Sla­get om Sto­ck­holm

Weekendavisen - - Ideer - Af THO­MAS OL­D­RUP

Re­vo­lu­tion. I 1848 bru­se­de re­vo­lu­tio­ner­ne hen over Eu­ro­pa. Kø­ben­hav­ner­ne nå­e­de al­drig at fin­de fak­ler­ne og høty­ve­ne frem, men i Sve­ri­ge brød uro­lig­he­der ud i lys lue.

Cand.mag. i hi­sto­rie

det dra­ma­ti­ske for­år 1848 bru­se­de re­vo­lu­tio­ner­ne hen over Eu­ro­pa. I Dan­mark flød der ik­ke blod i ga­der­ne; man hø­rer of­te, at ene­væl­den blev af­skaf­fet med et pen­ne­hug i ste­det for sværd­hug. Det var der for­skel­li­ge år­sa­ger til. Blandt an­det var det så »hel­digt«, at den gam­le kon­ge til­fæl­dig­vis dø­de net­op i de højstem­te da­ge, og at der var kon­sensus om, at ene­væl­den næp­pe vil­le over­le­ve et tronskif­te. Den nye kon­ge, Fre­de­rik VII, var til at ta­le med. Der skul­le ik­ke me­re end et skrift fra de na­tio­nal­li­be­ra­le – med den pas­sivt-ag­gres­si­ve sæt­ning »Vi an­rå­ber De­res Ma­jestæt om ik­ke at dri­ve na­tio­nen til fortviv­lel­sens selv­hjælp!« – før kon­gen ac­cep­te­re­de sin de­gra­de­ring. Kø­ben­hav­ner­ne nå­e­de ik­ke at fin­de fak­ler­ne og høty­ve­ne frem, før re­vo­lu­tio­nen var unød­ven­dig. I an­dre lan­de i Eu­ro­pa gik om­vælt­nin­gen an­der­le­des for sig. I Pa­ris sat­te fe­bru­ar­re­vo­lu­tio­nen he­le Eu­ro­pa i brand. Der var bor­ger­krig og bon­de­rejs­nin­ger. Kon­ger ab­di­ce­re­de, re­pu­blik­ker blev ud­råbt, nye for­fat­nin­ger for­fat­tet, par­la­men­ter valgt, nye græn­ser truk­ket. Eu­ro­pa lig­ne­de ik­ke sig selv ef­ter det nok mest be­gi­ven­heds­ri­ge år på kon­ti­nen­tet no­gen­sin­de. Kun i Dan­mark og Hol­land fo­re­gik for­an­drin­gen helt uden blod­spild. Og­så i vort pæ­ne na­bo­land, Sve­ri­ge, gik det hårdt for sig. Det ka­stes der lys på i en stor ar­ti­kel af hi­sto­ri­ke­ren Magnus Olof­sson i den nye ud­ga­ve af ma­ga­si­net Po­pulär Hi­sto­ria. Hæn­del­ser­ne kal­des Sla­get om Sto­ck­holm.

ILØRDAG ef­ter­mid­dag den 18. marts 1848 er folk be­gyndt at sam­le sig på Brun­ke­berg­storg i Nor­r­malm i Sto­ck­holm, i star­ten mest kvin­der og dren­ge. Der hø­res råb som »Le­ve fri­he­den!«, om re­for­mer og al­min­de­lig val­gret. Der går ryg­ter om re­vo­lu­tion. Stu­den­ter i Lund og Up­psa­la er ble­vet hørt syn­ge Mar­seil­lai­sen, og de har holdt så­kald­te re­vo­lu­tions­sou­pe­rer. Nat­ten in­den er der sat man­ge pla­ka­ter op. Po­li­ti­et har be­slag­lagt 28 ek­sem­pla­rer. Tek­sten ly­der: »5.000 med­bor­ge­re vil sam­les på Brun­ke­berg i af­ten. Le­ve re­for­men! Al­men val­gret!« I for­nem­me lo­ka­ler bag Brun­ke­berg­stor­get er en mid­dag ved at væ­re slut. 400 af by­ens mænd af­hol­der re­form­ban­ket, hvor de over god mad og punch drøf­ter mu­lig­he­der­ne for blandt an­det at ud­vi­de stem­me­ret­ten, især til så­dan nog­le som dem selv, dan­ne­de mænd. Det var en lig­nen­de re­form­ban­ket, der må­ne­den in­den sat­te re­vo­lu­tio­nen i gang i Pa­ris, det ved mæn­de­ne godt. Det ved de og­så ne­de på tor­vet. Ved halv ot­te-ti­den har der sam­let sig en kæm­pe fol­ke­mæng­de. Et råb ly­der om, at mæng­den skal op­sø­ge en kon­ser­va­tiv og re­form­fjendt­lig po­li­ti­ker, af­sky­et af Sto­ck­holms små­folk. Pø­be­len be­væ­ger sig syd­på til hans palæ i Gam­la Stan. På vej­en sam­ler kvin­der­ne sten i de­res for­klæ­der. Hans vin­du­er bli­ver knust un­der rå­ben og skri­gen, mens han og hans fa­mi­lie gem­mer sig i de ba­ge­ste stu­er, og da no­gen rå­ber, at »vi skal ha­ve ham ud!«, ta­ger op­lø­bet en drej­ning. Fol­ket ru­sker i po­r­ten, og den er li­ge ved at spræn­ges, da der hø­res he­ste­ho­ve mod bro­ste­ne­ne. En grup­pe gar­di­ster med hæ­ve­de sab­ler duk­ker op til he­st. For­stærk­nin­ger fra liv­gar­den føl­ger, og snart er der vil­de kam­pe. De­mon­stran­ter ka­ster med sten. Man­ge ar­re­ste­res. Gar­di­ster­ne kæm­per med sab­ler og ba­jo­net­ter. En de­mon­strant får hug­get næ­sen af med en sa­bel. Nog­le sol­da­ter går i pa­nik og af­fy­rer de­res vå­ben mod fol­ke­mæng­den. Midt i det­te an­kom­mer kon­gen, Oscar I. Han har væ­ret i ope­ra­en med si­ne fi­re søn­ner, og kun fulgt af sin over­stat­hol­der og de fi­re søn­ner ri­der han ro­ligt ind i den vre­de mæng­de. Først da de­mon­stran­ter­ne gi­ver sig til at ryk­ke i prin­ser­ne, spør­ger han, hvad de vil. Der kom­mer for­skel­li­ge råb: Vi vil ha’ han­dels­fri­hed. La­ve­re pri­ser. Ar­bej­de. La­ve­ne til­ba­ge. Fransk fri­hed. Re­pu­blik. No­get en­ty­digt pro­gram har de ik­ke. Nog­le vil ha­ve de ar­re­ste­re­de sat fri. Hvis de lover at gå hver til sit, vil kon­gen sør­ge for, at de ar­re­ste­re­de bli­ver løsladt. Oscar, der net­op har gen­nem­ført sit livs mo­dig­ste hand­ling, ri­der til­ba­ge til Slot­tet.

