PÅ SPORET AF BLÅSTENENE

Kemiske analyser giver forskere mulighed for at afgøre, hvor disse berømte sten kom fra.

I 1920’erne indså man, at Preseli-bjergene i Wales var det sted, hvor blåstenene, (“bluestones”), anvendt i Stonehenge, kom fra. Siden da har spørgsmålet været, hvilket stenbrud de kom fra, og hvordan de blev transporteret til Wiltshire.

“Hvis du tager små prøver og opløses dem i stærk syre, kan sensorer identificere alle kemiske bestanddele og sporstoffer,” siger professor Tim Darvill fra Bournemouth University. “Fordi dette er en destruktiv proces, er vi lidt forsigtige - af de omkring 60 sten fra Stonehenge har vi indtil nu kun taget prøver af 11.”

Selv om alle sten i bjergene blev dannet af magma, betyder kemiske forskelle, at stenene kan matches med forskellige brud. Professor Mike Parker Pearson ved University College i London har gravet ud et sted og fundet spor af et stenbrud. Resultatet af en kulstofdatering vil vise, om dette sted kan knyttes til Stonehenge. Han venter spændt på resultatet. Hvordan fik man disse sten til Stonehenge? “Den største sten vejede 3,6 tons, mente man oprindeligt, men nye laserscanninger har givet mere nøjagtighed og påpeget, at det drejer sig om 2,7 tons,” siger Darvill. “Det kan en stor gruppe af stærke personer løfte og bære. Men stenene dukker op på præcis det tidspunkt, hvor nye former for trækkraft bliver relevante. Især den klassiske A-ramme, som trækkes af okser og heste. Disse anvendtes i miner i Irland og Wales helt op til vore dage. Så der var ikke brug for skibe eller ruller i tusindvis, som man på spejdermaner kunne flytte stenene med.