Videnskabens Største Mysterier
Drømmevidenskab
Gik du på arbejde uden bukser? Bare rolig - det var kun en drøm! Men hvorfor drømmer vi?
Mennesket har mange unikke, vidunderlige og gådefulde evner, fra “tobenethed” til sprog og musik. Forskere har gjort imponerende fremskridt til at forstå, hvorfor og hvordan vi kan regne, læse og gå, og vores viden øges hele tiden. Men vi er ikke nået til enighed om formålet med vores drømme. Der er teorier om hukommelsesstyring, følelsesmæssig bearbejdelse og opretholdelse af en stabil kropstemperatur under søvn. Men vi ved stadig meget lidt om drømme. At finde ud af, hvad der sker , er et videnskabeligt detektivarbejde - og nysgerrigheden på dette område er stort. Ingen forsker eller filosof har haft mere indflydelse på vores opfattelse af, hvorfor vi drømmer, end Sigmund Freud. “Drømme er den vigtigste måde at forstå de underbevidste aktiviteter på,” skrev han.
Freud mente, at drømme er vores underbevidstheds forsøg på at sende os kryptiske beskeder, der afslører de håb og den frygt , at vi undertrykker, når vi er vågne, så vi ikke falder for dyriske instinkter, voldelige impulser og seksuelt begær. Freuds karriere var fyldt med ideer, der må tages afstand fra. Han skrev en hyldest til kokain, Uber Coca (1884), og hans analyse af det kvindelige sind var notorisk fjendtlig over dette køn. Men hans teorier om formålet med drømme er stadig populære i offentligheden, fordi de intuitivt synes at være rigtige. Når du forsøger at undgå at flirte med en gift ven eller bukke under for stress på arbejdspladsen ventilerer dit sind måske, hvad du egentlig føler.
NYE OG BEDRE SPOR
Selvom de stadig er populære, finder de fleste forskere, at der er få eller ingen tegn på, at Freuds ideer er korrekte. Den neurologiske forskning i de sidste seks årtier - hjulpet af scannere og omhyggelige psykologiske undersøgelser - giver os nogle bedre spor. I dag kan forskere bringe folk ind i laboratoriet, og mens folk sover, kan de bruge elektroencefalografi (EEG) til at måle den elektriske aktivitet i hjernen under søvnen eller bruge et magnetkamera til at måle, hvordan blodet strømmer gennem forskellige
Vågner du om natten? - intet at bekymre sig om.
Det er normalt at sove i fem timer og være vågen en periode inden “den anden søvn”.
dele af hjernen under søvn. Ved at vække personerne på forskellige søvntrin kan man spørge dem, om de drømmer eller ej - og hvad de i givet fald drømmer om. Vi bliver bedre til at forstå, hvad der sker, når vi ikke kontrollerer vores sind selv.
I 1970’erne troede man, at vi så ting, mens vi sov, fordi vores øjne bevægede sig. Mærkeligt nok er alle muskler i vores krop paralyserede under søvnen, bortset fra øjenmusklerne. Forskerne mente, at de mærkelige ryk, der opstår under søvnfasen kendt som REM (for “rapid eye movement” eller hurtige øjenbevægelser) skyldtes hjernen, der forsøgte at skabe bevægelser i drømmen, en slags visuelt maleri.
Siden da har forskere opdaget, at selv om de fleste drømme dukker op under Rem-søvnen, drømmer vi også i ikke-rem-søvn. Dette, kombineret med de faktiske forhold, at mere Rem-søvn i løbet af natten øger forbindelserne i de hjernedele, der bearbejder synsindtryk, gav større tiltro til tanken om, at drømmes funktion kan være mekanisk, ikke psykologisk. En overflod af teorier tyder på, at drømmenes funktion ikke er følelsesmæssig, som Freud mente, men simpelthen fysiologisk. Hjernen behøver at holde maskinen i gang for at holde sig i form. Teorier spænder fra metabolisk kaloriebalancering (hjernen forbliver aktiv for at producere energi) over termisk ligevægt (stabil kropstemperaturer) til immunforsvar (kroppens evne til at bekæmpe bakterier).
DRØMMENES VIGTIGHED
Disse strengt fysiologiske ideer er utilfredsstillende for mange. Dr. Robert Stickgold, lektor i psykiatri på Harvard Medical School, har studeret drømme i årtier. Han blev tiltrukket af området (som på den tid betød en mindre lovende karriere end kardiologi eller genetik): “Jeg var fascineret af det ulogiske i drømme og følelsen af, at der var noget vigtigt ved dem.”
Drømme kan hurtigt føre os fra den trættende hverdag til det fascinerende og bizarre. Forsøger vores hjerner at fortælle os noget? Er der nogen mening bag disse historier?
At klippe negle, formatere Excelark eller lave kaffe kan føles som spild af tid. Så hvis mange af os bruger en masse af vores vågne timer på monotone opgaver, hvorfor skulle vores hjerne så gentage de samme rutiner, når den er fri til at gøre, hvad den vil ? Men på den anden side kan
vores fantastiske drømme være frustrerende. At rejse til andre planeter, hænge ud med udlændinge, have lidenskabelige øjeblikke med uopnåelig kærlighed ... Vores hjerner kan virkelig drille os. Nogle ting kan føles mere levende, når vi sover. Hvorfor giver hjernen os sjovere oplevelser her, end når vi er vågne. Selvom om han oprindeligt blev tiltrukket af drømmens mysterium, afviser Dr. Stickgold de fleste analyser af drømmes indhold. Han mener, at drømmes hovedformål er mere praktisk: læring. Mange andre forskere er også inde på, at drømme er vigtige for vores evne til at sortere i vores hukommelse og lære nye færdigheder.
