4 KUGLELYN

Kan dette fænomen genskabes i et laboratorium?

Kuglelyn lyser som en 100 W glødepære.

“Kuglernes” omfang strækker sig fra golfbold- til badeboldstørrelse.

MANGE I DET VIDENSKABELIGE MILJØ ER SKEPTISKE OVER FOR FOREKOMSTEN AF KUGLELYN.

Nikola Tesla, fysikeren, der opfandt vekselstrømmen, skabte bevidst et kuglelyn i sit laboratorium. Han skrev i 1904, at han “aldrig så ildkugler, men ... havde succes med at bestemme deres form og producere dem kunstigt.”

Det var overraskende påstand dengang, og måske endnu mere nu, fordi moderne forskere har kæmpet for at forsøge at genskabe resultaterne. Derudover er mange i det videnskabelige miljø stadig skeptiske over forekomsten af kuglelyn. Øjenvidneberetninger om naturligt forekommende kuglelyn er imidlertid blevet beskrevet så langt tilbage som i det gamle Grækenland.

I moderne tid er fænomenet kuglelyn generelt blevet beskrevet som en lys kugle, der viser sig under eller efter et tordenvejr. Der har også været rapporter om kuglelyn, der går gennem vinduer eller ned i skorstene.

Nogle teorier mener, at kuglelyn er plasma, andre at det er resultatet af en kemiluminescens-proces - det lys, der opstår under en kemisk reaktion.

I august 2013 lavede forskere ved US Air Force Academy i Colorado en lys, hvid plasmakugle i deres laboratorium. Klumpen blev genereret fra højenergi- lyn udløst af elektroder delvist nedsænket i en elektolytisk opløsning.

Forskerne kunne imidlertid ikke være sikre på, at det, de skabte, var et kuglelyn. Derfor beskrev de til fænomenet som: kuglelynslignende atmosfæriske tryk plasmoider. Måske lidt mindre spændende end Teslas ildkugler, men det er nok det nærmeste, man kan komme på at genskabe fænomenet.