Kon­ser­va­ti­ve krums­pring

Weekendavisen - - Udland - Af OLE NYENG

NEW YORK – Da valg­mæn­de­ne på De­mo­kra­ter­nes kon­vent i juli 1924, af­holdt i Ma­di­son Squa­re Gar­den i New York, ik­ke ef­ter den 73. af­stem­ning hav­de af­gjort, hvil­ken af de to før­en­de kan­di­da­ter man kun­ne støt­te, rej­ste en valg­mand, A.H. Fer­gu­son, sig op. Han fo­re­slog, at man flyt­te­de kon­ven­tet til et an­det sted med den be­grun­del­se, at New York var »en syn­dig by« – og des­u­den var ho­tel­reg­nin­ger­ne for dy­re. Man­ge af de­le­ga­tio­ner­ne var for så vidt eni­ge, men man kun­ne ik­ke enes om, hvor man skul­le flyt­te hen, og blev der­for i den be­tænd­te at­mos­fæ­re i Ma­di­son Squa­re Gar­den, hvor val­get stod mel­lem sta­ten New Yor­ks gu­ver­nør Al Smith og tid­li­ge­re han­dels­mi­ni­ster Wil­li­am McA­doo. Ar­gu­men­ta­tio­nen for den ene el­ler den an­den kan­di­dat blev of­te fulgt op af hånd­ge­mæng blandt valg­mæn­de­ne, og po­li­ti­et blev fle­re gan­ge til­kaldt for at skil­le par­ter­ne ad. I na­bo­sta­ten New Jer­sey sam­le­des 20.000 til­hæn­ge­re af Ku Klux Klan, den­gang en væ­sent­lig grund­pil­le i Det De­mo­kra­ti­ske Par­ti, for at ud­tryk­ke de­res støt­te til McA­doo og sæt­te ild til fi­gu­rer af Al Smith, en ka­to­lik forag­tet af de pro­te­stan­ti­ske Klan-til­hæn­ge­re. Ef­ter 16 da­ge og 103 af­stem­nin­ger lyk­ke­des det en­de­lig for­sam­lin­gen at få valgt en kom­pro­mis-skik­kel­se: Jo­hn Da­vis, et kon­gres­med­lem fra West Vir­gi­nia, der for øv­rigt tab­te det ef­ter­føl­gen­de præ­si­dentvalg med et brag til re­pu­bli­ka­ne­ren Cal­vin Coo­lid­ge. Det er Amy David­son, der i tids­skrif­tet The New Yor­ker kal­der min­der­ne om De­mo­kra­ter­nes kon­vent i 1924, ba­se­ret på Robert Mur­rays bog om be­gi­ven­he­den The 103rd Bal­lot, frem igen. Det gør hun for at min­de om, at de så­kald­te bro­ke­red con­ven­tions, »mæg­le­de kon­ven­ter«, tid­li­ge­re var den al­min­de­li­ge frem­gangs­må­de, når et par­ti skul­le væl­ge si­ne præ­si­dent­kan­di­da­ter. Den se­ne­re så for­g­u­de­de Franklin D. Roosevelt måt­te gen­nem fi­re af­stem­nin­ger på det de­mo­kra­ti­ske par­ti­kon­vent, før han blev valgt som sit par­tis præ­si­dent­kan­di­dat i 1932. Sidst det ske­te for Re­pu­bli­ka­ner­ne var i 1948, da det tog tre af­stem­nin­ger at få valgt New York-gu­ver­nø­ren Tho­mas Dewey, der se­ne­re tab­te præ­si­dentval­get til Har­ry Tru­man. De­mo­kra­ten Ad­lai Ste­ven­son måt­te og­så gen­nem tre val­grun­der, før han i 1952 blev valgt som sit par­tis kan­di­dat – og end­te med at ta­be til Dwight D. Ei­sen­hower.

Kan Trump nå det?

