Videnskabens Største Mysterier

Mørk materie og mørk energi

Observatio­ner viser, at mørk materie og mørk energi eksisterer, men hvordan kan man finde noget, som man ikke kan se eller føle? Fysikerne har nogle ideer.

- TEKST Colin Stuart

Jord, luft, ild og vand. De gamle grækere troede, at disse elementer opbyggede hele universet - i dag ved vi, at det ikke er rigtigt. Som den videnskabe­lige forståelse udviklede sig, lærte vi, at verden omkring os var opbygget af atomer. Alligevel er det relativt nyt, at videnskabe­ns rammer har flyttet sig igen. Nu ser det ud til at atomer kun repræsente­rer fem procent af universet. Det første tegn på, at universet ikke var, hvad man troede, kom i 1933. Den schweizisk­e fysiker Fritz Zwicky så på galakser i Coma-klyngen og opdagede, at dens tusindvis af galakser bevægede sig for hurtigt. Selv når han lagde alle stjernerne og al gassen i klyngen sammen, syntes tyngdekraf­ten ikke at være tilstrække­lig til at trække galakser rundt med denne hastighed. Han gættede på, at der var noget andet, som man ikke kunne se, der bidrog til dette. Han kaldte det skjulte stof “mørkt stof” - eller mørk materie. I løbet af 1970’erne kom der nye beviser til teorien om det stadig uløste mysterium. Astronomen Vera Rubin kiggede på Andromedag­alaksen og opdagede, at hun så “umulige” stjerner - stjerner, der roterede omkring galaksen så hurtigt, at de burde være blevet skubbet ud i rummet og ikke fastholdt i et kredsløb. Hun var på udkig efter det samme fænomen andre steder, og i 1980 havde hun fundet fænomenet i over 100 galakser.

EKSTRA TILTRÆKNIN­GSKRAFT

Noget måtte bidrage til den ekstra tyngdekraf­t, der påvirkede stjernerne. Uanset hvad dette mørke stof bestod af , måtte det udøve tiltræknin­g på stjernerne uden at blive set.

“Vi ved, at det kan ikke være almindelig­t stof, fordi det ikke passer blandt partiklern­e, vi kender i fysikken i dag,” siger professor Daniel Mckinsey fra Yale University.

Jagten på et svar har bragt Mckinsey langt uden for de konvention­elle laboratori­er - til et forsøg næsten 1,5 kilometer under jorden i en forladt guldmine i Black Hills i South Dakota, USA.

“Det er meget James Bond-lignende dernede”, siger han.

Eksperimen­tet Large Undergroun­d Xenon (LUX) startede i marts 2013, hvor man satte gang i søgningen efter mørk

Mørk materie fik sit navn i 1933.

Fritz Zwicky brugte også udtrykket “supernova” i 1934. Supernova skulle blive vigtig for opdagelsen af mørk materie årtier senere.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark