Tal­m­ud / Tå­l­mod / Til­med

Weekendavisen - - Bøger - Af LARS BUKDAHL

Dan-efæ. Sen­sa­tio­ner­ne i Dan Turèlls plud­se­ligt op­duk­ke­de, ef­ter­lad­te no­tes­bog gem­mer sig mel­lem klad­der og rej­se­dag­bog, men det gør de så og­så!

Dan Turèll: Ca­li­for­nia No­tes. 200 kr., uden si­de­tal. As­ger Sch­na­cks For­lag.

Først og frem­mest og som sin pri­mæ­re sen­sa­tion in­de­hol­der Dan Turèlls »nye« bog Ca­li­for­nia No­tes Dig­te­rens Sid­ste Digt! På et let gul­net, kva­dre­ret no­te­pa­pir er med rød fi­ber­pen pren­tet nøj­ag­tigt tre ord un­der hin­an­den: »Tal­m­ud/ Tå­l­mod/ Til­med« Det er et sublimt mi­ni­a­tu­re-ord­spil af den slags, det f lo­re­rer med i Turèlls sid­ste tri­lo­gi, digtsam­lin­ger­ne Hi­ma­laya Hilt­on, 1991, Gud & Gok­ke, 1992, og Tja-a Cha-Cha fra dødsår­et 1993: pin­ligt pjattet og pa­te­tisk på sam­me tid. Op­lagt er det for ek­sem­pel at læ­se de tre ord som dæk­nav­ne for tro, håb og kær­lig­hed. At det uda­te­re­de, bog­sta­ve­ligt talt løs­rev­ne digt vit­ter­ligt er Turèlls sid­ste, må vi ta­ge en­ken, Chi­li Turèlls ord for. Det er hen­de, der uden nær­me­re re­de­gø­rel­se for hvor og hvor­når har over­dra­get for­lagse­jer As­ger Sch­na­ck dig­tet som »Dan Turèlls sid­ste digt« – men jeg tror på det, ube­tin­get! – sam­men med de to an­dre, hidtil ukend­te do­ku­men­ter, der ud­gør ud­gi­vel­sen: en no­tes­bog med 70 be­skrev­ne si­der, da­te­ret (med sto­re laku­ner) 1989-1993 og fi­re ark med pri­mært af­ta­ler fra en ho­spi­tals­blok = Dan Turèlls al­ler­sid­ste tal og bog­sta­ver. De før­ste 40 si­der i no­tes­bo­gen er no­ter fra et to må­ne­der langt op­hold i ynd­lings­by­en San Fran­ci­sco af brudt af fle­re eks­kur­sio­ner ud i land­ska­bet, frem for alt til na­turs­køn­ne, lit­terært le­gen­da­ri­ske Big Sur. No­ter­ne veks­ler mel­lem sum­ma­risk dag­bog og selv­stæn­di­ge iagt­ta­gel­ser med fly­den­de græn­ser til egent­li­ge dig­te; i to grup­per for sig selv be­fin­der sig en ræk­ke spooky/idyl­li­ske drøm­mere­fe­ra­ter og ide­er til den sid­ste kri­mi­nal­ro­man, Mord i San Fran­si­sco, 1990. Alt er smukt og sir­ligt nedskre­vet og ar­ran­ge­ret på si­der­ne, umi­sken­de­ligt om­hyg­ge­ligt. Et kryd­stjek afslører de f le­ste af de mest dig­t­ag­ti­ge no­ter (13 i min op­tæl­ling) som klad­der til dig­te i Hi­ma­laya Hilt­on. Hvil­ket re­du­ce­rer an­tal­let af fak­ti­ske »nye« dig­te til en lil­le hånd­fuld, blandt an­det det­te fi­ne »me­di­ta­tion pie­ce«: »Jeg må læ­re at bli­ve gam­mel// Und­skyld: Æl­dre// Und­skyld: Vok­sen«. Kan og skal en tekst­grup­pe ud­næv­nes til egent­lig, værk-væg­tig nyhed, må det væ­re den so­lil­de mæng­de af præ­cist re­gi­stre­re­de og fyn­digt for­mu­le­re­de snaps­hots fra by og land. Der var al­tid godt blitz i f la­nø­ren Turèll: »BRO­ADWAY STRIP:/ Ti på rad – alm. strip-tea­se./ På nær tea­ser, sét sidst i Mis­sion: HA­VE A PRI-/ VATE TALK WITH A LI­VE NAKED GIRL – ON­LY $ 1/ (hvad skul­le man si­ge? ’Du er vel nok køn?’)« Ef­ter USA-tu­ren bli­ver no­tes­bo­gen brugt som en slags pa­pir­ud­ga­ve af en bær­bar com­pu­ter på rej­ser til Ska­gen og Mal­ta og tur­néer i den dan­ske provins. De sid­ste 25 si­der er med få und­ta­gel­ser digt-klad­der fra hen­holds­vis ’89-91 og ’92, 50 i alt, til Hi­ma­laya Hilt­on og Gud & Gok­ke (til for­skel fra klad­der­ne i Ca­li­for­ni­en-af­snit­tet, hvoraf vis­se æn­drer tun­ge­mål fra en­gelsk til dansk, er æn­drin­ger­ne i de en­de­li­ge, ik­ke­hånd­skrev­ne bog­ud­ga­ver få og små). Hvis nu den sid­ste po­esi-tri­lo­gi ik­ke var den sid­ste og ik­ke var en tri­lo­gi, men ba­re de før­ste bind i en lang, lang, end­nu ik­ke af­slut­tet se­rie, og Dan Turèll ik­ke var for­ban­det død som kun 47-årig, men i le­ven­de li­ve fyld­te 70 næ­ste lør­dag, vil­le vi ha­ve læst no­tes­bo­gen som en do­ku­men­ta­tion af et lyk­ke­ligt va­de­sted i for­fat­ter­ska­bet, hvor han sag­de far­vel til kri­mi-ak­kor­den og at­ter blev full ti­me- po­et, som et af­sæt i ste­det for en nedtæl­ling – og det kan in­gen hel­dig­vis for­hin­dre mig i at gø­re. Med et al­ter­na­tivt ti­tel­for­slag til Hi­ma­laya Hilt­on fra no­tes­bo­gen – i ek­sta­tisk, tå­re­væ­det tak­nem­lig­hed over end­nu et DT-bind: »ED­DER-DRØN-/ HYLEME!«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.