Nu ta­les der igen om, at et »mæg­let kon­vent« bli­ver nød­ven­digt for at af­gø­re, hvem Re­pu­bli­ka­ner­ne skal stil­le op mod De­mo­kra­ter­nes præ­si­dent­kan­di­dat til val­get i novem­ber, som for­ment­lig bli­ver Hil­lary Cl­in­ton. Stor­fa­vo­rit­ten er fort­sat byg­ge­ma­ta­doren Do­nald Trump. Tirs­dag fort­sat­te han sin kurs mod no­mi­ne­rin­gen ved at vin­de fi­re ud af de fem sta­ter, der gik til pri­mær­valg: Fl­o­ri­da, North Ca­ro­li­na, Il­li­nois og Mis­souri – om end han kun vandt sidst­nævn­te med den snæv­rest mu­li­ge mar­gin, 0,2 pro­cent­po­int, ned til Te­xas-se­na­to­ren Ted Cruz. Det gi­ver fo­re­lø­big Trump 661 valg­mænd i alt, over halv­de­len af de 1237, der skal til for at op­nå f ler­tal og der­med no­mi­ne­rin­gen. Med net­op for­di Trump tab­te i tirs­da­gens fem­te pri­mær­valg, Ohio, til del­sta­tens sid­den­de gu­ver­nør, Jo­hn Ka­sich – og for­di der her var ta­le om et win­ner-ta­ke­sit-all- op­gør, hvor al­le 66 valg­mænd gik til Ka­sich – er der fort­sat stor tvivl blandt val­g­eks­per­ter om, hvor­vidt Trump re­a­li­stisk kan nå at få op­bak­ning fra de nød­ven­di­ge 1237 valg­mænd. På valg­nørd-web­s­i­tet over dem al­le, Fi­ve Thir­ty Eight, skri­ver Har­ry En­ten for ek­sem­pel, at Trump i de re­ste­ren­de pri­mær­valg skal vin­de 54 pro­cent af valg­mæn­de­ne for at nå op på de 1237. Han skal så­le­des kla­re sig bed­re end hidtil, hvor han »kun« har vun­det 47 pro­cent af valg­mæn­de­ne. Yder­me­re er val­ge­ne nu for­bi i de syd­sta­ter, hvor Trump har kla­ret sig ove­nud godt. Frem­over ven­ter f le­re ve­st­li­ge sta­ter, hvor byg­ge­ma­ta­doren hidtil har sco­ret re­la­tivt dår­ligt, og New Eng­land-sta­ter­ne samt sta­ten New York, hvor en mo­de­rat re­pu­bli­ka­ner som Ohio-gu­ver­nø­ren Ka­sich kan ven­tes at op­nå fi­ne re­sul­ta­ter. En­de­lig for­ven­tes Fl­o­ri­da-se­na­tor Marco Ru­bios far­vel til valg­kam­pen ef­ter sit yd­my­gen­de ne­der­lag i USA mang­ler en hø­jeste­rets­dom­mer, ef­ter at 79-åri­ge An­to­nin Sca­lia dø­de midt i fe­bru­ar. I ons­dags gav præ­si­dent Ba­ra­ck Oba­ma sit bud på, hvem der kan over­ta­ge den le­di­ge stil­ling. Val­get faldt på 63-åri­ge Mer­ri­ck Gar­land, som indtil nu har væ­ret dom­mer ved den fø­de­ra­le ap­pel­dom­stol i Di­stri­ct of Co­lum­bia. Da alt er po­li­ti­se­ret i USA, og­så hø­jeste­ret, som be­står af ni dom­me­re ud­pe­get på liv­s­tid, er ame­ri­kan­ske me­di­er gå­et i gang med at gran­ske Gar­lands for­tid for at fin­de ud af, hvil­ken fløj han po­li­tisk set til­hø­rer. Fryg­ten blandt Re­pu­bli­ka­ner­ne er, at Oba­ma ud­pe­ger en dom­mer, som kan tip­pe frem­ti­dens af­gø­rel­ser til for­del for De­mo­kra­ter­nes li­be­ra­le re­for­mer. Sca­lia – en syr­lig, velskri­ven­de, kon­ser­va­tiv ka­to­lik, der sad som hø­jeste­rets­dom­mer i næ­sten 30 år og var kendt for sin er­klæ­re­de mod­stand mod, at hø­jeste­ret blev brugt po­li­tisk – hav­de op­po­ne­ret mod ven­stre­fløjs­mær­kesa­ger så­som så­kaldt »af­fir­ma­ti­ve action«, po­si­tiv for­skel­s­be­hand­ling af sor­te og lat­i­no­er ved de hø­je­re læ­re­an­stal­ter. Han men­te hel­ler ik­ke, at hø­jeste­ret kun­ne un­der­ken­de del­sta­ters ret til at næg­te ho­mo­seksu­el­le vi­el­ser. Hvor Gar­land står i de sa­ger, er fo­re­lø­big egen del­stat at væ­re til stør­re for­del for Ka­sich og Cruz end for Trump. Hvad sker der, hvis Trump har de fle­ste valg­mænd, når det re­pu­bli­kan­ske kon­vent sam­les i Cle­veland, Ohio, til juli, men ik­ke det ab­so­lut­te fler­tal? Ja, så må han nok for­be­re­de sig på, at sto­re de­le af par­ti­et vil gø­re kæm­pe­mæs­si­ge krums­pring for at und­gå at få valgt en kan­di­dat Trump, der nok har vun­det langt de fle­ste pri­mær­valg, men sam­ti­dig er sær­de­les upo­pu­lær i sto­re de­le af væl­ger­kor­p­set. 63 pro­cent af ame­ri­ka­ner­ne si­ger i en Gal­lup-un­der­sø­gel­se, at de har en ugun­stig op­fat­tel­se af ham, og han reg­nes for at væ­re så godt som ik­ke-valg­bar i en se­ne­re valg­kamp mod Hil­lary Cl­in­ton. På et kon­vent, hvor in­tet er af­gjort på for­hånd, af­hæn­ger alt af to ting: stem­me­reg­ler­ne og valg­mæn­de­ne. Hvis den før­ste stem­mer­un­de ik­ke vi­ser, at et ab­so­lut fler­tal af valg­mænd står bag en en­kelt kan­di­dat, fort­sæt­ter af­stem­nin­ger­ne sim­pelt­hen, indtil en fler­talskan­di­dat er fun­det. Ef­ter før­ste af­stem­ning bli­ver me­re end halv­de­len af valg­mæn­de­ne frit­stil­let. Ef­ter uklart. Po­li­tisk be­skri­ves han af New York Ti­mes som »mo­de­rat« – en dom­mer, der er flit­tig, be­tænk­som og per­tent­lig, og som er respek­te­ret af beg­ge par­ti­er. Men re­pu­bli­ka­ner­ne har tid­li­ge­re lo­vet at stem­me imod al­le de bud på en ny dom­mer, som Oba­ma måt­te kom­me med. De øn­sker, at af­gø­rel­sen først skal træf­fes, når en ny præ­si­dent har ind­fun­det sig. Ef­ter Oba­mas ud­mel­ding i den­ne uge fast­holdt Re­pu­bli­ka­ner­nes fler­tals­le­der i Se­na­tet, Mitch McCon­nell, det syns­punkt og un­der­stre­ge­de, at man ik­ke vil god­ken­de Gar­land til po­sten.

BEL­GI­SKE BE­TJEN­TE hav­ne­de i tirs­dags i en fle­re ti­mer lang ild­kamp, da de vil­le ransa­ge en lej­lig­hed i Fo­rest, en for­stad til ho­ved­sta­den Bruxelles. En per­son blev dræbt, og fi­re be­tjen­te blev sår­et. Det lyk­ke­des iføl­ge de bel­gi­ske myn­dig­he­der to mistænk­te at flyg­te. Den dræb­te, Belk­haid an­den af­stem­ning dre­jer det sig om 80 pro­cent, og der­ef­ter er der nær­mest in­gen bånd på valg­mæn­de­ne. »De bli­ver frie agen­ter, som kan stem­me på en hvil­ken som helst no­mi­ne­ret kan­di­dat uden no­gen for­plig­tel­se over for en kan­di­dat som for ek­sem­pel Trump, selv om han har vun­det net­op de­res stat,« som Benja­min Gins­berg, tid­li­ge­re rå­d­gi­ver for bå­de Ge­or­ge W. Bush’ og Mitt Rom­neys kampag­ner og for par­ti­le­del­sen i Re­pu­bli­ka­ner­nes Na­tio­na­le Ko­mi­te, for­kla­rer det til web­s­i­tet Po­li­ti­co. »Her­ef­ter har kon­ven­tet sit eget liv. De­le­ga­tio­ner­ne vil væ­re et driv­hus af ryg­ter, af­ta­ler, ryg­ter om af­ta­ler. Det ab­so­lut­te ma­re­ridts-sce­na­rio er et kon­vent, som er så op­split­tet og med så man­ge ryg­ter i omløb – ik­ke mindst tak­ket væ­re de so­ci­a­le me­di­er – at in­gen kon­sensus kan nås. Det er kun i det­te helt langt-ude sce­na­rio, at det kan tæn­kes, at én, der ik­ke er kan­di­dat, plud­se­lig brin­ges ind på sce­nen.« Iføl­ge Gins­berg bi­dra­ger den må­de, som valg­mæn­de­ne væl­ges på, til, at Trumps mu­lig­he­der af­ta­ger ef­ter før­ste valg- Mo­ham­med, 35, var iføl­ge CNN al­ge­risk-født og hav­de ik­ke væ­ret i myn­dig­he­der­nes sø­ge­lys før. I lej­lig­he­den fandt man an­gi­ve­ligt et Is­la­misk Stat­flag, et Ka­las­h­ni­kov-ge­vær og en bog med sa­la­fi­sti­ske tek­ster. Det er iføl­ge CNN sta­dig uklart, hvor­vidt ransag­nin­gen i tirs­dags er knyt­tet til ter­r­or­an­gre­bet i Pa­ris den 13. novem­ber 2015, som me­nes at væ­re ble­vet plan­lagt i Bruxelles. Fle­re me­di­er for­tæl­ler des­u­den, at fi­re per­so­ner, tre mænd og en kvin­de, ons­dag mor­gen blev an­holdt i den nord­li­ge for­stad til Pa­ris, Se­i­ne-Saint-De­nis. Iføl­ge Di­rection généra­le de la sécurité intéri­eu­re, den in­ter­ne fran­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, var der en »umid­del­bar« fa­re for et ter­r­or­an­greb. En af de an­hold­te har an­gi­ve­ligt læn­ge væ­ret un­der op­syn; han mistæn­kes for at stå i ledt­og med Is­la­misk Stat, op­ly­ste den fran­ske in­den­rigs­mi­ni­ster Ber­nard Ca­ze­ne­u­ve i ons­dags. Det er dog end­nu ik­ke ble­vet be­kræf­tet, til­fø­je­de mi­ni­ste­ren.

BRA­SI­LI­ENS EKS­PRÆ­SI­DENT Lu­la da Silva gør nu po­li­tisk co­me­ba­ck: Han er ble­vet ud­nævnt til ny stabs­chef af den nu­væ­ren­de stats­le­der Dil­ma Rous­seff, som i 2011 over­tog præ­si­dent­po­sten ef­ter sin po­li­ti­ske men­tor, selv­sam­me da Silva. »Lu­la«, som var en po­pu­lær skik­kel­se un­der sin tid ved mag­ten, er ud­set til at af­sti­ve den vak­kel­vor­ne Ar­bej­der­par­ti-re­ge­ring, der tyn­ges af en om­fat­ten­de kor­rup­tions­skan­da­le og lan­dets vær­ste re­ces­sion i 25 år. Eks­præ­si­den­ten har dog og­så selv gavn af ud­næv­nel­sen: Som med­lem af run­de. I langt de fle­ste sta­ter væl­ges valg­mæn­de­ne ik­ke som led i pri­mær­val­get, men først ved se­ne­re par­ti­for­sam­lin­ger i april og maj. Kun godt en fjer­de­del af valg­mæn­de­ne ud­pe­ges af den kan­di­dat, de skal re­præ­sen­te­re. Re­sten er tro par­ti­ak­ti­vi­ster, der har ar­bej­det loy­alt og f lit­tigt i de lo­ka­le af­de­lin­ger og be­løn­nes med en tur til kon­ven­tet. De er ik­ke nød­ven­dig­vis Trump-til­hæn­ge­re – me­get ta­ler for, at de net­op vil væ­re alt an­det end det – og de be­hø­ver ik­ke fø­le no­gen loy­a­li­tet over for de­res for­mel­le kan­di­dat ef­ter før­ste run­de. »Med så man­ge valg­mænd, der bli­ver frit­stil­let ef­ter før­ste val­grun­de, vil kan­di­da­ter­nes kampag­ner få brug for bå­de da­ta og tem­me­lig ind­gå­en­de men­ne­ske­lig kon­takt for at vi­de, hvem hver en­kelt valg­mand er loy­al over­for, hvem de lyt­ter til, når de stem­mer, og hvad de me­ner om de sa­ger, der mo­ti­ve­rer dem mest,« skri­ver Gins­berg.

Trump vars­ler op­rør

Da såvel Trump som Ted Cruz er sær­de­les upo­pu­lær i par­ti­et, og den tred­je til­ba­ge­væ­ren­de kan­di­dat, Jo­hn Ka­sich, for­ment­lig vil kom­me til kon­ven­tet med et få­tal af valg­mænd bag sig, op­står mu­lig­he­den for, at ind­fly­del­ses­ri­ge kred­se i par­ti­et sæt­ter sig sam­men i et for­søg på at få valgt en kan­di­dat med bre­de­re ap­pel. For­man­den for Re­præ­sen­tan­ter­nes Hus, Paul Ry­an, der var Mitt Rom­neys vi­ce­præ­si­dent­kan­di­dat i 2012, er den, de fle­ste næv­ner. Ry­an var af­vi­sen­de, men ude­luk­ke­de ik­ke ka­te­go­risk mu­lig­he­den, da han tirs­dag blev spurgt af tv­ka­na­len CNBC. Mod en så­dan ud­vik­ling ta­ler, at de nu­væ­ren­de reg­ler kræ­ver, at den no­mi­ne­re­de præ­si­dent­kan­di­dat har vun­det fler­tal­let af de de­le­ge­re­de ved pri­mær­valg i ot­te sta­ter, hvil­ket kun Trump indtil vi­de­re har. Men reg­ler kan la­ves om – bå­de op til og un­der sel­ve kon­ven­tet. Hvis Trump kom­mer til kon­ven­tet med de fle­ste, men ik­ke et fler­tal af valg­mæn­de­ne, og her­ef­ter »be­rø­ves« no­mi­ne­rin­gen, kom­mer det ik­ke til at gå stil­le af. »Vi vil få et op­rør,« sag­de byg­ge­ma­ta­doren til CNN tirs­dag. »Hvis du fra­ta­ger folk de­res ret­tig­he­der på den må­de og si­ger: ’Vi er ke­de af det, men I mang­ler 100 stem­mer’, så tror jeg, at vi vil se pro­ble­mer, som vi ik­ke har set før. Jeg tror, at no­get slemt kom­mer til at ske.« Men uan­set hvad der sker på kon­ven­tet, und­går Re­pu­bli­ka­ner­ne ik­ke bal­la­de. De me­re in­tel­lek­tu­el­le de­le af par­ti­et, folk om­kring tids­skrif­ter­ne We­e­kly Stan­dard og Na­tio­nal Re­view, læg­ger ik­ke skjul på, at de, hvis Trump vin­der no­mi­ne­rin­gen, vil le­de ef­ter en pro­mi­nent kon­ser­va­tiv po­li­ti­ker, der vil stil­le op som en tred­je kan­di­dat til præ­si­dentval­get i novem­ber. »Er det vir­ke­lig, hvad det er ble­vet til i 2016? Et valg mel­lem en yderst mid­del­må­dig li­mou­si­ne-li­be­ral (Cl­in­ton, red.) og en yderst af­sky­e­lig pseu­do-kon­ser­va­tiv bal­la­de­ma­ger? Hvis ti­den lø­ber ud, og Trump vin­der den re­pu­bli­kan­ske no­mi­ne­ring, vil man­ge af os sam­les bag en uaf­hæn­gig re­pu­bli­kansk kan­di­dat for at red­de par­tiets ære og til­by­de det ame­ri­kan­ske folk et an­stæn­digt al­ter­na­tiv,« som We­e­kly Stan­dards che­fre­dak­tør, Wil­li­am Kri­stol, skri­ver i bla­det.

San­ders’ arv

Der er alt­så ta­le om et par­ti i split­tel­se, bå­de med og uden Trump som præ­si­dent­kan­di­dat. Un­der al­le om­stæn­dig­he­der er det godt nyt for Hil­lary Cl­in­ton, der sik­re­de sig sej­ren i al­le fem pri­mær­valg tirs­dag og nu er så godt som sik­ker på at ha­ve slå­et Ver­mont-se­na­tor Ber­nie San­ders i kam­pen om no­mi­ne­rin­gen. Cl­in­ton har nu 1561 valg­mænd, næ­sten to tred­je­de­le af de nød­ven­di­ge, og selv om San­ders selv fo­re­gi­ver at tro på, at han i de re­ste­ren­de pri­mær­valg i sto­re sta­ter som New York og Ca­li­for­ni­en kan nå at ven­de ud­vik­lin­gen, var ons­da­gens avi­ser og tids­skrif­ter fyldt med ’po­li­ti­ske ne­kro­lo­ger’ over hans el­lers over­ra­sken­de vel­lyk­ke­de kampag­ne. Men Ver­mont-se­na­to­ren har for­må­et at træk­ke Cl­in­ton mod ven­stre, ek­sem­pel­vis når det gæl­der em­ner som frem­ti­di­ge fri­han­del­s­af­ta­ler og re­gu­le­ring af de sto­re ban­ker, på­pe­ger ana­ly­ti­ke­re. Ber­nie San­ders »har gjort det par­ti, han først for ny­lig til­slut­te­de sig, og sit land en stor tje­ne­ste. Cl­in­ton er en langt bed­re kan­di­dat på grund af ham. (...) Hans ide­er vil kom­me til at præ­ge en­hver del af par­tiets plat­form og vil gi­ve Cl­in­ton, hvad hun mang­ler: et klart bud­skab,« skri­ver Ti­mo­t­hy Egan i New York Ti­mes. re­ge­rin­gen kan han ik­ke an­kla­ges ved dom­sto­len i by­en Curi­ti­ba, hvor po­li­ti­et me­ner, at den tid­li­ge­re fag­for­e­nings­le­der har skjult sit ejer­skab af en luksus­lej­lig­hed for skat­te­myn­dig­he­der­ne. An­kla­ge­myn­dig­he­dens mi­stan­ke er, at lej­lig­he­den er en form for be­stik­kel­se, som et byg­ge­fir­ma, der er in­vol­ve­ret i lan­dets ver­se­ren­de kor­rup­tions­skan­da­le, står bag. Når Lu­la da Silva ind­træ­der i re­ge­rin­gen, vil kun Bra­si­li­ens hø­jeste­ret kun­ne ind­le­de en sag mod ham, skri­ver BBC. Op­po­si­tio­nen for­sø­ger li­ge nu at sam­le par­la­men­ta­risk støt­te til en rigs­rets­sag mod Dil­ma Rous­seff – i sid­ste we­e­kend gik om­kring en mil­li­on bra­si­li­a­ne­re på ga­den for at ud­tryk­ke de­res op­bak­ning til den idé. Rous­sef­fs re­ge­ring an­kla­ges for at ha­ve brugt mid­ler fra stats­li­ge ban­ker til at luk­ke hul­ler i fi­nans­lo­ven i 2014. Men præ­si­den­ten pres­ses og­så af skan­da­len i det stats- li­ge olie­fir­ma Pe­tro­bras. En ræk­ke med­lem­mer af Bra­si­li­ens eli­te an­kla­ges for at væ­re in­vol­ve­ret i et vid­træk­ken­de kor­rup­tions­net­værk, hvor en­tre­pre­nø­rer, Pe­tro­bras-an­sat­te og po­li­ti­ke­re har truk­ket enor­me sum­mer ud af sel­ska­bet ved hjælp af over­fak­tu­re­re­de kon­trak­ter. Præ­si­den­ten er ik­ke selv på an­kla­ge­bæn­ken. Men se­na­to­ren Delcí­dio do Ama­ral – en tid­li­ge­re Rous­seff-støt­te, som blev an­holdt sid­ste år, og si­den har ind­gå­et et for­lig med an­kla­ge­myn­dig­he­der­ne – hæv­der, at bå­de Rous­seff og eks­præ­si­dent Lu­la da Silva har kendt til kor­rup­tions­skan­da­len, og at præ­si­den­ten har for­søgt at hin­dre ef­ter­forsk­nin­gen. Det skrev Reu­ters i den­ne uge, hvor se­na­to­rens vid­neud­sagn blev of­fent­lig­gjort af hø­jeste­ret.

