Skab et sær­ligt ar­bejds­mar­ked for flygt­nin­ge

Weekendavisen - - Samfund - Af FRE­DE VESTER­GAARD

LO og DA blev i sid­ste uge eni­ge om at kom­me med fæl­les an­be­fa­lin­ger til en delaf­ta­le om an­sæt­tel­se af flygt­nin­ge i de så­kald­te tre­part­s­for­hand­lin­ger. Af­ta­len læg­ger op til at flygt­nin­ge mel­lem 18 og 40 år skal væ­re in­te­gra­tions­e­le­ver i et to-årigt in­te­gra­tions­for­løb med ud­dan­nel­se og virk­som­heds­prak­tik, en så­kaldt in­te­gra­tions­grun­dud­dan­nel­se, IGU. Det min­der om en ek­si­ste­ren­de ord­ning, den så­kald­te er­hvervs­grun­dud­dan­nel­se EGU, der hen­ven­der sig til ud­sat­te un­ge, der »er bed­re til at bru­ge hæn­der­ne end ho­ve­d­et«. Og løn­nen bli­ver me­re el­ler min­dre den sam­me som i EGU-ud­dan­nel­sen. Det har mødt kri­tik fra for­man­den for de of­fent­ligt an­sat­te i FOA, Den­nis Kri­sten­sen. Løn­nin­ger­ne for prak­tik i kom­mu­ner­ne bli­ver 49 kro­ner i ti­men, og til­lids­re­præ­sen­tan­ter­ne har ik­ke no­gen ind­fly­del­se på vil­kå­re­ne for an­sæt­tel­ser, frem­hæ­ver han. De af­ta­les mel­lem virk­som­he­den og flygt­nin­ge­ne. Han me­ner, at af­ta­len min­der om den ind­slus­nings­løn som fag­be­væ­gel­sen – og DA – el­lers har vendt sig imod. For­man­den for Eks­pert­grup­pen om ud­red­ning af den ak­ti­ve be­skæf­ti­gel­ses­ind­sats, den tid­li­ge­re so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske skat­te- og sund­heds­mi­ni­ster Car­sten Koch, er imid­ler­tid ik­ke im­po­ne­ret. Han tror ik­ke, at af­ta­len flyt­ter vold­somt me­get. »Men LO og DA skal ha­ve ros for at ud­vi­se for­stå­el­se for, at de per­so­ner, der kom­mer som flygt­nin­ge, har en me­get lav er­hverv­ser­fa­ring og er­hvervskom­pe­ten­ce. Jeg sy­nes dog, at de skul­le ha­ve gå­et me­re ra­di­kalt til værks og ha­ve gjort ord­nin­gen ge­ne­rel for al­le i in­tro­duk­tions­pro­gram­met, samt af­talt at flygt­nin­ge­ne ik­ke nød­ven­dig­vis skal igen­nem et 20 ugers ud­dan­nel­ses­for­løb, som det of­fent­li­ge skal fi­nan­si­e­re.« Car­sten Koch var som nævnt for­mand for eks­pert­grup­pen, som Thor­ning-re­ge­rin­gen i 2013 ned­sat­te for at ana­ly­se­re be­skæf­ti­gel­ses­ind­sat­sen. Den kom med to rap­por­ter, dels om al­min­de­li­ge dag­pen­ge­mod­ta­ge­re, dels om bor­ge­re i ud­kan­ten af ar­bejds­mar­ke­det. »Det der især be­kym­rer mig ved den hidtil før­te be­skæf­ti­gel­ses­ind­sats over­for flygt­nin­ge – og og­så den­ne af­ta­le – er, at den ko­ster rig­tig man­ge pen­ge for det of­fent­li­ge. Hvis den pri­va­te sek­tor selv kun­ne kla­re det uden at sen­de en reg­ning vi­de­re til sta­ten, vil­le det væ­re godt.« Han me­ner, at det kun­ne ske ved at ska­be et sær­ligt ar­bejds­mar­ked for flygt­nin­ge og fa­mi­lie­sam­men­før­te, der ik­ke kan mat­che mini­mumsløn­nen på 110 kro­ner i ti­men. »Or­ga­ni­sa­tio­ner­ne kun­ne af­ta­le en løn­pro­fil over to-tre år, be­gyn­den­de re­la­tivt lavt og grad­vis kø­re op til mind­ste­løn­nen ef­ter to-tre år. Det vil­le hjæl­pe no­get me­re, end det her. Det, der og­så be­kym­rer mig, er, at man i for­bin­del­se med af­ta­len læg­ger alt for me­get vægt på, at de kom­mu­na­le job­cen­tre skal in­vol­ve­res. Man har helt mi­stet re­a­li­tets­san­sen – ik­ke så me­get ar­bejds­mar­ke­dets par­ter, de har for­stå­et det – men i den of­fent­li­ge de­bat er det en uar­ti­ku­le­ret, men me­get klar op­fat­tel­se, at job­cen­tre­ne kan me­get me­re, end de fak­tisk kan.« – Men og­så Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning har væ­ret ude og si­ge, at job­cen­tre­ne har en del af an­sva­ret for mang­len­de in­te­gra­tion? »Fra mit ar­bej­de med den ak­ti­ve be­skæf­ti­gel­ses­ind­sats har jeg en god for­nem­mel­se af, hvad job­cen­tre­ne kan. Jeg vil ad­va­re mod at tro, at job­cen­tre­ne kan kla­re op­ga­ven. Man mis­for­står de­res rol­le. Man tror, at de kan ska­be jobs. Det kan de ik­ke. De kan la­ve et bed­re match mel­lem ud­bud og ef­ter­spørgsel af ar­bejds­kraft. Nog­le cen­tre må­ske bed­re end an­dre. De kan og­så ad­mi­ni­stre­re nog­le sær­ord­nin­ger for folk, der ik­ke har for­ud­sæt­nin­ger for at kom­me ind på ar­bejds­mar­ke­det på nor­mal vis – nog­le lønt­ilskud­s­ord­nin­ger – men de er på in­gen må­de en job­ma­ski­ne. Der er en ure­a­li­stisk op­fat­tel­se af, hvad de kan præ­ste­re. Og det er en mis­for­stå­el­se af job­cen­tre­nes op­ga­ve. Sa­gen er, at vi ved si­den af et vel­fun­ge­ren­de ar­bejds­mar­ked for folk, der mat­cher en løn på over 110 kro­ner i ti­men, re­elt har et stort del­ar­bejds­mar­ked for flygt­nin­ge og fa­mi­lie­sam­men­før­te, som ik­ke har en er­hvervskom­pe­ten­ce, som no­gen vil be­ta­le 110 kro­ner for. Det mar­ked vok­ser nu be­trag­te­ligt i for­hold til det øv­ri­ge ar­bejds­mar­ked. Men det fun­ge­rer ik­ke som et ar­bejds­mar­ked. Man­ge me­ner, at der ik­ke skal væ­re no­get ar­bejds­mar­ked for per­so­ner, hvis kva­li­fi­ka­tio­ner ik­ke ræk­ker til 110 kro­ner ti­men. De vil, at op­ga­ven med at mat­che ud­bud og ef­ter­spørgsel af ar­bejds­kraft til en la­ve­re løn end 110 kro­ner skal va­re­ta­ges af job­cen­tre­ne. Det er ko­los­sal op­ga­ve, som de slet ik­ke er de­sig­net til at lø­se. Som det teg­ner, er jeg der­for ik­ke et øje­blik i tvivl om, at vi får en me­get stor stig­ning i an­tal­let af per­so­ner uden for ar­bejds­mar­ke­det – alt­så på kon­tant­hjælp. Det er me­get trist, men så­dan er det. Der­for vil vi og­så se nye ghet­to­om­rå­der i de kom­men­de år. Der er selv­føl­ge­lig nog­le job­cen­tre, som er go­de til at skaf­fe jobs, men ik­ke i det her om­fang, og de jobs, som de kan skaf­fe, er ved at få fat i nog­le virk­som­he­der, der må­ske har brug for en halv per­son her og der. De kan må­ske og­så gi­ve nog­le flygt­nin­ge et job med lønt­ilskud, men det vil væ­re af re­la­tivt kort va­rig­hed. Det sam­me gæl­der for prak­tik­plad­ser. Og det in­vol­ve­rer og­så of­fent­li­ge mid­ler. Og det er be­græn­set, hvad der er af of­fent­li­ge mid­ler. Der er ik­ke i den of­fent­li­ge og po­li­ti­ske de­bat no­gen for­stå­el­se for, hvor stort pro­ble­met med at in­te­gre­re flygt­nin­ge­ne er. Og kon­se­kven­sen er, at der bli­ver ta­le om en ben­hård pri­o­ri­te­ring af de of­fent­li­ge ud­gif­ter.« – Mod­stan­den mod at ska­be et sær­ligt ar­bejds­mar­ked for folk med la­ve kva­li­fi­ka­tio­ner uden om job­cen­tre­nes kon­trol skyl­des vel, at der i de fag­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner er frygt for, at bå­de pri­va­te ar­bejds­gi­ve­re og kom­mu­ner­ne vil er­stat­te me­d­ar­bej­de­re på nor­mal løn med flygt­nin­ge på en løn langt un­der mind­ste­løn­nen på 110 kro­ner. An­dre ta­ler om fa­ren for så­kald­te wor­king poor. »Jeg for­står fag­be­væ­gel­sen. Det er ik­ke et sim­pelt pro­blem. Men det kan hånd­te­res ved, at man af­ta­ler kvo­ter for, hvor man­ge flygt­nin­ge der kan væ­re på en ar­bejds­plads i for­hold til dan­ske bor­ge­re på ud­kan­ten af ar­bejds­mar­ke­det. Og­så i dag har vi reg­ler, der re­gu­le­rer ar­bejds­mar­ke­det for per­so­ner i lønt­ilskud­sjob el­ler nyt­tejob osv., så­dan at per­so­ner på al­min­de­lig løn ik­ke pres­ses ud af de­res job. Det kan godt re­gu­le­res. Wor­king poor er jeg ik­ke nervøs for. Det, som jeg fo­re­slår, er, at de ef­ter en pe­ri­o­de på to-tre år kom­mer op på mind­ste­løn­nen. Den en­kel­te per­son for­bli­ver jo ik­ke nød­ven­dig­vis på en me­get lav løn i åre­vis. Det an­det er, at selv en lav løn er bed­re end livslang kon­tant­hjælp el­ler før­tids­pen­sion. Det er el­lers ud­sig­ten for rig­tig man­ge af de per­so­ner, der er kom­met her­til. Vi er nødt til at gå på kom­pro­mis her og ska­be et lidt an­der­le­des ar­bejds­mar­ked for per­so­ner, der har la­ve kva­li­fi­ka­tio­ner, uden at det be­ty­der sto­re ud­gif­ter for det of­fent­li­ge. Det er be­græn­set, hvad der er af of­fent­li­ge mid­ler. De, der ik­ke tror det, skal kom­me og over­væ­re et bud­get­mø­de i en dansk kom­mu­ne her til ef­ter­å­ret, hvor byr­den ved flygt­nin­ge­ne for al­vor bli­ver syn­lig, for­di de er ved at kom­me ud af det stats­li­ge asyl­sy­stem og bli­ve kom­mu­ner­nes an­svar. De skal ha­ve an­vist bo­li­ger – det er det før­ste sto­re pro­blem – bør­ne­ne skal i sko­le, og så skal de ha­ve et job, og det er me­get van­ske­ligt for kom­mu­ner­ne at skaf­fe så man­ge jobs. Sam­ti­dig bli­ver kom­mu­ner­ne pres­set af de nye reg­ler for sta­tens re­fu­sion af kom­mu­na­le for­sør­gel­se­sy­del­ser, bl.a. kon­tant­hjæl­pen. Indtil nytår fik kom­mu­ner­ne op til 50 pro­cent i re­fu­sion. Men ef­ter en per­son har væ­ret på kon­tant­hjælp i et år, vil kom­mu­ner­ne med de nye reg­ler selv stå med an­sva­ret for 80 pro­cent af ud­gif­ten til kon­tant­hjæl­pen. Det bli­ver en stor be­last­ning i man­ge kom­mu­ner. Vi skal ta­ge imod dis­se flygt­nin­ge. Det har vi gjort, og så må vi gø­re det, så godt vi kan. Men al­le må er­ken­de, at det ik­ke kan und­gå at gå ud over nog­le af de ud­gif­ter, som kom­mu­ner­ne i dag bru­ger på vel­færd.« – Men vi er et rigt land ? »Nog­le sy­nes at reg­ne med, at det of­fent­li­ge har en uen­de­lig stor pen­ge­kas­se. Men vel­fær­den kom­mer un­der be­ty­de­lig for­an­dring som føl­ge af den sto­re ind­van­dring. Den læg­ger en be­græns­ning på, hvad der er til rå­dig­hed til of­fent­lig ser­vi­ce. Men det er som om de per­so­ner, der kri­ti­se­rer re­ge­rin­gen for at ha­ve ar­bej­det for, at der ik­ke kom­mer for man­ge flygt­nin­ge ind, er de sam­me per­so­ner, som kri­ti­se­rer kom­mu­ner­ne og re­ge­rin­gen for ik­ke at bru­ge pen­ge nok på al­min­de­lig vel­færd.« – Hvis po­li­ti­ker­ne af­står fra at sæn­ke top­skat­ten til ef­ter­å­ret, er pro­ble­met så løst? »Jeg tror ik­ke, at der fra en stats­fi­nan­si­el syns­vin­kel er råd til skat­te­let­tel­ser til ef­ter­å­ret. Men selv om po­li­ti­ker­ne si­ger nej til skat­te­let­tel­ser, er pro­ble­met ik­ke kla­ret. Det er sta­dig be­ty­de­li­ge be­løb, som vi skal bru­ge ek­stra på grund af flygt­nin­ge­ne. Vi und­går ik­ke nedskæ­rin­ger på vel­fær­den i kom­mu­ner­ne«. – Det er et stort an­tal men­ne­sker, der er ta­le om? »Jeg har li­ge væ­ret i Mün­chen for at ta­le med del­sta­ten Bay­erns mod­styk­ke til Sty­rel­sen for Ar­bejds­mar­ked og Re­k­rut­te­ring i Dan­mark. De var ri­me­ligt fortrøst­nings­ful­de, for­di der er vir­ke­lig man­ge sto­re in­du­stri­virk­som­he­der i Tys­kland. Desvær­re har vi ik­ke som Tys­kland og Sve­ri­ge ret man­ge sto­re virk­som­he­der, der kan ta­ge flygt­nin­ge ind i bund­ter. Det er og­så no­get af det, der gør, at jeg ik­ke er op­ti­mist, men sø­ger ef­ter for­slag, der kan hjæl­pe på pro­ble­mer­ne. Ba­re at sid­de til­ba­ge­læ­net og kri­ti­se­re re­ge­rin­gen er ik­ke vej­en frem. Jeg har ik­ke set et ene­ste kon­kret for­slag fra de kred­se, der sy­nes, at vi i Dan­mark er on­de ved flygt­nin­ge og ind­van­dre­re. Man kri­ti­se­rer ba­re. Det er de­pri­me­ren­de.