Videnskabens Største Mysterier
Göbekli Tepe
Det sydøstlige Tyrkiet er stedet for en gammel helligdom. Da den blev opdaget, måtte historiebøgerne skrives om.
Kulstofdatering blev udviklet i 1940’erne.
Opfinderen Willard Libby fik Nobelprisen i kemi 1960 for sit arbejde.
Bønder i det sydøstlige Anatolien i Tyrkiet havde længe klaget over stenformationer på deres marker. Den tyske arkæolog Klaus Schmidt kom hertil i 1994. Han besigtigede stedet, hvor der var gjort mange fund i 1960’erne, og Schmidt var fascineret af de store kalkstensblokke - de mindede ham om monumenterne i et nærliggende område, hvor han havde arbejdet i flere år: Nevali Cori.
Da udgravningerne startede i 1995 blev det klart, hvor vigtigt hans fund var. Schmidt havde opdaget en samling af 10.000 år gamle strukturer uden fortilfælde - et fund så stort, at det skulle ændre vores opfattelse af vores samfundsmæssige evolutionshistorie for evigt. Schmidt havde fundet Göbekli Tepe, et stort antal T-formede søjler, der danner runde indhegninger og havde ligget begravet i tusinder af år.
“Takket være en kulstofdatering kan Göbekli Tepe placeres mellem 10.000 og 9.000 år f.kr.,” siger Jens Notroff, forsker ved det tyske arkæologiske institut, der er ansvarlig for udgravningen på stedet. “Det var fortsat i jægernes og samlernes tid, hvilket kan ses kan det totale fravær af dyre- og planteavl.
Göbekli Tepe ligger i antikkens region Mesopotamien.
Mesopotamien strakte sig over dele af nutidens Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien og Kuwait.
Dette bevis (eller mangel på samme) giver os indsigt i udviklingen af neolitiske systemer. Jæger- og samlersamfundene er blevet betragtet som for begrænsede til at kunne skabe sådanne store monumenter. Med sine 300 meter i diameter og 15 meter i højden stiller Göbekli Tepe spørgsmålstegn ved dette - og meget andet.
BEHOV FOR MERE MAD
Man mente oprindeligt, at når landbruget opstod, inspirerede det de tidlige mennesker til at samle sig i lidt større, organiserede grupper, men Göbekli Tepe forkaster disse teorier. Opførelsen må have krævet et stort antal mennesker, som kunne organisere sig. Måske betød disse større grupper behov for mere mad end jagt og indsamling kunne give. Kan Göbekli Tepe være et bevis på, at der var menneskets behov for at kommunikere, der førte til oprettelsen af landbrug? En af de ældst kendte dyrkede afgrøder, enkorns hvede, kan jo spores tilbage til det nærliggende Mount Karacağ.
“Den storslåede arkitektur på Göbekli Tepe viser rig naturalistisk og symbolsk ikonografi, hvilket tyder på social kompleksitet og hidtil ukendt mytologi,” siger Notroff. “Vi kunne dog ikke finde andre sammenlignelige strukturer i arkitekturen på andre samtidige steder som Nevalı Çori og Çayönü.”
En anden faktor ved Göbekli Tepe er, at det tilsyneladende er blevet systematisk nedgravet, måske af de
Kulstofdatering kan kun se en begrænset tid bagud.
I materiale, der er over 50.000 år gammelt, er der ikke nok kulstof-12 og kulstof-14 til, at metoden kan bruges.
samme folk, der plejede at besøge det. På grund af dette har det vist sig vanskeligt at bestemme alderen på monumentet og de ting, der er fundet på stedet.
Ud over traditionelle metoder til datering (sammenligne værktøjer, artefakter osv.) anvendes også kulstofanalyser baseret på organisk materiale. I et første forsøg på at datere arkitekturen så man på pedogenic carbonates dannet på kalksten, da de blev gravet ned. Dateringen viste dog kun, hvornår Göbekli Tepe blev nedgravet. Nu undersøges det, hvordan man skabe en datering ud fra mørtel og planterester. En prøve fra Ring D, den ældste del af Göbekli Tepe, viste 9745-9313 f.kr. med 95 procent sikkerhed. Det er 6000 år tidligere end Stonehenge. Men alder er ikke det eneste problem, der optager forskerne.
FUGLEMOTIVER
“Kun en brøkdel af stedet er udgravet, og der er stadig mange spørgsmål tilbage,” siger Notroff. “Vi ved stadig ikke, hvad der skete her, eller hvorfor ringene blev bygget.”
Nogle af svarene ligger foran den nye forskergruppe, der arbejder ud fra mottoet “Vores sted i verden”.
“Målet med vores projekt er at samle arkæologer, evolutionære psykologer, antropologer og kulturelle historikere i et forsøg på at besvare de store spørgsmål om de kognitive ændringer i de tidlige neolitiske samfund,” siger Lee Clare, forhistorisk arkæolog og ansat på projektet. “Det er vigtigt, at dette projekt ikke kun fokuserer på beviser fra Göbekli Tepe, men også på fund og arkæologiske erfaringer fra andre steder i øvre Mesopotamien.”
Mange motiver på søjlerne i Göbekli Tepe viser fugle, og der en vis støtte til den teori, at de mennesker, der engang besøgte dette sted, klædte sig ud som fugle, måske som en del af en rituel dans. Clare og en kollega, Jörg Becker, peger på, at disse tegn, symboler og metaforer kunne have været nødvendige for de tidlige neolitiske mennesker, der stadig forsøgte at finde sig selv og forstå deres omgivelser”.
Projektet er stadig på et relativt tidligt stadium, og dybden af Göbekli Tepes arkæologiske relevans kan strække sig langt ind i fremtiden.
“Hele området ved Göbekli Tepe virker interessant,” siger Notroff. “En geomagnetiske undersøgelse med georadar viste, at ringene i Göbekli Tepe ikke kun holder sig til en lille del af stedet, men de er spredt over hele pladsen. Der er fundet yderligere 10 på det geofysiske kort - ud over de syv, der allerede er under udgravning. “
Som forskningen fortsætter, kan vi forhåbentligt udfylde flere blanke ark i fortællingen om menneskets historie? Meget arbejde er tilbage, men måske kan Göbekli Tepe afsløre sandheden om, hvor vores sociale strukturer kommer fra.