Po­li­tisk kon­trol­tab

Weekendavisen - - Udland - Af JES­PER VIND

RHEINLAND-PFALZ – Fra en for­blæst bænk på Rhin-pro­me­na­den i Mainz kan man den­ne for­års­dag se f lod­pram ef­ter f lod­pram tøf­fe for­bi med stab­ler af con­tai­ne­re. Nav­net Rhin­en har old­kel­ti­ske rød­der og be­ty­der »den som f ly­der«. Flo­den har gen­nem det me­ste af hi­sto­ri­en væ­ret Tys­klands vig­tig­ste han­dels­ru­te og lø­ber og­så gen­nem Mainz, ho­ved­sta­den i del­sta­ten Rheinland-Pfalz, hvor valg­pla­ka­ter sta­dig hæn­ger bag ved bæn­ken og blaf­rer i vin­den ef­ter den så­kald­te Su­per Son­n­tag. Her gik væl­ger­ne i tre ty­ske del­sta­ter til valgur­ner­ne og gav en in­di­ka­tion på stem­nin­gen i fol­ke­dy­bet. Og at døm­me ef­ter val­gre­sul­ta­tet er den præ­get af mar­kan­te op­brud. »Det fly­der,« som Süd­deut­sche Zei­tung ef­ter­føl­gen­de kon­sta­te­re­de. Mer­kels Tys­kland er i dag ik­ke helt den ex­cep­tio­nelt sta­bi­le magt i mid­ten af Eu­ro­pa, som det blev reg­net for at væ­re for blot et halvt år si­den. Den vig­tig­ste læ­re af val­get er, at Tys­kland så at si­ge er ble­vet et »nor­malt« eu­ro­pæ­isk land, med hvad der­til hø­rer af øget po­la­ri­se­ring i det of­fent­li­ge rum. Med Al­ter­na­ti­ve für Deut­schlands to­cif­re­de stem­me­pro­cent­tal ved de tre valg (12, 15 og 24) har et høj­re­po­puli­stisk par­ti for al­vor etab­le­ret sig i Tys­kland, og vel at mær­ke og­så i den ri­ge ve­st­li­ge del af lan­det. Par­ti­et er nu re­præ­sen­te­ret i halv­de­len af de ty­ske del­statspar­la­men­ter, der på grund af fø­de­ra­lis­men har en stor vægt i det po­li­ti­ske liv. Mainz-avi­sen Al­l­ge­me­i­ne Zei­tung kal­der re­sul­ta­tet et »jord­s­kælv, hvor tek­to­ni­ske for­skyd­nin­ger har æn­dret det ty­ske par­tiland­skab«. Fra bæn­ken ved Rhin­en kan man og­så se del­statspar­la­men­tet i Mainz. Her ud­lø­ste den ka­ris­ma­ti­ske Ma­lu Drey­er søn­dag af­ten vild ju­bel blandt si­ne man­ge pøl­se­spi­sen­de, slip­se­klæd­te og skå­len­de par­ti­kam­me­ra­ter. Den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske mi­ni­ster­præ­si­dent i det re­la­tivt vel­stå­en­de Rheinland-Pfalz knu­ste nem­lig det kon­ser­va­ti­ve CDUs helt sto­re håb, Julia Klöck­ner. Det ske­te i en tve­kamp, som af Frank­fur­ter Neue Pres­se blev kaldt »re­pu­blik­kens før­ste sto­re kvin­de-valg­du­el«. Un­der sej­rs­fe­sten lod en lo­kal so­ci­al­de­mo­krat en syr­lig be­mærk­ning fal­de om CDUs valg­fest, som var hen­lagt til by­ens gam­le kur­fyr­steslot: »Vi so­ci­al­de­mo­kra­ter har ik­ke brug for et slot for at fe­ste.«