« Som vi har ind­ret­tet os i Dan­mark, skal ca. 75 pro­cent af be­folk­nin­gen i den er­hvervsak­ti­ve al­der væ­re i ar­bej­de og be­ta­le skat for at fi­nan­si­e­re al­le de ud­gif­ter, som vi for­bin­der med det at væ­re et vel­færds­sam­fund. Gen­nem­snit­ligt lig­ger flygt­nin­ge og fa­mi­lie­sam­men­før­te fra ik­ke-ve­st­li­ge lan­de langt un­der det ni­veau, og det har de gjort i man­ge år. Ef­ter at ha­ve væ­ret gen­nem det tre­åri­ge in­te­gra­tions­pro­gram lig­ger man­ge flygt­nin­ge­kvin­der ty­pisk på 10-20 pro­cent, mens det for mænd kan væ­re 40-50 pro­cent. Der er langt op til 75 pro­cent. Det si­ger no­get om si­tu­a­tio­nens al­vor. Man kan si­ge, at de må­ske ik­ke af job­cen­tre­ne er ble­vet præ­sen­te­ret for helt sam­me er­hvervs­ret­te­de til­tag un­der in­te­gra­tions­pro­gram­met, som dan­ske job­sø­gen­de, og det skal der selv­føl­ge­lig gø­res no­get ved. Men at fo­re­stil­le sig, at det kan løf­te dem op på 75 pro­cent, som er det ni­veau, der skal til, for at de ik­ke be­la­ster den fi­nans­po­li­ti­ske hold­bar­hed, er ik­ke tro­vær­digt og vil ik­ke væ­re det i man­ge år frem. Ud­gif­ter­ne til flygt­nin­ge kan ik­ke fi­nan­si­e­res ved de­res eget ar­bej­de. Alt­så kom­mer det til at ske ved øge­de skat­ter el­ler be­spa­rel­ser på vel­fær­den – det sid­ste er nok er det mest sand­syn­li­ge – sam­ti­dig med, at man­ge af dem le­ver på kon­tant­hjælp re­sten af de­res liv. Det er me­get trist, og der bur­de væ­re man­ge fle­re, der be­skæf­ti­ger sig med, hvor­dan vi kla­rer den­ne op­ga­ve, så fær­re­st mu­li­ge hav­ner på for­sør­gel­se. Desvær­re er den po­li­ti­ske de­bat om den­ne sag me­get upro­duk­tiv. Man­ge par­ti­er har sat sig uden for en kon­struk­tiv dis­kus­sion og del­ta­ger ik­ke i løs­nin­gen af pro­ble­mer­ne, men kri­ti­se­rer ba­re re­ge­rin­gen og de par­ti­er, der ta­ger an­svar, uden blik for at vi alt­så står over­for mas­si­ve øko­no­mi­ske og so­ci­a­le ud­for­drin­ger.«

Jeg har ik­ke set et ene­ste kon­kret for­slag fra de kred­se, der sy­nes, at vi i Dan­mark og ind­van­dre­re. Man kri­ti­se­rer ba­re. Det er de­pri­me­ren­de. Som vi har ind­ret­tet os i Dan­mark, skal ca. 75 pro­cent af be­folk­nin­gen i den er­hvervsak­ti­ve al­der væ­re i ar­bej­de og be­ta­le skat for ud­gif­ter, som vi for­bin­der med det at væ­re et vel­færds­sam­fund.

In­ter­viewet er la­vet før gårs­da­gens tre­part­s­af­ta­le om ar­bejds­mar­keds­in­te­gra­tion mel­lem re­ge­rin­gen, DA og LO.

FO­TO: SCAN­PIX

Car­sten Koch: »Det er som om de per­so­ner, der kri­ti­se­rer re­ge­rin­gen for at ha­ve ar­bej­det for, at der ik­ke kom­mer for man­ge flygt­nin­ge ind, er de sam­me, som kri­ti­se­rer kom­mu­ner­ne og re­ge­rin­gen for ik­ke at bru­ge pen­ge nok på al­min­de­lig vel­færd.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.