LAV DIG OM TIL ET GENI

… eller giv i det mindste dit IQ et lille skub.

+ Mad gør en forskel på intelligensen, især i barndommen. Undersøgelser gennemført under 2. Verdenskrig afslørede, at underernæring kunne have en væsentlig indflydelse på intellektet. En undersøgelse fra 2010 med børn i Bristol i Storbritannien viste, at en sund kost med pasta, salat og frugt er forbundet med små stigninger i IQ, mens en usund kost har den modsatte virkning. Andre undersøgelser har vist, at en kost med vitaminer og mineraler forbedrer testresultaterne. Musik har også en positiv effekt på intelligensen. Undersøgelser i 1980’erne viste, at hvis du spillede Mozart for gravide, syntes det at føre til en god sprogudvikling hos børnene. Hjernescanning af unge afslører, at børn, der lærte at spille et musikinstrument før de var syv år, har tykkere hjerneområder, der håndterer sprogfærdigheder og eksekutive funktioner. Andre undersøgelser viser, hvordan de, der tager tidlige musiklektioner, har flere forbindelser mellem venstre og højre hjernehalvdel. Beviserne for, at hjernetrænende spil kan gøre dig klogere er blandede. BBC´S “Bang Goes Theory” -programmet samarbejdede med Cambridge-forskere om at følge 11.000 voksne i en seks ugers online-tests. Selvom der var en lille effekt, fandt forskerne, at det skyldtes den øgede bevidsthed om spillet, snarere end en øget “flydende” intelligens på længere sigt. Der er dog en vis støtte til, at sådanne spil kan forbedre korttidshukommelsen. Endelig kan din fødselsdato spille en rolle. Børn født i september klarer sig bedst i tests. En undersøgelse blandt 240.000 normænd konkluderede, at det ældste barn i en familie havde højere IQ. Baggrunden var ikke, at vedkommende var født først, men at han/hun var opdraget over længst tid.