Videnskabens Største Mysterier

5 DE VANDRENDE STEN I DEATH VALLEY

Sten glider over jorden ved hjælp af en mystisk kraft.

-

I Racetrack Playa i Death Valley National Park i Californie­n sker der noget mærkeligt. Ukendte kræfter er i stand til at flytte tunge sten på bunden af en udtørret sø, når ingen ser det. Forskere har kløet sig i hoveder over de spor, de glidende sten har efterladt sig siden begyndelse­n af 1900-tallet. I 60’erne begyndte Californie­ns geologer at studere bevægelser­ne. De sporede 30 sten, som vejede op imod 25 kilo. 28 af disse sten flyttede sig over en syvårig periode - nogle med mere end 200 meter. I de fleste tilfælde flyttede stenene sig om vinteren. I de følgende årtier fik teorier om is og vind stigende støttende. Andre troede at alger og seismiske vibratione­r var årsag til mystikken. Så hvad er det, der sker her? Glider stenene af sted i dårligt vejr? “Vi tror det,” siger Dr. Gunther Kletetschk­a fra Univerzita Karlova i Prag, som ledede en undersøgel­se af stenene i 2013. Hans forskerhol­d beskriver, hvad der sker, når vand på overfladen fryser. Ifølge deres teori sidder isen fast på stenene længere end isen i det underligge­nde terræn, fordi stenen fører varme væk hurtigere. Dette mindsker spændingen mellem sten og jord, således at stenene kan blive skubbet af vinden.

Ingen har set lige præcis dette ske, og stenene har været mærkeligt stille en længere periode. Kletetschk­a mener, at dette skyldes ændringer i vandniveau­et. “Grunden til, at stenene ikke har flyttet sig for nylig, er et dige, der fjerner overskyden­de vand,” siger han.

FORSKERE HAR KLØET SIG I HOVEDET OVER DE SPOR, DE GLIDENDE STEN HAR EFTERLADT SIG SIDEN BEGYNDELSE­N AF 1900-TALLET.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark