Kryptozoologi

Nye genetiske testteknikker dementerer mange påstande. Men de giver også nogle spændende opdagelser....

“Krypto” er græsk for “skjult”. Den bogstavelige betydning af kryptozoologi er ”undersøgelse af skjulte dyr “.

Ifølge det kontroversielle område kendt som kryptozoologi kan verden stadig være fuld af store mærkelige dyr, der venter på videnskabelig anerkendelse. De kaldes kryptider og kan være skabninger som havuhyrer, gigantiske kæmpeaber som Bigfoot og Yeti, og overlevende dinosaurer i Congo. Mens folk der beskæftiger sig med kryptozoologi fortsat samler anekdoter om disse dyr - som man har gjort det i århundreder - ses der nu det nu med kritiske øjne på interesseområdet. Nye genetiske testmetoder tillader prøver af hår, affald og væv, der kunne bekræfte dyrenes eksistens. Nogle af disse genetiske test har påvist, hvad mange allerede troede, at disse skabninger kun er resultatet af folks fantasi. Men andre resultater er virkelig overraskende.

I februar 2013 hævdede en gruppe forskere, ledet af Dr. Melba Ketchum fra det Texas-baserede DNA Diagnosticsselskab, at de havde fundet Bigfoot-dna mange steder i hele Nordamerika (et arbejde udgivet i Denovo Magazine). Ifølge forskerne er Bigfoot ikke kun ægte, men også en Dna-blanding - af en mystisk ukendt organisme og et moderne mennesker. Efter studierne oplyste teamet, at mennesket og denne ukendte organisme må have krydset hinanden for omkring 13.000 år siden.

Disse resultater var så overraskende, at andre genetikere straks tog et nærmere kig på holdets data. De fandt mange problemer - og det største var, at Bigfoot-prøverne syntes at indeholde et virus af DNA fra flere dyr, herunder bjørne, ænder og mennesker. De siger, at forurening og dårlig genetisk sekvens bedst forklarer resultaterne. Ketchum fortsætter med at fastholde sine resultater, men de er ikke blevet valideret af andre forskere.

En anden undersøgelse af mystiske primater er blevet foretaget af Dr. Bryan Sykes, professor i

Nogle mener at Bigfoot er en neandertal-overlevende. Men ingen overlevende neandertalere er fundet i Amerika.

human genetik ved Oxford University. I 1989 var Sykes og hans kolleger de første til at udtage DNA fra fossile knogler fra en neandertaler. Sykes er nysgerrig efter såkaldte mystiske væsener, og han har udtaget en stor samling af genetiske prøver, der siges at komme fra Bigfoot, Yeti og den Bigfoot-lignende “Almasty fra Kaukasus”.

Resultaterne? Usædvanlige brune bjørne lever i regionen som efterkommere efter en krydsning af isbjørne og brune bjørne for tusinder af år siden. Kort sagt, der synes at være en bjørneart bag myten, ikke ukendte gigantiske primater.

Det er ikke kun disse genetiske analyser, der kaster nyt lys på mærkelige dyr, der synes at strejfe rundt.

I begyndelsen af 2013 begyndte et team af genetik- og andre forskere ledet af Max Blake, dr. ved Aberystwyth University i Wales, at studere en los fra 1903 - en del af samlingen på Bristol Museum og Art Gallery.

I årtier har folk sagt, at eksotiske kattedyr kunne gemme sig i det britiske landskab. Observationer er rapporteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Hypotesen, som mange hælder til, er at disse kattedyr er undsluppet fra private og offentlige steder (cirkusser og zoologiske haver), hvilket resulterer i, at naturen “fornyes” konstant af disse dyr. Kan 1903-lossen kaste noget lys over dette?

Blake og hans forskerkolleger udtog hår- og knogleprøver fra lossen. Forsøg på at udtrække DNA (på DNA laboratoriet ved Durham University) førte ikke til noget, sandsynligvis fordi prøven var blevet behandlet med kemikalier, der havde nedbrudt dets DNA. Spor af det radioaktive grundstof strontium, udtaget fra dyrets knogler, viste sig imidlertid at være til mere hjælp. De afslørede, at lossen havde levet det meste af sit liv i enten Canada eller i Dartmoor-regionen i

Forskerne mener, at 86 procent af arterne er uopdagede.

Dette inkluderer så meget som 91 procent af skabningerne i vores have. .

Devon. En form ( “isotop”) af strontium, 87strontium, varierer i forhold til en mere stabil form, 86strontium, og ved at sammenholde kemien i stenene et bestemt sted og sammenligne dem med aflejringer i lossen kunne man fastslå dets formodede levested .

Analysen sluttede ikke der. Omhyggelig undersøgelse af tænderne afslørede en ansamling af hård plak, mest typisk for et dyr, der har tilbragt det meste af deres liv i fangenskab. Og en analyse af dimensionerne på hovedskallen hjalp med at vise, hvilken type dyr, der var tale om.

Konklusionen? Det var en los - sandsynligvis canadisk - der havde været i fangenskab det meste af sit liv, men var stukket af. Forskningen støtter med andre ord tanken om, at disse mystiske kattedyr er stukket af fra fangenskab - og gemmer sig i landskabet, hvilket menes at være sket i Storbritannien siden 1900-tallet.

NYE TEKNIKKER

Fremtiden vil sandsynligvis give os mere indsigt i mystiske væsener. Teknikker til at udtrække og identificere DNA er nu blevet udviklet i en sådan grad, at forskerne kan afgøre, om dyret var eller er har været til stede blot ved at analysere spor, de efterlader miljøet - ekskrementer, spyt eller hudceller er nok. Ved denne metode indsamles f.eks. jord eller vand fra det pågældende sted. Prøverne analyseres derefter i laboratorier for at spor af miljø-dna. (EDNA).

I 2012 udførtes analyser for at finde EDNA i en halv liter havvand indsamlet i dansk farvand, og det afslørede tilstedeværelsen af 15 fiskearter - samt nogle sjældne omstrejfere. Dna-spor kom sandsynligvis fra hud, skel, slim og tarmbakterier. Samme år blev en anden vandprøve analyseret, og her

Den canadiske los har poter, der fungerer som snesko.

De fordeler vægten, så dyret kan gå oven på sneen. Poterne er dækket af en tyk pels for at holde varmen.

DNA-TEKNIKKERNE ER NU SÅ UDVIKLEDE, AT PRØVER FRA MILJØET KAN AFSLØRE, HVILKE DYR DER LEVER ELLER HAR LEVET I OMRÅDET.

fandt man EDNA’ fra langluffede grindehvaler, en art, der generelt betragtes som en yderst sjælden besøgende.

Metoden med at søge efter disse små spor af miljø-dna er stadig relativt ny og dets potentiale for kryptozoologi kan ikke undervurderes. Den kan vise os, at arter, der anses for uddøde, faktisk lever og trives - eller helt afkræfte teorier om tilstedeværelsen af myteomspundne arter. Vi har en spændende tid foran os, uanset hvad prøverne vil afsløre.