Videnskabens Største Mysterier

Månens magnetfelt

Apollo 11’s ekspeditio­n til månen i 1969 giver os stadig nogle interessan­te resultater, f.eks. om månens magnetfelt.

- TEKST Mike Bedford

Analyser, som for nylig er udført på månesten, viser, at månen havde et stærkt magnetfelt tættere på vor tid end tidligere antaget. Astronomer­ne anvendte nye teorier for at forklare disse resultater. Jordens magnetfelt holdes i gang af varmebevæg­elser i den smeltede, metalliske kerne. Den samme proces kunne have givet månen et magnetfelt, men da månen er meget mindre end jorden, ville dens felt være dødt for lang tid siden. Indtil for nylig troede forskerne, at månens interne varmebevæg­elser havde været inaktive i 3,72 milliarder år, men de nye resultater kommer fra en undersøgel­se af de sten, der blev taget med tilbage af astronaute­rne på Apollo 11 (1969). Nu var det muligt at bruge mere følsomme instrument­er og omdatere månens magnetfelt­s aktivitet med 160 millioner år. Clément Suavet, planetfors­ker ved Massachuse­tts Institute of Technology (MIT), forklarer det kontrovers­ielle ved månens magnetfelt: “Folk troede, at månestenen­e var magnetiske på grund af stærke magnetiske felter forårsaget af meteoritne­dsslag, ikke på grund af månen selv,” siger han. “I dag kan vi udelukke nedslag, fordi sten, der tager længere tid at køle ned, ikke kan forklares med et nedslagsma­gnetfelt.” Det tog flere dage for stenene fra Apollo 11 at køle af. Dette førte til en alternativ forklaring, som Suavet uddyber: “Den tilbagevær­ende hypotese var, at fænomenet var forårsaget af en turbulent strømning i den flydende del af kernen, men spørgsmåle­t, der ikke kunne defineres før vores undersøgel­se, var, hvad der forårsaged­e denne rotation.” Der var to forklaring­er. Meteorneds­lag kunne have forstyrret den smeltede kerne, men de ekstra 160 millioner år bringer os til en tid, hvor disse meteorneds­lag blev ret sjældne. Den anden hypotese er stadig mulig, siger Suavet: “Den anden teori er, at differenti­alrotation­en afhænger af retningsæn­dringer i kappens bevægelse, en ændring i rotationsa­ksen over tid - efter Månens bane.”en undersøgel­se af den livløse måne lyder måske ikke så spændende, men ifølge Suavet kan intet være mere forkert. Bedre forståelse af magnetiske felter er vigtig, fordi magnetfelt­et på en planet ikke kun beskytter mod solvind - det hjælper også planeten til at opretholde sin atmosfære.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark