Vi spørger PROFESSOR PAUL RENNE

Chefen for Berkeley Geokronologicenter forklarer sit syn på K-pg-begivenheden.

- Tanken om, at asteroidenedslaget i Chicxulub kan være adskilt med mange år fra K-pg-begivenheden, har været populær, siden Gerta Keller og hendes kolleger først præsenterede dette argument i 2009. Du har stillet spørgsmålstegn ved dette i din forskning. Hvorfor ser vi denne konflikt i fortolkningen?

- Keller og hendes kolleger foreslog, at udryddelsen fandt sted 300.000 år efter Chicxulub, formentlig på grund af et andet nedslag. Deres tidligere undersø- gelse fastslog det modsatte: Udryddelsen fandt sted ca. 200.000 år før Chicxulub. Disse uoverensstemmelser motiverede os til at forfølge sagen yderligere.

“To-nedslags”-hypotesen er problematisk og baseret på en fortolkning af stratigrafi i borekerner fra Chicxulubs. Der er ingen data om to store nedslag, når vi ser på den fulde skala af geologiske beviser. Vores undersøgelse viser, at den hævdede 200.000 års kløft mellem Chicxulub og udryddelsen var forkert.

” DER ER INGEN DATA OM TO STORE STORE NEDSLAG, NÅR VI SER PÅ DEN FULDE SKALA AF GEOLOGISKE BEVISER.” Professor Paul Renne BERKELEY GEOCHRONOLOGY CENTER

_- Med andre ord mener vi, at der er der et sammenfald ellem Chicxulub og K-pg-begibvenheden. - Du har understreget, at hændelserne i virkeligheden kan have været “den sidste dråbe”, der ødelagde de stressede økosystemer. Hvis nedslaget aldrig var sket, tror du, da at kridttidens økosystemer kunne være blevet genoprettet, eller var de allerede dødsdømte? - Langsigtet forandring vil sandsynligvis have fundet sted som følge af Deccan-vulkanaktiviteterne, men den ville have været mindre alvorlig og mere langstrakt. Vi ved, at massiv vulkanaktivitet er forbundet med andre udryddelser, selv om der ikke er bevis for nedslag. Så mine funderinger er påvirket af disse omstændigheder.