SØN­DAG den 19. marts sim­rer uro­en sta­dig i Sto­ck­holm. Nye pla­ka­ter er kom­met op i lø­bet af nat­ten, nu åbent re­vo­lu­tio­næ­re og blodtørsti­ge. Hæ­ren er mo­bi­li­se­ret som ved trus­len fra en frem­med magts in­va­sion. 4.000 sol­da­ter fra oplan­det er kaldt ind, men end­nu ik­ke nå­et frem. Ka­no­ner er tril­let frem og he­le gar­ni­so­nen sat i alarm­be­red­skab. Fol­ke­for­sam­lin­ger er ble­vet for­budt. Mi­li­tæ­ret vil mø­de vold og for­styr­rel­ser med vå­ben­magt. Men sto­ck­hol­mer­ne er li­geg­la­de. Sto­re, rå­ben­de fol­ke­ska­rer sam­ler sig, og på Nor­r­malm smadres vin­du­er og plyn­dres bu­tik­ker (ana­nas, gelé, cho­ko­la­de­ka­ger). Om af­te­nen rul­les ka­no­ner­ne frem, da fle­re og fle­re sam­ler sig på Stor­kyrko­brin­ken i Gam­la Stan. Over­stat­hol­de­ren for­kyn­der, at pøb­len skal spre­de sig, men da det ik­ke sker, sæt­ter han liv­gar­den i sving. De­mon­stran­ter­ne flyg­ter ud i si­de­ga­der­ne, sten hag­ler ned over ryt­ter­ne. Skud af­fy­res. Ik­ke kun fra sol­da­ter­ne. Fol­ket kæm­per og­så med en­kel­te sky­de­vå­ben, for­u­den sten og bræd­der. Kon­gen gi­ver or­dre om at gi­ve ild. »Vi må­ste!«, si­ger han be­stemt til dron­nin­gen. Sol­da­ter­ne af­fy­rer de­res sky­de­vå­ben di­rek­te ind i den tæt­pak­ke­de fol­ke­mæng­de i de smal­le ga­der. Fol­ket be­gyn­der at byg­ge bar­ri­ka­der – som i Pa­ris må­ne­den in­den – på Brun­ke­berg­storg, som de kan gem­me sig bag. Men den mi­li­tæ­re over­magt er for stærk. Fle­re og fle­re fal­der om, sår­e­de el­ler dræb­te. Uro­lig­he­der­ne klin­ger af i lø­bet af nat­ten, ved mid­nat er der ro. Der er en an­spændt­hed i den kom­men­de uge. Der er og­så »kra­val­ler« – op­tø­jer – i Eskilstuna, Göte­borg, Jönköping og Nor­rköping, men det ud­vik­ler sig ik­ke til uro­lig­he­der i sam­me dra­ma­ti­ske om­fang. Mindst 18 de­mon­stran­ter er dræbt af sol­da­ter­ne. Op imod 200 er sår­e­de af kug­ler, og sa­bel- og ba­jo­net­hug, for­trins­vis i an­sigt og ho­ved. Cir­ka 100 sol­da­ter er sår­e­de. »Mart­su­ro­lig­he­der­ne var det nær­me­ste, Sve­ri­ge kom en re­vo­lu­tion i 1800-tal­let, men det var net­op kun kra­val­ler, ik­ke et re­vo­lu­tions- el­ler kup­for­søg,« af­slut­ter Olof­sson sin ar­ti­kel: »Hæn­del­ser­ne den 19. marts vi­ste, at uor­ga­ni­se­re­de mas­ser ik­ke kun­ne spil­le op imod en mi­li­tærmagt med et kon­ge­ligt man­dat til at dræ­be. År­ti­er­ne som fulg­te vi­ste på den an­den si­de – hvil­ket vi i da­gens Sve­ri­ge kan væ­re tak­nem­me­li­ge for – at kug­ler og sab­ler ik­ke kun­ne stand­se kam­pen for et me­re de­mo­kra­tisk Sve­ri­ge.« I 1866 før­te en lovændring til, at en lidt stør­re del af sven­sker­ne – cir­ka 5,5 pro­cent – fik val­gret. Val­g­ret­ten blev væ­sent­ligt ud­vi­det i 1909, men først i 1921 fik bå­de mænd og kvin­der al­min­de­lig val­gret. I Dan­mark gik det som sagt ik­ke så blo­digt for sig i 1848, men må­ske var det net­op blo­di­ge op­tø­jer som dem i Sto­ck­holm, de na­tio­nal­li­be­ra­le i Dan­mark hen­vi­ste til, da de an­råb­te Ma­jestæten om »ik­ke at dri­ve na­tio­nen til fortviv­lel­sens selv­hjælp!« Året ef­ter blev Grund­loven en re­a­li­tet.

Magnus Olof­sson: Sla­get om Sto­ck­holm, Po­pulär Hi­sto­ria, marts 2016.

IL­LU­STRA­TION: FRITZ VON DARDEL/NORDISKA MU­SE­ET

Mindst 18 de­mon­stran­ter blev dræbt og op imod 200 sår­et, da det ri­den­de po­li­ti an­greb fol­ke­mas­sen un­der op­tø­jer­ne i Sto­ck­holm i 1848.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.