Terrakotta-hæren

Imarts 1974 gravede en gruppe kinesiske landmænd en brønd og ramte en keramisk figur nede i jorden. Da figuren blev gravet op, fandt arkæologerne ud af, at han kun var en af 8.000 terrakottasoldater, der havde stået der, helt uforstyrret, i mere end 2.000 år. Stående i fine rækker, omgivet af vogne og bronzeheste, omkransede hæren Kinas første kejser, Qin Shi Huangs, grav.

I de fire separate grave omkring det store mausoleum ser det ud til, at hele kejserens verden er begravet med ham. Der er terrakotta-musikere, akrobater og lærde sammen med soldater i naturlig størrelse. Historikere mener, at figurerne skulle holde kejseren ved selskab i det næste liv, og hver figur er helt unik med sit eget ansigtsudtryk og hår samt tilsvarende egenskaber. De fleste større projekter fra denne tid ville have brugt tvungen, uerfaren arbejdskraft, men terrakotta-hæren er helt klart et arbejde udført af fagfolk, hvilket får forskere til at spørge: hvorfor dette kæmpearbejde?

Ekspertisen omfatter også soldaternes våben. De er ikke kun af ler, men udgøres af et ægte antikt arsenal. Tidligere var det svært at analysere våben uden at skade dem, men nye teknologier betyder, at vi gradvist lærer mere om de metoder, der brugtes til at skabe dem. Ved at lave silikone-afstøbninger af pilene båret af soldaterne og analysere dem under et elektronmikroskop bemærkede man, at alle 40.000 pile var blevet spidset på roterende drejebænke. Dette er det tidligste bevis på, at sådanne værktøjer er blevet brugt i så stor målestok - selv om den dødbringende, skarpe “ammunition” kun skulle bruges til soldater, der aldrig skulle skyde nogen.

Arkæologer bruger nu røntgenfluorescensspektroskopi til at analysere våbnenes kemiske bestanddele og afsløre detaljer om, hvorvidt kineserne brugte en anden blanding af bronze til hver genstand de skabte, for at give deres våben dødbringende styrke. De buer, som soldaterne medbragte, var også revolutionerende - med smarte armbrøst-udløsere, der kunne affyre pilene med en imponerende hastighed.

“Det er et genialt masseproduceret våbenarsenal,” sagde militærhistorikeren Mike Loades om opdagelsen. “Denne tilsyneladende enkle mekanisme er 2.000 år forud for vor tid. “

Selve den store kejsergrav er stadig uåbnet og færre end 2.000 af terrakotta-figurerne er blevet restaureret indtil nu. Men i betragtning af, at 2,5 millioner fortsat hvert år besøger denne imponerende stenhær, må man sige, at interessen er stor. Men der skal endnu flere undersøgelser til, før vi forstår hele baggrunden for kulturen og teknologien i denne periode i Kinas historie.