Til­ba­ge til den gam­le or­den

Weekendavisen - - Samfund - Af JØR­GEN GRØNNEGÅRD CHRI­STEN­SEN

DAN­MARKS Læ­rer­for­e­ning har på ny op­gjort, hvor man­ge af lan­dets kom­mu­ner der har ind­gå­et lo­ka­laf­ta­ler med den lo­ka­le læ­rer­kreds. Sta­tus er, at det nu er 62, alt­så to tred­je­de­le af lan­dets kom­mu­ner. Der­med ser læ­rer­for­e­nin­gen ud til at vin­de det tab­te ter­ræn til­ba­ge. For­e­nin­gen var hår­de mod­stan­de­re af den re­gu­le­ring af ar­bejds­ti­den, som blev ind­ført ved lov i 2013. Lovens prin­cip var, at læ­rer­ne i lig­hed med an­dre løn­mod­ta­ge­re skul­le stå til rå­dig­hed på de­res ar­bejds­plads in­den for ram­mer­ne af den ugent­li­ge ar­bejds­tid. Den var og­så, at til­ret­te­læg­gel­sen af ar­bej­det og fast­læg­gel­sen af op­ga­ver­ne var et an­lig­gen­de mel­lem sko­lens le­del­se og hver en­kelt af dens læ­re­re. Læ­rer­for­e­nin­gen har al­drig lagt skjul på, at den øn­sker den gam­le or­den til­ba­ge, og den ar­bej­der sy­ste­ma­tisk på at nå der­til. De af­ta­ler, der nu er ind­gå­et mel­lem for­e­nin­gen og de fo­re­lø­big 62 kom­mu­ner, spæn­der utvivl­s­omt vidt. Fra rum­me­li­ge ”for­stå­el­ser” til for­mel­le af­ta­ler, som i præ­ci­se ord bin­der par­ter­ne, hvad der i prak­sis vil si­ge kom­mu­ner­ne. Da An­ders Bon­do Chri­sten­sen, læ- rer­nes for­mand, kom­men­te­re­de den nye op­gø­rel­se, var det da og­så med tri­umf i stem­men. For som Bon­do no­te­re­de, så er de lo­ka­le af­ta­ler ba­re ble­vet bed­re og bed­re (DR P1 Ori­en­te­ring 8. marts). Det er for al­le an­dre end læ­rer­ne il­de­vars­len­de. Det vi­ser med stor ty­de­lig­hed, hvor svært det er at æn­dre grund­læg­gen­de for­hold i den dan­ske of­fent­li­ge sek­tor. I fol­ke­sko­lens til­fæl­de er kon­stel­la­tio­nen gan­ske skæv. For på den ene si­de har vi kom­mu­ner, hvis po­li­ti­ke­re og ad­mi­ni­stra­ti­ve che­fer har en stærk til­bø­je­lig­hed til at fo­re­træk­ke fred og ro på de kom­mu­na­le ar­bejds­plad­ser. På den an­den si­de har vi en cen­tra­li­se­ret fag­for­e­ning, som for­føl­ger en klar stra­te­gi i for­hold til hver og en af lan­dets kom­mu­ner. Den læg­ger ik­ke skjul på sit mål: at fø­re ram­mer­ne for ar­bejds­til­ret­te­læg­gel­sen på lan­dets sko­ler til­ba­ge til den struk­tur, som gjaldt før 2013. Oven over de 98 kom­mu­ner og den cen­tra­li­se­re­de læ­rer­for­e­ning svæ­ver gan­ske vist KL samt re­ge­rin­gen og Fol­ke­tin­get. Men de er al­le uen­de­ligt mag­tes­lø­se, når det kom­mer til den dag­li­ge drift af sko­ler­ne og de ram­mer, som kom­mu­ner­ne væl­ger at læg­ge for den. Det er i og for sig godt. Det er helt i over­ens­stem­mel­se med de­cen­tra­li­se- rin­gens lo­gik, at kom­mu­ner­ne selv ta­ger sig af det. Pro­ble­met er blot, at det­te sy­stem er ude af stand til at hånd­te­re en må­l­ret­tet spil­ler, som Bon­do og hans for­e­ning, der al­drig vakler og sted­se be­væ­ger sig fremad i slut­tet fa­lanks. Det er rig­tig skidt. Det er der to grun­de til. Af­ta­ler om ar­bejds­til­ret­te­læg­gel­sen på de en­kel­te sko­ler bin­der så­le­des an­ven­del­sen af sko­ler­nes res­sour­cer. Skole­le­del­sen og i sid­ste en­de kom­mu­nal­be­sty­rel­sen får svært ved at ro­ke­re rundt på mid­ler­ne og sæt­te dem ind der, hvor de ud fra en ak­tu­el vur­de­ring gør størst nyt­te. Til­pas­nin­ger kan der­for kun ske ved at til­fø­re sko­ler­ne fle­re læ­rerre­s­sour­cer. Kort sagt er en sik­ker kon­se­kvens af det re­gi­me, som man nu er ved at ge­nind­fø­re, at de for­gang­ne års ef­fek­ti­vi­se­rings­ge­vin­ster, som alt i alt er gan­ske små, bli­ver sat over styr. Den an­den grund er, at det går ud over bør­ne­ne. Det kan væ­re svært at for­stå. Men vi ved, at der ik­ke er en po­si­tiv sam­men­hæng mel­lem be­vil­lin­ger og nor­me­ring og så un­der­vis­nin­gens kva­li­tet. Vi ved og­så fra en ret om­fat­ten­de (ame­ri­kansk, skal det in­drøm­mes) forsk­ning, at af­ta­ler og overenskom­ster, som læg­ger fa­ste ram­mer om­kring ar­bejds­til­ret­te­læg­gel­sen på sko­ler­ne, gør det svært for le­del­sen at sæt­te læ­rer­ne ind der, hvor de gør størst nyt­te. Det hæn­ger sam­men med, at man med af­ta­ler­ne etab­le­rer et sy­stem, som be­skyt­ter de læ­re­re, som ik­ke yder en til­freds­stil­len­de ind­sats. Lo­ka­laf­ta­ler­ne bli­ver nem­lig i me­get høj grad til be­skyt­tel­ses­for­an­stalt­nin­ger, der gør den en­kel­te læ­rer urør­lig. Det vil igen si­ge, at de min­dre go­de, de min­dre ener­gi­ske og de min­dre en­ga­ge­re­de læ­re­re ny­der godt af en be­skyt­tel­se, som gør det prak­tisk ta­get umu­ligt at sæt­te ind over for dem. Kon­se­kven­ser­ne ræk­ker vi­de­re. Fol­ke­sko­len har i nog­le år­ti­er lidt un­der et dår­ligt ry, og det har vist sig svært at til­træk­ke til­stræk­ke­ligt med go­de stu­de­ren­de til ud­dan­nel­ser til læ­rer. Når Bon­do og hans fag­for­e­ning ben­hårdt for­føl­ger en stra­te­gi, hvor det gæl­der om at fø­re fol­ke­sko­len til­ba­ge til til­stan­den i 90er­ne og i 00er­ne, bi­dra­ger de ik­ke til at ret­te op på det­te pro­blem. De­res snæv­re mål for­bli­ver at be­skyt­te pro­fes­sio­nens udø­ve­re. Der rig­tig man­ge af dem, der gør det godt. Det kan man se af de sy­ste­ma­ti­ske rang­ord­nin­ger, som i de se­ne­ste år er slå­et igen­nem. Men sy­ste­mets per­ver­se kon­se­kvens er, at de ik­ke op­når be­løn­ning for det, mens de sko­ler og læ­re­re, der ik­ke gør en or­dent­lig ind­sats kan fort­sæt­te de­res virk­som­hed in­den for af­ta­ler­nes be­skyt­ten­de mu­re. For at man kan si­ge no­get om, hvor slemt det står til, for­ud­sæt­ter det for det før­ste, at un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren iværk­sæt­ter en sy­ste­ma­tisk kort­læg­ning af de af­ta­ler og for­stå­el­ser, som nu er ind­gå­et i en me­get stor del af kom­mu­ner­ne, og sam­men­lig­ner dem med til­stan­den i de kom­mu­ner, som fo­re­lø­big har stå­et imod. For det an­det, og det er det svæ­re, for­ud­sæt­ter det og­så, at un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ren sæt­ter sig sam­men med KL for at drøf­te, hvad man i fæl­les­skab kan gø­re for at und­gå, at den styr­kel­se af sko­ler­ne og de­res le­de­re, som var krum­tap­pen i 2013-re­for­men, bli­ver sat over styr. Det er svært, men over­må­de al­vor­ligt, for skri­der 2013-ram­mer­ne først, er det svært at se, hvor­dan man får styr­ket sko­ler­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.