Hvorfor ældes vi?

Forskere kæmper for atforstå aldringsprocessen, og vi bliver klogere på vores krop. Nærmer vi os udødelighed?

Ikke alle dyr viser tegn på alderdom.

Støren og nogle skildpadder viser kun ubetydelig aldring og bevarer alle deres evner til døden.

Benjamin Franklin udtrykte sig på en måde, der blev berømt. Han sagde, at der kun er to ting, der er sikre her i livet: død og skatten. Vi overgiver det sidste til økonomerne, men det med døden rejser et interessant spørgsmål. Hvorfor ældes vi og andre dyr, så vi til sidst dør?

Vi starter med at se på de “aldrende effekter” , der handler om celledød. For eksempel årsagen til, at vores hår bliver gråt. De celler, der producerer pigmentet melanin i vores hårsække, dør, når vi bliver ældre. Det samme gælder også for resten af kroppen - vi mister muskelfibre, vores skelet bliver skrøbeligt og hjernen mister masse. Når vi ældes, svækker de forskellige strukturer i kroppen og vi begynder at se gamle ud. Vores holdning ændrer sig og vi mister nogle af vores kræfter. I stedet for et pludseligt dødsfald begynder vores kroppe at dø langsomt, en celle ad gangen. Der er ingen fornøjelig tanke, men det er uundgåeligt.

Der er en række forskellige teorier om hvorfor vi ældes, men to teorier er førende - aldring er enten genetisk eller relateret til celleskader. Fortalere for den genetiske teori mener, at vi bogstaveligt talt er programmeret til at blive gamle - lige fra den dag, vi er født. Tilhængere af den rivalisererende teori tror, at meget af aldringsprocessen kan knyttes til celleskader forårsaget af frie radikaler (molekyler med et ulige antal elektroner). Frie radikaler er dannet som biprodukter til vigtige energiproducerende opgaver, såsom metabolisme og respiration. Når vi ældes, mister vi evnen til at kontrollere disse molekyler, og de strejfer rundt i vores celler. Over tid bliver vores kroppe og vores DNA beskadiget. En nedbrydning begynder.

Der tegn, der støtter begge teorier. For eksempel er Werner syndrom (en sjælden sygdom, der forårsager for tidlig ældning) forårsaget af genmutation, så måske skal man søge efter kur med udgangspunkt i den genetiske linje. Der er også tegn på, at nedsat kalorieindtagelse har stor indflydelse på, hvor længe dyr lever. Selvom årsagen til øget levetid ikke er blevet fuldstændig forklaret, mener forskerne, at det har at gøre med reduceret DNA- og cellebeskadigelse.

At forstå og kontrollere den nøjagtige årsag til aldring er stadig et scenarie langt borte, men for hvert nyt eksperiment kommer vi nærmere muligheden for at udsætte det uundgåelige.