Mid­ten svin­der

Sej­ren her var så og­så so­ci­al­de­mo­kra­ter­nes ene­ste glæ­de. Par­ti­et blev kraf­tigt de­ci­me­ret og fik kun 10-12 pro­cent i de to an­dre bin­de­stregs-del­sta­ter, hvor der var valg, Ba­den-Würt­tem­burg og Sa­ch­sen-An­halt. Det er og­så ud­tryk for et »jord­s­kælv« i den for­stand, at gam­le mas­se­par­ti­er på den po­li­ti­ske mid­te i fle­re del­sta­ter blev re­du­ce­ret til små­par­ti­er. Det fik man­dag af­ten pu­blic ser­vi­ce-ka­na­len ARD til at la­ve et de­bat­pro­gram med tit­len: »Mi­ster Tys­kland den po­li­ti­ske mid­te?« Su­per-søn­da­gen var og­så hi­sto­risk der­ved, at den gam­le kom­mu­nist Win­fri­ed Krets­ch­mann og hans par­ti De Grøn­ne fik over 30 pro­cent af stem­mer­ne i det tra­di­tio­nelt kon­ser­va­ti­ve væk­st­om­rå­de Ba­den-Würt­tem­burg og igen står til at dan­ne re­ge­ring i Stutt­g­art. Her fik CDU et ka­ta­stro­fe­valg i de­res gam­le ker­neland, der en­gang var li­ge så CDU-præ­get, som Bayern er CSU-præ­get. Kun i Sa­ch­sen-An­halt holdt CDU skansen: Par­tiets mi­ni­ster­præ­si­dent Re­i­ner Ha­se­loff sør­ge­de for, at det især ram­te ven­stre­fløj­en, da AfD ero­bre­de en fjer­de­del af man­da­ter­ne i Mag­de­burg. Men for­tolk­nin­gen af val­gre­sul­ta­ter­ne har i høj grad blaf­ret i vin­den. Det hæn­ger sam­men med, at der er enor­me spi­nin­ter­es­ser for­bun­det med spørgs­må­let om, hvor­vidt re­sul­ta­ter­ne egent­lig ud­tryk­te til­lid el­ler mi­stil­lid til Mer­kel og hen­des flygt­nin­gepo­li­tik. Mer­kels støt­ter frem­hæ­ve­de straks, at væl­ger­ne i Rheinland-Pfalz og Ba­den-Würt­tem­berg fra­valg­te to CDU-kan­di­da­ter, som hav­de ud­trykt kri­tik af kans­le­rens li­be­ra­le flygt­nin­gepo­li­tik. Væl­ger­ne skul­le med an­dre ord støt­te Mer­kels linje, selv når hen­des par­ti­kol­le­ger ik­ke gør det. Det kor­te af det lan­ge er dog, at Mer­kels par­ti er gå­et til­ba­ge i samt­li­ge tre del­sta­ter, og at hun ser ud til at gå over i par­ti­hi­sto­ri­en som den le­der, der til­lod et par­ti at vok­se sig stort til høj­re for de kon­ser­va­ti­ve søster­par­ti­er CDU og CSU. At lan­det i Eu­ro­pas mid­te bli­ver sta­dig me­re po­la­ri­se­ret, og at man­ge ty­ske­re bli­ver me­re ori­en­te­rings­lø­se, har man ty­de­ligt kun­net mær­ke un­der den in­ten­se valg­kamp. Me­di­er­ne har væ­ret fyldt med kort­læg­nin­ger af den øge­de so­ci­a­le split­tel­se; Der Spie­gels se­ne­ste for­si­de hand­ler så­le­des om »den del­te na­tion«. Og af­ten ef­ter af­ten kan man se tv-ud­sen­del­ser om de po­li­ti­ske yder­flø­jes sti­gen­de volds­pa­rat­hed. Man­ge af de bor­ge­re, som We­e­ken­da­vi­sen mø­der i Rheinland-Pfalz, er i syv sind, når man spør­ger dem om de­res for­vent­nin­ger til frem­ti­den el­ler de­res syn på po­li­ti­ker­ne. »Stem­nin­gen li­ge nu er vir­ke­lig til et pro­testvalg,« si­ger Mi­cha­el, en mi­dal­dren­de gæst på en vin­bar i Kallstadt. Han ta­ler om sti­gen­de kri­mi­na­li­tet i Rhin­lan­det. »Men me­di­er­ne el­ler po­li­ti­et ta­ler ik­ke om, hvem der be­går kri­mi­na­li­te­ten. Det er no­get, der er sket plud­se­ligt – sam­ti­dig med at der er kom­met man­ge flygt­nin­ge – men in­gen un­der­sø­ger år­sa­gen. Folk er vir­ke­lig træt­te af de skøn­ma­le­ri­er, som de får af po­li­ti­ker­ne, me­di­er­ne og po­li­ti­et,« si­ger han. »Kun få af dem, der stem­mer på AfD, er rig­tig frem­med­fjend­ske.« Et par da­ge før Su­per Son­n­tag er We­e­ken­da­vi­sen i by­en Trier, der lig­ger ved Mo­sel-flo­den i det ve­st­li­ge Rhe­in­landP­falz, tæt på græn­sen til Luxem­bourg, Bel­gi­en og Frank­rig. Trier har godt 100.000 ind­byg­ge­re, er Tys­klands æld­ste by og er fyldt med gam­le ro­mer­ske græn­semu­re, så her har man haft en vis hi­sto­risk er­fa­ring med ti­dens sto­re po­li­ti­ske em­ne i Eu­ro­pa. På det ele­gan­te han­dels­strøg i den gam­le by­del står tre AfD-mænd og de­ler valg­ma­te­ri­a­le ud. Det er ik­ke en selv­føl­ge, at de kan gø­re det. I de stør­ste ty­ske by­er vil­le de nok hur­tigt bli­ve an­gre­bet af ven­stre­ra­di­ka­le, der hver­ken to­le­re­rer AfDs pla­ka­ter el­ler de­res re­præ­sen­tan­ter i ga­de­bil­le­det. AfD-re­præ­sen­tan­ter­ne i Trier øn­sker græn­se­kon­trol­len til­ba­ge og bru­ger ger­ne den ty­ske fa­ne i de­res valg­kamp, som især hand­ler om en stram­me­re ind­van­drings­po­li­tik – men ik­ke kun det: De ta­ler og­så om, at 2,5 mil­li­o­ner ty­ske børn le­ver i stor fat­tig­dom, at bor­ger­ne er ut­ryg­ge og har brug for me­re po­li­ti, at hånd­værks­fag skal li­ge­stil­les med uni­ver­si­tets­fag, at vind­mølleud­byg­nin­gen øger strøm­pri­ser­ne, at lan­det har brug for me­re di­rek­te de­mo­kra­ti ef­ter schweizisk mo­del, og at Tys­kland skal for­la­de eu­ro-sa­m­ar­bej­det. Se­ne­re sam­me dag an­kom­mer for­bund­skans­ler An­gela Mer­kel til by­en, hvor hun ta­ler ved et væl­ger­mø­de sam­men med lo­ka­le kan­di­da­ter og CDUs le­der i del­sta­ten, Julia Klöck­ner. Der er plads til 1600 til­hø­re­re, men der kom­mer kun 1000 for at hø­re Eu­ro­pas mest magt­ful­de kvin­de ta­le. I et hjør­ne af hal­len sid­der et stort hor­nor­ke­ster og spil­ler Volks­mu­sik, mens der i et an­det hjør­ne lan­ges pøl­ser, fa­døl, kaf­fe, ka­ger og bretzel over di­sken. Mer­kels en­tré ak­kom­pag- ne­res dog ik­ke af tysk mu­sik, men af dansk, nem­lig Safri Duos gam­le dan­ce-hit »Play­ed-A-Li­ve«. Mer­kel ta­ler pri­mært om flygt­nin­ge-, ud­læn­din­ge- og Eu­ro­pa-po­li­tik­ken. Hun un­der­stre­ger, at der ik­ke skal væ­re plads til »mul­ti­kul­ti og mis­for­stå­et to­le­ran­ce – det fun­ge­rer ik­ke i vir­ke­lig­he­den,« som hun si­ger og til­fø­jer, at de »fryg­te­li­ge be­gi­ven­he­der«, der fandt sted nytår­s­af­ten i det nær­lig­gen­de Køln »ik­ke skal ta­bu­i­se­res«. Kans­le­ren un­der­stre­ger, at der fak­tisk kom­mer fær­re og fær­re flygt­nin­ge i Tys­kland, men fast­slår sam­ti­dig, at hun ik­ke tog fejl, da hun åb­ne­de græn­ser­ne i ef­ter­å­ret. »Det er i ti­der som dis­se, at man har brug for at stå fast på si­ne tros­sæt­nin­ger,« si­ger præ­ste­dat­te­ren. Hun hen­vi­ser til C’et i CDU – det står for Christ­lich – og til den ty­ske grund­lovs pa­ra­graf 1, der kort og godt fast­slår: »Men­ne­skets vær­dig­hed er uan­ta­ste­lig«.

Tys­klands gæld

Kans­le­ren ta­ler ik­ke om, at al­le me­nings­må­lin­ger vi­ser, at et stort fler­tal af ty­sker­ne er mod­stan­de­re af hen­des flygt­nin­gepo­li­tik, men re­fe­re­rer i ste­det til en an­den må­ling: »Jeg er glad for, at 90 pro­cent af be­folk­nin­gen si­ger, at vi skal be­skyt­te men­ne­sker, der flyg­ter fra vold, krig og ter­r­o­ris­me. Dét er Tys­klands vi­sit­kort!« Mer­kel un­der­stre­ger igen og igen Tys­klands an­svar og hi­sto­ri­ske be­vidst­hed, som ik­ke mindst bun­der i, at lan­det ef­ter kri­gen fik hjælp af USA og si­ne eu­ro­pæ­i­ske na­bo­er til genop­byg­ning og si­den til at bli­ve gen­for­e­net, da Mu­ren faldt: »Det­te var ik­ke sel­vind­ly­sen­de, og der­for er det nu tid til at gi­ve no­get til­ba­ge.« Mer­kel får ge­ne­relt mo­de­ra­te bi­fald og mod­ta­ger in­gen buhråb. Da­gens stør­ste ap­plaus kom­mer, da den lo­ka­le kan­di­dat Julia Klöck­er le­ve­rer den­ne kans­ler-lau­da­tio: »Kæ­re An­gela, der er in­gen, der som dig hol­der sam­men på Eu­ro­pa!« I det kon­ser­va­ti­ve bag­land er stolt­he­den over Mer­kel dog opblan­det med en stor po­r­tion rå­d­vild­hed. Det er­ken­der den lo­ka­le CDU-kan­di­dat Udo Köh­ler, en 52-årig ar­ki­tekt. Hans grund­for­tæl­ling hø­res igen og igen, når man ta­ler med til­hø­rer­ne fra CDU: »Vi er vi tæt på Luxem­bourg og Frank­rig. Luk­ke­de græn­ser vil­le væ­re en ka­ta­stro­fe for vo­res er­hvervs­liv. Vi har og­så en vel­komst­kul­tur, som der er grund til at væ­re stol­te af,« si­ger Köh­ler. »Her i Trier ar­bej­der 300 fri­vil­ligt med at hjæl­pe de flygt­nin­ge, der er kom­met her­til, og det ser ud til at gå ud­mær­ket, og­så med at læ­re tysk. Pro­ble­met er slet ik­ke så stort, som det gø­res til. Men vi er og­så ban­ge for, at der er op­stå­et et kon­trol­tab. For hvad var det, som ske­te i Køln? Hund­red­vis af kvin­der blev ud­sat for ud­læn­din­ges or­ga­ni­se­re­de over­greb, og po­li­ti­et gjor­de in­tet. Vi op­le­ve­de en stat, der hav­de mi­stet kon­trol­len midt på en dom­kir­ke­plads i en tysk stor­by. Dét nager dybt i man­ge af os.« CDU-kan­di­da­ten ryster på ho­ve­d­et ad det frem­stormen­de Al­ter­na­ti­ve für Deut­schland: »De­res al­ter­na­tiv er over­ho­ve­det ik­ke re­a­li­stisk. De vil ha­ve græn­ser­ne til­ba­ge, ty­sker­ne ud af eu­ro­en. De er frem­med­fjendt­li­ge. Når det går op for folk, hvor ure­a­li­stisk par­ti­et er, vil væl­ger­ne for­svin­de igen. Det er ba­re en po­li­tisk bob­le,« hå­ber han.