En undersøgelse fra 2009 viste for eksempel, at hvis folk, der blev bedt om at spille Dooms tv-spil, drømte om spillet, blev de bedre til det næste dag. Andre undersøgelser, hvor man bad folk om at lære at komme gennem labyrinter eller lægge puslespil, er kommet til samme konklusion: Hvis du drømmer om noget, vil du blive bedre til det.
Dr. Stickgold mener, at vi genopliver scener i vores virkelige liv fra vores drømme for at lære noget, selv om det nogle gange sker med udgangspunkt i en underlig drømmeverden. “Vi drømmer om vores liv, men vi drømmer ikke om, hvad der faktisk er sket,” siger Dr. Stickgold. “Det er vigtigt, at vi i de fleste tilfælde - undtagen ved posttraumatisk stress - ikke bruger vores hukommelse i drømme.”
EN DEL AF SYSTEMET
Så hvad gør hjernen?
“Drømme er en del af et system, der er udviklet for at give os mulighed for at designe og teste mulige fremtidige scenarier baseret på det, vi allerede har lært,” siger Dr. Stickgold. “Drømmens hovedformål er at søge kreative løsninger på igangværende
Narkolepsi - trangen til at sove.
Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove.
problemer.”
Med andre ord er drømmene som gymnastik for hjernen, hvor vi kan øve, teoretisere og eksperimentere for at forberede os på fremtiden. Så hvor hverdagsagtigt, det end kan virke - drømmer du om jobbet, vil det være nyttigt i dit daglige liv.
“Det ser ud til, at for hver totimers periode,som hjernen er vågen og modtager information, har den brug for en time offline for at klare det, “siger Dr. Stickgold.
Denne teori synes at være i stand til at forklare, hvorfor vi drømmer vi om vores problemer på arbejdspladsen, vores relationer og andre ting, vi støder på i vores dagligdag.
MERE AKTIV
Det er interessant, at en del af hjernen er ikke mindre, men mere aktiv under søvn, som f.eks. hjernestammen og det limbiske system, også kendt som reptilhjernen. Det limbiske system er placeret i bunden af hjernen i nakken, og det indeholder strukturer, vi deler med fisk, reptiler og frøer. Nyere strukturer, som pattedyr har udviklet evolutionært ,(især pandelappen) betragtes som ansvarlige for kompleks tænkning . Denne del af hjernen er mindre aktiv, når vi sover.
Dr. Allan Hobson, også fra Harvard, har mistanke om, at signaler fra mere primitive dele af hjernen under søvn tvinger pandelappen til at forsøge at behandle dem, hvilket fører til bizarre fortolkninger og syner. Baseret på dette foreslår han, at drømme ikke er et ændret stadie af bevidsthed, men en konstant kognitiv tilstand. På en måde drømmer vi altid, men under normale omstændigheder bliver denne parallelle fase undertrykt, fordi pandelappen arbejder. Nogle forskere mener, at dette delvis forklarer ting som dagdrømme. Så frigiver vi vores greb om sindet og lader vores tanker flagre frit.
Rem-søvn - perioden, hvor de fleste drømme finder sted - eksisterer kun hos fugle og pattedyr. Det har ført til spørgsmålet: drømmer dyrene så? De fleste kæledyrsejere kan bevidne, at deres hund gør og kradser, når den sover, og helt naturligt bliver dette
Drømme er bare et stadie af ”spontan offline-kognition”.
Andre faser er mareridt, hallucinationer, epileptiske anfald og “søvnlammelse”.
tolket, som om de drømmer om at jage andre dyr eller selv er udsat for fare. Men på trods af at nogle forsøg med katte i 1950’erne viste en vis sandsynlighed for, at de drømte om deres vågne adfærd under en søvnperiode, og en formodning om, at delfiner og hvaler er i stand til at drømme, er der få tegn på, at dyr drømmer.
Men mennesket drømmer - det ved vi. Hvilket fører os til et vigtigt spørgsmål: kan drømme være tilpasses? Har de hjulpet os til at overleve? Kan vores underlige, fantastiske syn i drømme have et andet formål end hukommelsesstyring og læring?
ONLINE- FORSKNING
Neurolog Dr. Patrick Mcnamara på Boston University School of Medicine mener, at drømme ikke kun er vigtige for bearbejdelse af hukommelsen, men også for styring af følelser. Selv i det fysiske “ikke-truende” miljø, du sover i, kan du opleve uhyggelige og traumatiske ting.
“Drømme er vigtige for vores mentale sundhed og trivsel,” siger han.
Mareridt kan hjælpe med at bearbejde vores følelser fra den dag, der netop er gået, og behandle traumatiske oplevelser. Dr. Mcnamara mener, at følelsesmæssigt indhold er vigtigt på en eller anden måde, fordi vi næsten ikke ved noget om, hvad vores natlige oplevelser virkelig betyder.
“Der er stadig ikke enighed om, hvorvidt drømme virkelig betyder noget - dette er et område med mange data, men få teorier,” siger han.
Mulighederne for forskning er store takket være internettet. Folk fra hele verden har beskrevet deres drømme online, og nogle hjemmesider har mere end 200.000 drømmehistorier. De er måske ikke samlet i en videnskabelig sammenhæng, men deres troværdighed er lige så stor, som noget der er “scannet ind i en maskine”. Man kan jo godt lyve lige så meget i et laboratorium som på nettet.
“Disse websteder er en guldmine af information. Aldrig før har vi haft så meget data, “siger Dr. Mcnamara. “Dette vil revolutionerer forskningen.”
Tilbagevendende drømme kan være et tegn på mentalt kaos. Angst, posttraumatisk stress og tvangstanker kan forårsage tilbagevendende drømme.