Af­mag­tens pris

Weekendavisen - - Samfund - Af HEN­RIK DØRGE

Vold er til­sy­ne­la­den­de ble­vet en del af job­bet for man­ge af vel­færds­sam­fun­dets front­me­d­ar­bej­de­re, der ar­bej­der med sy­ge, ud­sat­te bor­ge­re el­ler med ad­færds­van­ske­li­ge børn. Sid­ste år run­de­de an­tal­let af an­meld­te vold­sepi­so­der og trus­ler om vold mod of­fent­ligt an­sat­te 3.700, og mæng­den af fy­si­ske over­greb mod me­d­ar­bej­der­ne har væ­ret støt sti­gen­de si­den 2009. Det kom­mer vel næp­pe bag på no­gen, at po­li­ti­be­tjen­te er blandt dem, som of­te bli­ver ud­sat for vold i tje­ne­sten, men den re­gi­stre­re­de vold mod or­dens­mag­tens hånd­hæ­ve­re har nu lig­get på et ret sta­bilt ni­veau i de se­ne­re år. Der­i­mod er vol­den et vok­sen­de pro­blem for man­ge an­dre fag­grup­per, som ar­bej­der med men­ne­sker. Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik er der i lø­bet af ba­re fem år sket en stig­ning på 53 pro­cent i an­tal­let af an­meld­te vold­sepi­so­der, der blandt an­dre har spe­ci­al­pæ­da­go­ger, sy­geple­jer­sker, sosu’ere, so­ci­al­rå­d­gi­ve­re og sko­le­læ­re­re som of­re. Der er næp­pe tvivl om, at det sti­gen­de an­tal re­gi­stre­re­de til­fæl­de af vold til dels skyl­des, at ar­bejds­plad­ser­ne er ble­vet me­re op­mærk­som­me på at an­mel­de slag, spark, bid el­ler det, som er vær­re. Men tal­le­ne fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser må­ske kun top­pen af et is­b­jerg. I hvert fald do­ku­men­te­rer en stor un­der­sø­gel­se om ar­bejds­mil­jø og hel­bred, hvor Det Na­tio­na­le Forsk­nings­cen­ter for Ar­bejds­mil­jø har spurgt cir­ka 27.000 be­skæf­ti­ge­de, at i nog­le bran­cher er fy­si­ske over­greb ble­vet en ud­bredt er­hvervs­ri­si­ko. For ek­sem­pel for­tæl­ler 39 pro­cent af spe­ci­al­pæ­da­go­ger­ne, at de har væ­ret ud­sat for vold på job­bet det se­ne­ste år. Det sam­me har 34 pro­cent af sosu’er­ne og 33 pro­cent af po­li­ti- og fængsels­be­tjen­te­ne. FOA, Dansk Sy­geple­je­råd, Dansk So­ci­al­rå­d­gi­ver­for­e­ning og So­ci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund har læn­ge ef­ter­lyst po­li­tisk action og op­for­dret til at få en na­tio­nal volds­hand­lings­plan. »Det er ik­ke ri­me­ligt, at vi har bran­cher, hvor der er så stor ri­si­ko for at bli­ve ud­sat for vold, ale­ne for­di man går på ar­bej­de. Der­for er man nødt til på land­s­plan at få la­vet et sam­let ini­ti­a­tiv for at få gjort no­get ved det her sto­re pro­blem,« si­ger so­ci­al­pæ­da­go­ger­nes for­bunds­for­mand Ben­ny An­der­sen. So­ci­al­pæ­da­go­ger­ne ar­bej­der blandt an­det på bo­ste­der med be­bo­e­re med såvel svæ­re psy­ki­ske li­del­ser som mis­brug, på døg­nin­sti­tu­tio­ner og på sik­re­de in­sti­tu­tio­ner for udadre­a­ge­ren­de un­ge, og iføl­ge Ben­ny An­der­sen er bes­pa­rel­ser­ne i de kom­mu­na­le bud­get­ter en af år­sa­ger­ne til det sti­gen­de an­tal vold­sepi­so­der. Nog­le gan­ge er en me­d­ar­bej­der for ek­sem­pel ene om at hånd­te­re en bor­ger med po­ten­ti­el vol­de­lig ad­færd, selv om der bør væ­re to. Der­til kom­mer, at de psy­ki­a­tri­ske af­de­lin­ger of­te ud­skri­ver pa­tien­ter, som ik­ke er fær­dig­be­hand­le­de, og at bor­ger­ne bli­ver pla­ce­ret på bo­ste­der og forsorgs­hjem, hvor per­so­na­let ik­ke er gea­ret til at ta­ge sig af de sær­ligt kom­pli­ce­re­de til­fæl­de. Iføl­ge Ben­ny An­der­sen er det for­kert at neg­li­ge­re vold mod an­sat­te, selv når det dre­jer sig om for­holds­vis ud­ra­ma­ti­ske hæn­del­ser. »Hvis du gen­tag­ne gan­ge op­le­ver at bli­ve ne­vet i ar­men, bre­der ut­ryg­he­den sig hver ene­ste dag, du går på ar­bej­de, for du ved ik­ke, om det kan ud­vik­le sig til no­get me­re far­ligt næ­ste gang. Det gi­ver sig fak­tisk ud­slag i po­st­trau­ma­tisk stres­ssyn­drom, og i vær­ste fald bli­ver du in­va­li­de­ret af det,« til­fø­jer han. FOA ud­send­te for tre må­ne­der si­den en un­der­sø­gel­se om med­lem­mer­nes op­le­vel­ser af vold og trus­ler om vold på de­res ar­bejds­plads. Sva­re­ne vi­ste, at hver an­den sosu-me­d­ar­bej­der på et af lan­dets ple­je­cen­tre har væ­ret ud­sat for fy­sisk vold i lø­bet af det se­ne­ste år. Her er der de­men­te be­bo­e­re, som kan bli­ve stres­se­de, når de for ek­sem­pel skal ha­ve hjælp til at kom­me på toilet­tet, og de re­a­ge­rer ved at ri­ve, bi­de, hi­ve i hå­ret el­ler spar­ke. Og­så på ar­bejds­plad­ser in­den for det spe­ci­a­li­se­re­de so­ci­a­l­om­rå­de og i psy­ki­a­tri­en har halv­de­len af sosu’er­ne væ­ret ud­sat for vold i lø­bet af de se­ne­ste tolv må­ne­der. Iføl­ge ar­bejds­mil­jø­kon­su­lent Char­lot­te Bre­dal fra FOA er især vil­kå­re­ne på bo­ste­der­ne slem­me. Her er be­bo­er­ne ble­vet »me­re kom­plek­se«; man­ge har for ek­sem­pel dob­belt­di­ag­no­ser. Og her mod­ta­ger man bor­ge­re, som bli­ver sendt af sted fra de psy­ki­a­tri­ske af­de­lin­ger alt for tidligt på grund af mang­len på sen­ge­plad­ser i be­hand­lings­sy­ste­met. »Hvis bor­ge­ren er or­dent­ligt ud­redt, ved per­so­na­let, hvad man har med at gø­re. Så har man bed­re mu­lig­he­der for at hånd­te­re det fag­ligt og fore­byg­ge vold. Men i dag ar­bej­der man lidt i blin­de,« til­fø­jer Char­lot­te Bre­dal.

