FEM SIDER FRA VOYNICH

Både tegninger og tekst er fascinerende.

+ Når man første gang ser bogen, kan det være svært bestemme sig til, hvor man skal begynde. Nogle sider har mere tekst end illustrationer, men der er noget interessant på hver side. På trods af sin alder er illustrationerne stadig farverige. De er varierede og kan være en nøgle til at bryde bogens kode, mener nogle. Forskellige planter og stjernebilledet er afbildet, og hvis de kan identificeres, kan yderligere betydning måske findes i teksten. Her viser Voynich-ekspert Nick Pelling fem af de vigtigste sider i bogen.

De mytiske borge

“En smuk, speciel, meget skør side, foldet ud for at gøre den meget større end selve bogen,” siger Pelling. ”Den har en meget mystisk samling af diagrammer, der har inspireret til tusindvis af teorier. Der er borge med særprægede “svalehalekonstruktioner,” hvilket kan betyde, at det kan dreje sig om bygninger i det nordlige Italien eller måske franske Nice”.

Den ufærdige side

”Denne side har nogle røde mærker. Det ser ud, som om forfatteren, der har skrevet, pludselig har fået travlt. Det er et lille glimt af tilblivelsen af manuskriptet. Pennen var endnu ikke blevet opfundet, så røde stifter med blyoxid blev brugt som “farveblyanter”.

To eksemplarer af en kryptobog blev fundet i 1994.

De var på British Library og er bogen om Soyga, en afhandling om magi fra 1500-tallet, delvist skrevet i kode.

Den smukke kalender

“Denne side har et smukt måneansigt i midten og et diagram med 12 navne rundt om. Det kan være måne- eller stjernetegn. Den er blevet malet temmeligt i kraftig rød og blå farve. Denne side - og de tilstødende sider - har engang haft andre sider mellem sig.”

Anatomibeskrivelsen

“Dette er en kvinde med hænderne i en slags rør, og mange slags forskellige ting foregår. Det er mærkeligt, bizart og fantastisk på samme tid. Den bedste teori kommer fra Rene Zandbergen, som mener, at det handler om medicinske forhold. “

Sidste side med mærkelig tekst

“Denne side er forskellig fra de andre. Selvom det ikke ligner en kode, kan ingen læse det. Hvorfor er et stort mysterium. Jeg formoder, at en tidligere ejer har forsøgt at rette til et sprog, han troede det var, men har opgivet dette.”

Al-kindi knækkede koder allerede i 800 e.kr.

Den arabiske matematiker opfandt teknikken med at analysere frekvensen af bogstaver for at løse koden.