EN KUR­DISK GRUP­PE har ta­get an­sva­ret for et selv­mord­s­an­greb i Tyr­ki­ets ho­ved­stad Anka­ra, som i sid­ste uge ko­ste­de 35 per­so­ner li­vet. Det dre­jer sig om grup­pen TAK, ’Kur­di­stans Frie Hø­ge’, en ud­bry­der­grup­pe fra den mi­li­tan­te kur­di­ske or­ga­ni­sa­tion PKK, som og­så tog an­sva­ret for et an­det bom­be­an­greb i by­en i sid­ste må­ned. I en er­klæ­ring frem­stil­ler grup­pen iføl­ge AFP ter­r­orak­tio­nen som et gen­gæl­del­ses­an­greb for tyr­ki­ske sik­ker­heds­styr­kers frem­færd i den sy­døst­li­ge, kur­disk-do­mi­ne­re­de del af lan­det. Tors­dag luk­ke­de Tys­kland des­u­den sin am­bas­sa­de i Anka­ra, op­ly­ser BBC: Det skyl­des, at der iføl­ge uden­rigs­mi­ni­ster Frank-Wal­ter Ste­in­mei­er var »me­get kon­kre­te in­di­ka­tio­ner« på, at ter­r­o­ri­ster plan­lag­de et an­greb mod ty­ske mål.

GLOBALISTEN

FO­TO: REU­TERS/AARON P. BERNSTEIN

Til trods for Do­nald Trumps sej­re er det sta­dig uvist, om han kan nå at få op­bak­ning fra 1237 valg­mænd og der­med vi­de sig sik­ker på no­mi­ne­rin­gen ved Re­pu­bli­ka­ner­nes kon­vent. Sker det ik­ke, kan en ka­o­tisk magt­kamp ven­te for­u­de. Her ses rig­man­den un­der et val­gar­ran­ge­ment i Ohio.

FO­TO: SCAN­PIX

Lu­la da Silva, som her ses sam­men med præ­si­dent Dil­ma Rous­seff i 2014, ven­der til­ba­ge til bra­si­li­ansk po­li­tik.

FO­TO: SCAN­PIX

Mer­ri­ck Gar­land er Ba­ra­ck Oba­mas bud på en ny hø­jeste­rets­dom­mer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.