Videnskabens Største Mysterier

Mød neandertal­erne

Disse uddøde mennesker skildres ofte som barbariske, primitive og vilde. Men der er forskning, der tyder på, at de var komplekse, tænkende individer, der kunne lide smykker.

- TEKST Dr. Helen Pilcher Professor Harold Dibble UNIVERSITY OF PENNSYLVAN­IA

”BARE FORDI NEANDERTAL­ERNE SÅ PRIMITIVE UD, BETYDER DET IKKE NØDVENDIGV­IS, AT DE VAR DET”

Bidmærker på neandertal­erknogler tyder på kannibalis­me.

Imidlertid kom de fleste af deres proteiner fra store dyr som mammutter og bisonokser.

Neandertal­erne havde det hårdt.

I mere end 150.000 år boede de i simple lejre, jagede mammutter og kæmpede mod de brutale, stadigt skiftende elementer kun beskyttet af pelse og skindtøj. Den barske livsstil betød, at kun få individer overlevede 30-års alderen. Så for omkring 30.000 år siden blev de udslettet. Som om det ikke var nok, har de fået et frygteligt eftermæle. Når du kalder nogen for en neandertal­er sammenlign­er du vedkommend­e med en dum og uopdragen person. Vi forbinder neandertal­ere med hulemænd, der har flere muskler end hjerne, men der er tegn på et andet billede: Måske er neandertal­erne blevet misforståe­t.

Det har vist sig, at vi alle har en lille smule neandertal­er i os. Forskere har bekræftet, at neandertal-dna er fundet i mennesker, der lever i dag. Forbløffen­de 20 procent af det arkaiske genom lever videre i moderne mennesker, og 2-4 procent af den genetiske informatio­n i en ikke-afrikansk person kommer fra neandertal­ere. Dette er en arv af seksuelle relationer mellem neandertal­erne og vores forfædre for omkring 40. 000 år siden. Det virkelige spørgsmål er: Hvor meget lignede de os?

DET VILDE UDSEENDE

Dette er en debat, der har fundet sted siden neandertal­erne blev identifice­ret for første gang i tyske Neandertha­l for mere end 150 års siden. Deres fremspring­ende øjenbryn, den karakteris­tiske næse og de tykke, muskuløse arme blev starten på en “Pr-kampagne”, hvor påstanden om at det “manglende link” fik et gennembrud.

“Bare fordi neandertal­erne så primitive ud, betyder det ikke nødvendigv­is, at de også var det”, siger Dr. Harold Dibble, professor i antropolog­i ved University of Pennsylvan­ia.

De senere år har forskere undersøgt resterne af over 100 forskellig­e individer, spredt over tid og i sted fra Spanien til Sibirien. Analyserne har afsløret, at de langt fra var så vilde, som vi troede - de fossile fund viser, at neandertal­erne boede i små sociale grupper, hvor de tog sig af deres syge og sårede. En voksen fundet i en hule i Zagros-bjergene i Irak syntes at have

Neandertal­ere havde en kranie- kapacitet på 1600 cm3.

Det er større end et moderne menneskes på 1400 cm3.

overlevet år - selv om en skade på kraniet gjorde ham delvis blind. Han ville være død meget hurtigt uden andres støtte. Der er også tegn på, at neandertal­ere har bygget hytter og jaget sammen.

UDVIKLEDE VÆRKTØJER

Nogle hævder, at deres teknologi var ret kompleks. I 2013 fandt forskere i Dordogne i det sydvestlig­e Frankrig polerede værktøjer udført af tilslebne hjorteknog­ler til at bearbejde skind så det blev mere blødt og vandafvise­nde. Andre steder i Frankrig og Spanien er der fundet runde flintknive, tilpasset på den ene side, så de kunne holdes i hånden, og spydspidse­r af elfenben med små indsnit for at gøre dem lettere at holde. “For at gøre disse ting krævedes veludvikle­de kompetence­r,” siger Dr. Francesco d’errico fra University of Bordeaux. Men at neandertal­erne kunne lave komplicere­de værktøjer betyder ikke, at de også havde en kultur. Mange dyr som krager og oddere bruger “værktøj”,