»Kla­ver­spil på Ti­ta­nic«

Fra Trier be­væ­ger vi os mod Rhin­lan­det i et re­gio­nalt­og, der kø­rer gen­nem Mo­sel-da­len, Saar-lan­det og Pfälzerwald. »Jeg er no­get forun­dret over, hvad der sker i Eu­ro­pa li­ge nu,« si­ger en pas­sa­ger, 37-åri­ge Martin, der bor i en min­dre by uden for Trier og ar­bej­der i trans­port­bran­chen i Luxem­bourg. »Al­le vil ger­ne væ­re med i EU, men in­gen vil væ­re med til at lø­se pro­ble­mer­ne. Fak­tisk er Mer­kel den ene­ste, der prø­ver på det – det må man ha­ve respekt for, selv­om hun selv­føl­ge­lig og­så er lidt blåø­jet. Jeg er der­for me­get skuf­fet over eu­ro­pæ­er­ne. Jeg sy­nes, det er na­tur­ligt at bak­ke op om Mer­kels eu­ro­pæ­i­ske kurs, for det du­er ik­ke, at man går til­ba­ge til na­tio­na­le løs­nin­ger. Det vil­le væ­re en ka­ta­stro­fe. Her i re­gio­nen er vi man­ge, der pend­ler på kryds og tværs af græn­ser­ne. Det går jo slet ik­ke med nye græn­se­bom­me.« Han de­fi­ne­rer sig selv som en over­be­vist eu­ro­pæ­er: »Det er det ene­ste rig­ti­ge. Man­ge ty­ske­re har jo si­den An­den Ver­denskrigs ræds­ler søgt ef­ter en så­dan eu­ro­pæ­isk iden­ti­tet. Hel­le­re et eu­ro­pæ­isk Tys­kland end et tysk Eu­ro­pa, lød man­tra­et. Men ap­pel­len til den eu­ro­pæ­i­ske iden­ti­tet har selv­føl­ge­lig få­et det svæ­re­re i takt med, at EU er kom­met i en dyb kri­se, der kun sy­nes at bli­ve vær­re og vær­re. Det be­ty­der, at man­ge er ble­vet no­get ori­en­te­rings­lø­se,« si­ger han. CDUs bay­er­ske søster­par­ti CSU har ik­ke tø­vet med at gi­ve Mer­kels flygt­nin­gepo­li­tik skyl­den for ne­der­la­get i søn­dags. Pe­ter Ramsau­er, tid­li­ge­re tra­fik­mi­ni­ster fra CSU, sag­de til avi­sen Die Welt, at Mer­kels for­søg på at ba­ga­tel­li­se­re valg­ne­der­la­get min­de­de ham om »kla­ver­spil­le­ren på Ti­ta­nic«. Mens de hjem­li­ge kri­ti­ke­re ra­ser, har Mer­kel travlt med at stab­le en EU-af­ta­le på be­ne­ne med Tyr­ki­et, som skal be­græn­se flygt­nin­ge­strøm­men til Eu­ro­pa. Kans­le­ren kan mu­lig­vis ig­no­re­re den in­ter­ne kri­tik, så læn­ge der ik­ke er op­lag­te al­ter­na­ti­ver til em­be­det. Men hvis CDU bli­ver ved med at dyk­ke i frem­ti­di­ge me­nings­må­lin­ger, kan si­tu­a­tio­nen æn­dre sig. Næ­ste gang væl­ger­ne får lov at af­si­ge de­res dom, bli­ver ved del­statsval­get den 4. sep­tem­ber i Meck­len­burg-Vor­pom­mern. Her vil AfD prø­ve på at bli­ve det stør­ste par­ti, hvil­ket ik­ke læn­ge­re er ure­a­li­stisk. Hvis det sker, vil det frem­stå som en yder­li­ge­re po­li­tisk bla­ma­ge for An­gela Mer­kel: Hun vok­se­de op i om­rå­det og har end­nu sin valg­kreds i del­sta­ten.

FO­TO: REU­TERS/WOL­F­GANG RATTAY

En valg­pla­kat fra Al­ter­na­ti­ve für Deut­schland (AfD) i Rheinland-Pfalz kræ­ver sik­ker­hed for Tys­klands kvin­der oven­på over­gre­be­ne i blandt an­det Køln.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.