Videnskabens Største Mysterier
Et genis tanker
Hvad sker der i hjernen hos mennesker med ekstraordinære evner? Hvorfor er de så intelligente? Genetisk analyse af Einsteins hjerne giver os nogle af svarene.
Det findes 86 mia. neuroner i menneskets hjerne. Det er 1.000 gange flere end i hjernen på en mus.
Da Albert Einsteins døde, blev hans hjerne en videnskabelig kuriositet. I månederne efter den berømte fysikers død i 1955 dissekerede patologen Thomas Harvey den i 240 stykker. Gennem årene delte han vævsprøver og fotografier til en udvalgt gruppe forskere, for at klarlægge årsagen til Einsteins geni.
Mennesket er fascineret af intellektet, af gode grunde. Højere IQ er forbundet med bedre job, højere indkomst og bedre sundhed, og lavere IQ fører til højere risiko for ulykker og for tidlig død.
Den engelske psykolog Charles Spearman opdagede i 1904, at gymnasieelever havde ensartede evner i flere fag - de, der var gode til matematik, var også gode til engelsk. Han foreslog en fælles faktor - “g” (generel intelligens) - som kunne forklare nogle af forskellene i folks mentale evner.
Hans forskning var kontroversiel og debatteres stadig, men teorien er bredt baseret for at undersøge, hvorfor forskellige evner, som f.eks. evnen til at tænke hurtigt, udtrykke sig korrekt, have sans for tal og være god til at ræsonnere, er så stærke hos nogle individer. Hvis vi kan finde ud af, hvad der påvirker “g”, skal vi kunne få indsigt i,
Alder ingen hindring.... Det yngste medlem i Mensa var 2 1/2 år.
hvad der gør genier klogere end os andre, og måske forbedre evnerne hos os og vores børn.
GENIGENER
Problemet er, at intelligens er kompliceret, ligesom de fleste andre ting, der har med hjernen at gøre. Hjernestørrelse var i lang tid forbundet med IQ, men selv om der er en vis sammenhæng, er “større” ikke altid bedre. Et af de tidligste resultater af Einsteins obduktion var, at hans hjerne var faktisk mindre end de fleste, da den vejede 200 gram mindre end gennemsnittet på 1.400 gram.
Det, vi ved, er at vores gener spiller en vigtig rolle. Det antages, at 50-70 procent af intelligensen er videregivet fra dine forældre. Undersøgelser af adopterede børn viser, at selvom barnets IQ kan variere, udvikler det sig til tider tættere på den biologiske mors end på adoptivmorens.
Ikke desto mindre fokuserer forskerne ikke så meget på genetikken i relation til det høje intelligensniveau - de fleste studerer det lavere niveau, altså nedsat mentalitet, måske fordi effekterne er lettere at skelne imellem, og fordi det kan være et vigtigt socialt problemområde. Professor Robert Plomin, på King’s College i London, har imidlertid taget udfordringen op. I Iowa, USA, findes der en sommerlejr for velbegavede børn med omkring 160 i IQ (det er på niveau med f.eks. Einstein og Stephen Hawking) - en perfekt mulighed for at studere genier.
Plomins gruppe sammenlignede DNA fra 50 børn i samme alder og med samme baggrund. Man ledte efter1.800 genetiske markører, men få skilte sig ud. Effekten var lille. De seks stærkeste markører i kombinationen tegnede sig kun for op til en procent af påvirkningen på IQ.
Ligesom længde og vægt er
Den menneskelige hjerne udgør 2 procent af vores vægt.
Ikke desto mindre står den for 20 procent af vores iltforbrug.
HJERNESTØRRELSEN VAR I LANG TID FORBUNDET MED IQ, MEN SELV OM DER ER EN VIS SAMMENHÆNG, ER “STØRRE” IKKE ALTID BEDRE.