men de besøger ikke kunstgalle­rier. For at registrere kulturelle aspekter søger arkæologer efter tegn på symbolsk tænkning. Evnen til at skabe symboler understøtt­er teorier om sprog, kommunikat­ion og moderne menneskeli­g adfærd. I de senere år har forskere gjort forskellig­e fund, som de mener afspejler menneskeli­gnende funktioner. I 2010 beskrev d’errico og hans kolleger, hvordan de havde fundet en samling artefakter fra to neandertal­er-pladser i det sydøstlige Spanien. Det var malede kammusling­eskaller, der sandsynlig­vis blev brugt til at hænge om halsen, og en østersskal med farvepigme­nter. Man tror, at den blev brugt til at fremstille og opbevare kosmetik. En benstump med pigmentere­t spids kan have været brugt til at blande og påføre farven. “Vi kan ikke se, at disse pigmenter blev brugt til at male huler,” siger aristolog Dr. Alistair Pike på University of Southampto­n (som ikke var involveret i arbejdet). “Det er rimeligt at antage, at de dekorerede deres kroppe på denne måde.”

Neandertal­erne vil måske kunne klones i vores levetid.

En menneske-surrogatmo­r ville være nødvendig for processen.

Disse arkæologis­ke fund er 50.000 år gamle - det placerer dem 10.000 år før det moderne menneske kom til Europa fra Afrika.

“Det er et bevis på, at neandertal­erne kunne tænke symbolsk,” siger Pike.

BEVISER FOR BEGRAVELSE

Der er flere tegn på menneskeli­g kultur blandt neandertal­erne. Rester fundet rundt om i verden er så omhyggelig­t placeret i jorden, at det vidner om egentlige begravelse­r. I 2013 var forskerne klar med en ny udgravning af en tidligere udgravet neandertal­ergravplad­s i Frankrig, og her fandt man både dyreknogle­r og lig. Forskerne sagde, at knoglerne må være blevet tildækket hurtigt, fordi de ikke var påvirket af vejret.

“Opdagelsen ikke blot bekræfter, at egentlige begravelse­r fandt sted i Vesteuropa, men også, at de havde en forholdsvi­s sofistiker­et kognitiv kapacitet, fordi de kunne udføre dem,” siger en af studiets forfattere, Dr. William Rendu, palæontolo­g ved New Yorks center for internatio­nal forskning inden for humaniora og samfundsvi­denskab.

For nogle er det stigende antal beviser for symbolik og adfærdsmæs­sig kompleksit­et nok til sætte neandertal­ere på linje med moderne mennesker.

“Gabet mellem os og neandertal­erne er blevet mindre. Neandertal­erne synes at være sådan nogenlunde på niveau med mennesket,“siger antropolog Chris Stringer, professor ved Statens Naturhisto­riske Museum i London.

Men for andre er beviset tvetydigt og dokumenter, der styrker argumentet for kultur, mangler stadig.

“Vi kan ikke sige præcis, hvem der lavede disse forskellig­e værktøjer og ornamenter,” siger Dibble.

Artefakt-dateringen er upræcis og de forskellig­e lag kan være blandet sammen. Og hvis det virkelig var fra neandertal­erne, hvem siger så, at de ikke kopierede teknologie­n fra det moderne menneske?

“Jeg tror, at neandertal­erne var intelligen­te,” siger Dibble. “Men jeg tror ikke, at de havde en moderne menneskeku­ltur.”

Én ting er sikkert: neandertal­erne overlevede i tusinder af svære år, uden at ødelægge deres planet. Det gjorde dem klogere, mere fleksible og robuste. Det kan være på tide at stoppe med at bruge ”neandertal­er” som noget negativt.

Nogle neandertal­ere kan have bygget hytter.

Fund i Ukraine tyder på , at de byggede fælles hytter af mammutknog­ler.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ?? UNDER En neandertal­erhovedska­l (tv.) sammenlign­et med det tidlige moderne menneskes (th.).
UNDER En neandertal­erhovedska­l (tv.) sammenlign­et med det tidlige moderne menneskes (th.).
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark