Vi spørger PROFESSOR ALEXANDER VILENKIN

Chef ved institutet for kosmologi på Tufts universitetet, Massachusetts, USA.

- Du var en af de oprindelige fortalere for “evig inflation.” Hvordan har inflationsteorien ført til tanken om, at der kan ske “big bang”s hele tiden? - Slutningen af inflationen trigges af kvanteprocesser, og det sker ikke på samme tid. Det sker i isolerede lommer eller bobler, mens inflationen fortsætter et andet sted - og danner endnu flere bobler.

- Hvad er det , der får et nyt “big bang “til at opstå i en bestemt del af det stadigt voksende multiversum? - Der findes ingen grund. Det er en kvanteproces med en vis sandsynlighed, men man ved aldrig, hvor en boble bliver dannet. Dette ligner det, vi ser i radioaktiv nedbrydning. Et radioaktivt atom har en vis sandsynlighed for at falde sammen, for eksempel hver time, og til sidst sker det. Men hvis du spørger, hvorfor det skete på netop det tidspunkt, er der ingen grund.

- Hvordan føles det at indse, at alt, der kan ske, er sket eller vil ske i et andet univers? - Da jeg indså det, troede jeg, det var ret deprimerende, at vores civilisation ikke var unik, men mange af mine venner havde slet ikke noget problem med dette. Så indså jeg, at livet kan være meget sjældent i universet, det kan være, at kun vi eksisterer i hele det observerbare område, og i så fald er “menneskeheden alligevel langt fra ubetydelig.

Strengteorien dukkede først op i 1960’erne.

Oprindeligt var der fem rivaliserende strengteorier, men forskere mener nu, at alle disse er forskellige aspekter kan samlet i en overordnet M-teori.

” LIV I UNIVERSET KAN VÆRE MEGET SJÆLDENT. MÅSKE ER DER BARE OS I HELE DET OBSERVERBARE OMRÅDE.”