Psy­kisk ned­bry­den­de

At ar­bej­det med pa­tien­ter, kli­en­ter og ele­ver in­de­bæ­rer ri­si­ko for fy­si­ske over­greb il­lu­stre­rer og­så en un­der­sø­gel­se, som FTF frem­lag­de sid­ste ef­ter­år. Her be­ret­ter 18 pro­cent af pæ­da­go­ger­ne på dag- og døg­nin­sti­tu­tio­ner, at de har væ­ret ud­sat for fy­sisk vold det se­ne­ste år. Det sam­me har 14 pro­cent af sko­le­læ­rer­ne og 8 pro­cent af sy­geple­jer­sker­ne. FTFe­re, som har væ­ret ud­sat for vold, har tre sy­ge­da­ge me­re om året end an­dre, og iføl­ge ho­ved­or­ga­ni­sa­tio­nens be­reg­nin­ger gi­ver de ek­stra sy­ge­da­ge et sam­fund­s­ø­ko­no­misk tab på cir­ka 200 mil­li­o­ner kr. om året. På he­le ar­bejds­mar­ke­det med­fø­rer det en øko­no­misk merom­kost­ning på om­kring 640 mil­li­o­ner kr. Med af­sæt i be­reg­nin­ger­ne fin­der FTF det ufor­stå­e­ligt, at der på fi­nans­lo­ven for i år er ble­vet skå­ret ned på de så­kald­te volds­fore­byg­gel­ses­pak­ker og på an­dre ar­bejds­mil­jøind­sat­ser mod vold på job­bet. »Det hæn­ger ik­ke sam­men,« si­ger kon­su­lent Lis­beth Kjers­gård. I sko­le­læ­rer­nes fag­for­e­ning har man kend­skab til 102 sko­le­læ­re­re, som i 2015 søg­te om at få er­stat­ning hos Ar­bejds­ska­desty­rel­sen, for­di de hav­de væ­ret ud­sat for vold. Det er næ­sten dob­belt så man­ge som ba­re to år tid­li­ge­re. Langt de fle­ste gan­ge er det ik­ke så me­get de fy­si­ske som de psy­ki­ske ef­ter­virk­nin­ger, der ska­der. Spør­ger man Dor­te Lan­ge, næst­for­mand i Dan­marks Læ­rer­for­e­ning, er til­fæl­de­ne, hvor børn re­a­ge­rer med slag og spark, et sti­gen­de pro­blem. Det skyl­des især, at ele­ver, som tid­li­ge­re var i spe­ci­al­klas­ser el­ler -sko­ler, i dag bli­ver in­klu­de­ret i de al­min­de­li­ge klas­ser, uden at res­sour­cer­ne til at ta­ge sig af de sår­ba­re ele­ver føl­ger med. »Det er ik­ke bør­ne­nes skyld, at der ik­ke er den rig­ti­ge støt­te til dem, og at læ­rer­ne ik­ke har tid el­ler mu­lig­hed for at imø­de­kom­me de sær­ligt ud­sat­te børns be­hov. Men det er der­for, at vi op­le­ver fle­re af de her ulyk­ke­li­ge sa­ger med kor­por­li­ge an­greb fra børn, som re­a­ge­rer i fortviv­lel­se,« si­ger Dor­te Lan­ge. Iføl­ge hen­de tæ­rer det hef­tigt på psy­ken, når en læ­rer bli­ver slå­et el­ler spar­ket på af en elev. »Når et barn re­a­ge­rer på den må­de, op­le­ves det jo, som om du ik­ke har slå­et til som den voks­ne, der skul­le ska­be tryg­hed. Og det er enormt vold­somt ik­ke at kun­ne lø­se sin op­ga­ve. Vi er jo ble­vet læ­re­re, for­di vi øn­sker, at børn skal læ­re no­get i et trygt mil­jø. Så når det udar­ter sig til slag el­ler spark, for­di der ik­ke er de til­stræk­ke­li­ge ram­mer og mu­lig­he­der for at le­ve­re et godt styk­ke ar­bej­de, er det psy­kisk ned­bry­den­de for læ­rer­ne. Der­for kom­mer der lang­tids­sy­ge­mel­din­ger på bag­grund af det her,« til­fø­jer Dor­te Lan­ge. Og­så for fængsels­be­tjen­te er fy­si­ske over­greb et vok­sen­de pro­blem, så­fremt man skal tro Dan­marks Sta­ti­stik. Sam­ti­dig op­ly­ser Fængsels­for­bun­det, at 30-40 fængsels­be­tjen­te hvert år må før­tids­pen­sio­ne­res, pri­mært på grund af psy­ki­ske ska­der som po­st­trau­ma­tisk stres­ssyn­drom, for­di ar­bejds­mil­jø­et i fængs­ler­ne er ble­vet hår­de­re. Iføl­ge for­bunds­for­mand Kim Øster­bye er det re­sul­ta­tet af de se­ne­re års prak­sis hos dom­sto­le­ne samt po­li­tiets pri­o­ri­te­rin­ger. Dels bli­ver fle­re dom­fæld­te straf­fet med sam­fund­stje­ne­ste el­ler af­so­ning med fod­læn­ke, dels har po­li­ti­et in­ten­si­ve­ret ind­sat­sen mod ban­de­kri­mi­nel­le. Føl­gen er, at an­de­len af hård­kog­te kri­mi­nel­le i fængs­ler­ne er ste­get. »Mil­jø­et i fængs­ler­ne er ble­vet me­re for­rå­et, end det har væ­ret no­gen­sin­de. Hvor der tid­li­ge­re var to be­tjen­te på vagt til 30 fan­ger, var der må­ske én el­ler to, vi he­le ti­den skul­le hol­de øje med. Nu skal de sam­me to be­tjen­te må­ske hol­de sær­ligt øje med ti el­ler fem­ten hardco­re fan­ger; un­ge ’mod­bor­ge­re’ fra ud­sat­te bo­lig­om­rå­der med en hold­ning om, at ’du får én på lam­pen, hvis ik­ke du luk­ker rø­ven’. Så kon­flik­ter­ne an­går en stør­re del af de ind­sat­te, som hand­ler med trus­ler og vold før no­get an­det. Det sli­der på me­d­ar­bej­der­ne, især i de luk­ke­de fængs­ler og i ar­re­st­hu­se­ne, hvor de vær­ste fan­ger sid­der,« til­fø­jer Kim Øster­bye.

