Co­de i 1997, at dis­kus­sio­nen bred­te sig til of­fent­lig­he­den.

Dros­nin var først skep­tisk over for, at en så­dan ko­de kun­ne ek­si­ste­re, men han blev over­be­vist, da han men­te at ha­ve op­da­get en ko­de, der for­ud­sag­de den is­ra­el­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Yitzhak Ra­bins død. Da Rabin blev myr­det et år se­ne­re dyk­ke­de Dros­nin igen ned i sin re­search og ud­gav en bog, der hæv­de­de, at han hav­de ui­gen­dri­ve­li­ge be­vi­ser for, at Bi­bel­ko­den ik­ke kun fand­tes, men at den an­vendt kor­rekt fun­da­men­talt vil­le æn­dre ret­nin­gen af

den men­ne­ske­li­ge ud­vik­ling. Hans ar­bej­de blev kri­ti­se­ret af man­ge aka­de­mi­ke­re, især ef­ter hans an­tyd­ning af, at dis­se koder var ud­ar­bej­det af en hø­je­re udenjor­disk in­tel­li­gens.

Pro­fes­sor Rips kom­men­te­re­de Dros­nins ar­bej­de i et åbent brev sam­me år, hvor han skrev:

“Selv­om jeg mød­te og tal­te med hr. Dros­nin, sam­ar­bej­de­de jeg ik­ke med ham. Jeg støt­ter ik­ke hr. Dros­nins ar­bej­de med ko­der­ne, og jeg støt­ter hel­ler ik­ke de kon­klu­sio­ner, han nå­e­de frem til. “

Men selv om Dros­nins resultater er ble­vet kri­ti­se­ret af den aka­de­mi­ske ver­den, har hans stær­ke over­be­vis­ning hjul­pet Bi­bel­ko­de­myten med at le­ve vi­de­re.

Rips blev in­spi­re­ret af Avra­ham Orens ar­bej­de.

Den is­ra­el­ske læ­rer var en af de før­ste til at bru­ge com­pu­te­re til at sø­ge ef­ter bi­bel­ko­der.

Bren­dan Mck­ay fandt ELS­se­kven­ser i Mo­by Di­ck.

Han søg­te i bo­gen som svar på en ud­for­dring fra Mi­cha­el Dor­sin og fandt en ko­de, der for­ud­sag­de Dor­sins død.

”AL­LE FOR­SØG PÅ AT UDLEDE BUD­SKA­BER OG MED­DEL­EL­SER ER MENINGSLØSE.”

ET PUS­LE­SPIL

En af de mest ved­hol­den­de kri­ti­ke­re af bå­de Pro­fes­sor Rips ar­bej­de og Mi­cha­el Dros­nins te­o­ri­er er den au­stral­ske ma­te­ma­ti­ker Bren­dan Mck­ay.

Pro­fes­sor Mck­ay, de is­ra­el­ske ma­te­ma­ti­ke­re Dror Bar-na­tan og Gil Ka­lai samt den is­ra­el­ske psy­ko­log Maya Bar-hil­lel pu­bli­ce­re­de Sol­ving The Bib­le Co­de Puzz­le.

Som en del af de­res svar på Rips ar­bej­de an­vend­te pro­fes­sor Mck­ay og hans kol­le­ger og­så et lig­nen­de sæt da­ta i en he­bra­isk over­sæt­tel­se af Tol­stoys Krig og Fred. In­ter­es­sant nok var re­sul­ta­tet li­ge så man­ge nøg­le­ord, som Rips fik i sit ar­bej­de. Fak­tisk var pro­fes­sor Mck­ays argumenter så grun­di­ge (og­så i ly­set af Dros­nins bog), at pro­fes­sor Rips selv in­drøm­me­de, at søg­nin­gen ef­ter ko­der­ne var bluff.

“For mig var det en ka­ta­ly­sa­tor for spørgs­må­let om, hvor­vidt vi fra et vi­den­ska­be­ligt syns­punkt kan for­sø­ge at bru­ge ko­der­ne til at for­ud­se frem­ti­di­ge be­gi­ven­he­der,” skrev han. “Ef­ter me­get al­vor­lig ef­tertan­ke er mit ka­te­go­ri­ske svar “nej”. Al­le for­søg på at udlede bud­ska­ber og med­del­el­ser fra Tora­en er meningsløse og uden vær­di. Det­te er ik­ke ba­re min egen me­ning, men gæl­der for al­le de for­ske­re, der har væ­ret in­vol­ve­ret i ko­de­ar­bej­det. “Det­te dis­ku­te­res dog sta­dig i dag. “En for­fat­ter kan be­vidst ind­sæt­te med­del­el­ser i en tekst, men ik­ke om frem­ti­den,” ud­tal­te pro­fes­sor Mck­ay. “Der er in­gen be­vi­ser for, at så­dan­ne bud­ska­ber blev ind­pas­set i Bi­be­len. Mi­ne kol­le­ger og jeg for­søg­te at se så­dan­ne med­del­el­ser i fle­re år, men fandt in­tet. Det­te gør mig - me­re end fejl­e­ne i tid­li­ge­re eks­pe­ri­men­ter - over­be­vist om, at Bi­bel­ko­den ik­ke fin­des. “

Men ide­en om Bi­bel­ko­den fin­des fort­sat. Den er ik­ke ba­se­ret på tro­en på, at den kan ma­ni­p­u­le­re frem­ti­den, men at den er en ka­nal til at tro på et dy­be­re ni­veau. At en 3000-årig re­li­gi­øs tekst kan for­ud­si­ge frem­ti­den sy­nes ir­re­le­vant - så læn­ge men­ne­ske­he­den er dre­vet af et øn­ske om at for­stå uni­ver­sets dy­be­re me­ning. Så læn­ge den­ne søg­ning fort­sæt­ter, for­bli­ver og­så myste­ri­et om Bi­bel­ko­den uløst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.