Edens Have

Det er Bibelen hjerte, men har Edens Have et forbillede? Det forsøger arkæologer og teologer at finde ud af.

Edens Have, et frodigt sted, hvor Adam og Eva levede i harmoni, er en permanent myte. Men er der nogen arkæologiske beviser, der understøtter denne klassiske historie? Nu og da hører vi rapporter om, at Eden findes for eksempel i Etiopien eller Tyrkiet, men at linke fysiske ting til det, der står i Bibelen, - et værk, der er revideret og oversat utallige gange - er ingen nem opgave.

Bibelen giver nogle spor til, hvor Eden kunne ligge. 2. Mosebog 10-14 siger, at en flod i Eden var opdelt i fire: Pishon, Gihon, Tigris og Frat. De sidste to er dagens Tigris og Eufrat i Vestasien. Vanskeligheden ligger i at identificere de to første. 2. Mosebog 11-12 fortæller os, at Pishon flyder gennem landet Havila, et sted hvor man kan finde guld og mineralet onyx. Michael M. Homan på Xavier University of Louisiana, USA, mener at dette tyder på, at dette land kan være Nubien, en region i det nuværende sydlige Egypten og det nordlige Sudan (så bliver Pishon Nilen), Indien (Indus og Ganges) eller Arabien på Den Arabiske Halvø (Wadibisha og Wadi Baish).

De bibelsk lærde William Albright mente, at Pishon og Gihon betød den blå og hvide Nil, mens den jødiske historiker Josefus så Pishon som Ganges og Gihon som Nilen. Dr. Zarins, Southwest Missouri State University, siger, at Pishon kan relateres til Arabien og at Gihon er Karunfloden i Iran. Han mener, at Landsat-billeder fra rummet understøtter hans teori om, at Eden Have ligger under vandet i Den Persiske Golf. Han mener, at historien om Edens have beskriver skiftet i vores levevis, da vi gik fra at være jægere og samlere til at være bosættere. Før dette var vi samlere og det frugtbare område i Persiske Golf tilbød en stor mængde mad.

Men hvorfor blev mennesket smidt ud af Paradis? Zarin mener, at denne begivenhed fandt sted for omkring 7000 år siden på grund af forhøjede havniveauer i perioden umiddelbart efter den sidste istid. Dette førte for evigt befolkningen væk fra områderne og falder sammen med den tid, hvor man begyndte på plante- og husdyravl.

Den forbudne frugt var ikke nødvendigvis et æble.

Granatæbler, druer, figner, svampe og hvede er også blevet foreslået.