Et svært di­lem­ma

Iføl­ge en ræk­ke fag­for­e­nin­ger gør det ik­ke pro­ble­mer­ne med vold på ar­bej­det min­dre, at Er­stat­ningsnæv­net har æn­dret kurs. Næv­net be­hand­ler an­søg­nin­ger om er­stat­ning i hen­hold til of­fe­rer­stat­nings­lo­ven, og det an­non­ce­re­de sid­ste år en ny prak­sis: Er­stat­nings­sa­ger, hvor for ek­sem­pel pæ­da­go­ger, sy­geple­jer­sker el­ler sosu-as­si­sten­ter har væ­ret ud­sat for vold, kan kun bli­ve fri­ta­get fra det al­min­de­li­ge krav om at po­li­ti­an­mel­de over­gre­bet in­den for 72 ti­mer, hvis der er kon­kre­te pæ­da­go­gi­ske el­ler be­hand­lings­mæs­si­ge grun­de til det. Tid­li­ge­re be­hø­ve­de man blot at an­fø­re me­re ge­ne­rel­le grun­de til at få dis­pen­sa­tion fra kra­vet om at an­mel­de til po­li­ti­et. Prak­sis­æn­drin­gen har vakt be­styr­tel­se i en ræk­ke fag­for­e­nin­ger. De me­ner, at med­lem­mer­ne kom­mer i et mod­sæt­nings­for­hold til for ek­sem­pel psy­kisk sy­ge el­ler so­ci­alt ud­sat­te bor­ge­re – og de­res på­rø­ren­de – hvis de skal pud­se po­li­ti­et på de sam­me men­ne­sker, de egent­lig går på job for at hjæl­pe. Der­for op­for­dre­de de fag­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner for so­ci­al­pæ­da­go­ger­ne, so­ci­al­rå­d­gi­ver­ne, sy­geple­jer­sker­ne og sosu’er­ne i ef­ter­å­ret be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Jørn Ne­er­gaard Lar­sen og ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pind til at fjer­ne den skær­pe­de prak­sis. I før­ste om­gang kom der ik­ke al­ver­den ud af hen­ven­del­sen, og for et par må­ne­der si­den gen­tog FOAs for­mand ap­pel­len i et brev til he­le fi­re in­vol­ve­re­de mi­ni­stre: »Det er ik­ke en ac­cep­ta­bel ret­stil­stand, at an­sat­te, som ud­sæt­tes for vold på job­bet, er nødsa­get til at po­li­ti­an­mel­de og even­tu­elt fø­re rets­sag mod den bor­ger, som de er an­sat til at støt­te, ple­je og dra­ge om­sorg for. Det stil­ler vo­res med­lem­mer i et svært di­lem­ma«, skrev Den­nis Kri­sten­sen. På det se­ne­ste har re­ge­rin­gen vist sa­gen no­gen imø­de­kom­men­hed. Iføl­ge Sø­ren Pind er der be­hov for at ska­be stør­re klar­hed »om den sær­li­ge dis­pen­sa­tions­prak­sis for læ­re­re, pæ­da­go­ger og an­dre per­so­na­le­grup­per med sær­li­ge om­sorgs­funk­tio­ner«, og ju­stits­mi­ni­ste­ren har be­dy­ret, at en ny vej­led­ning er på trap­per­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.