For­ret­nin­gen Dan­mark

Weekendavisen - - Opinion - Af ATLE THORBERG

mu­si­ker, iværk­sæt­ter og skri­bent

Mens halv­de­len af De For­e­ne­de Sta­ters præ­si­dent­kan­di­da­ter, un­der ind­tryk af de mas­si­ve ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser fi­re de­ka­ders skæv be­skat­ning og sti­gen­de øko­no­misk ulig­hed har på­ført de­res land, ta­ler om at ko­pi­e­re vo­res ud­dan­nel­ses- og sam­funds­sy­stem, går man her­hjem­me igen i gang med at rund­b­ar­be­re ung­dom­men og de fat­ti­ges mu­lig­he­der for at op­ret­hol­de et ba­re no­gen­lun­de tå­le­ligt liv. Lad os få på det re­ne, år­sa­gen skal ik­ke fin­des i, at ri­get fat­tes pen­ge. Med et år­ligt over­skud på be­ta­lings­ba­lan­cen på over ét hund­re­de tu­sin­de mil­li­o­ner kro­ner, sko­v­ler For­ret­nin­gen Dan­mark tværtimod li­ge nu fle­re pen­ge i kas­sen end no­gen­sin­de før. Nej, det dre­jer sig om me­re af det sæd­van­li­ge. En fort­sæt­tel­se af det kon­ti­nu­er­li­ge om­for­de­lings­po­li­ti­ske an­greb på den so­li­da­ri­ske vel­færds­stat, hvor al­le­re­de vel­løn­ne­de og vel­e­tab­le­re­de men­ne­sker i den dan­ske eli­te, via de­res over­re­præ­sen­ta­tion i det po­li­ti­ske sy­stem, for­sø­ger at ra­ge en end­nu stør­re del af ka­gen ned af fa­det og lukt i ga­bet på sig selv. Det er vig­tigt at kom­me sig i hu, hver gang man ser An­ders Krab-Jo­han­sen fra Bør­sen, tal­fu­sker­ne fra Bæ­re­dyg­tigt Land­brug el­ler be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ren fra Dansk In­du­stri stå i fjern­sy­net og ta­le for yder­li­ge­re be­skæ­rin­ger i hjæl­pen til lan­dets fat­ti­ge, at det ik­ke er en prin­ci­pi­el krig re­ge­rin­gen og dens kla­kø­rer fø­rer mod den of­fent­li­ge om­for­de­ling som så­dan. Det hand­ler om at flyt­te sta­tens be­græn­se­de res­sour­cer over i eg­ne lom­mer. De har nem­lig selv snab­len dybt be­gra­vet ne­de i de of­fent­li­ge kas­ser. Bør­sen mod­ta­ger hvert år over 19 mil­li­o­ner kro­ner i di­rek­te stats­støt­te, man kan brød­fø­de cir­ka ot­te bi­stand­s­kli­en­ter på den gen­nem­snit­li­ge år­li­ge mil­li­on kro­ner, hvert af land­brugs­mi­ni­ste­rens fa­mi­lie­med­lem­mer og lan­dets tu­sind­vis af land­mænd år­ligt mod­ta­ger, mens skjult stats­støt­te i mil­li­ard­s­tør­rel­sen hvert år til­fly­der byg­ge­ri­et og in­du­stri­ens or­ga­ni­sa­tio­ner via et spin­del­væv af lo­kal­po­li­ti­ske stu­de­hand­ler, ud­vik­lings- og etab­le­rings­fon­de, ulands­hjælp, forsk­nings­mid­ler, er­hvervs­støt­te­o­rd­nin­ger, hånd­vær­ker­fradrag og hund­re­de an­dre små (u)fi­ne pro­ku­ra­tor­k­neb ud­vik­let i VL-grup­per­nes og det po­li­ti­ske sy­stems le­del­ses­net­værk. Be­løb hvis stør­rel­se ik­ke bli­ver min­dre hor­rib­le af, at de­res mod­ta­ge­re som be­sat­te kæm­per for at und­dra­ge de­res virk­som­he­der den fri­mar­kedslo­gik, de i of­fent­lig­he­den har gjort sig selv til tals­mænd for. På et over­ord­net plan er det, vi op­le­ver, kon­so­li­de­rin­gen af den nor­ma­ti­ve fan­ta­si­løs­hed, der, sam­men med et nær­mest bund­løst had til den lo­ka­le un­der­klas­se, dan­ner hjør­ne­ste­nen i det mis­re­gi­men­te af new-pu­bli­c­ma­na­ge­ment-de­fi­ne­ret mi­striv­sel, som det ef­ter­hån­den er lyk­ke­des hæ­ren af di­sco­unt­kon­su­len­ter fra De­loit­te og McKin­sey at om­dan­ne vo­res land til i al de­res egen po­st­gra­du­a­le grisk­hed. Især be­skæ­rin­ger­ne på ud­dan­nel­ses­om­rå­det og re­duk­tio­nen af SU min­der mest af alt om et de­ci­de­ret hævn­togt mod ung­dom­mens livs­glæ­de og frem­tid­stro. An­spo­ret af den enor­me bit­ter­hed man selv fø­ler over at væ­re fan­get i et gi­gan­tisk ham­ster­hjul af in­sti­tu­tio­na­li­se­ret stress og ek­si­sten­ti­el mi­striv­sel, hvis fart og ret­ning man in­gen re­el in­di­vi­du­el ind­fly­del­se har på, la­der man sin desperation gå ud over de kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner. Li­del­se må for­ven­tes, si­ger man. Men i ste­det for at styr­ke og for­be­re­de ung­dom­men på til­væ­rel­sens uund­gå­e­li­ge slag, op­hø­jer man den, li­del­sen, til at væ­re det le­den­de prin­cip i de­res til­væ­rel­se. Man la­der for­stå, at ung­dom­men skal fryg­te. Fryg­te ik­ke at slå til. Fryg­te ik­ke at træf­fe de ret­te valg. Fryg­te at bli­ve ladt til­ba­ge i ar­bejds­løs­hed. Fryg­te at bli­ve eks­klu­de­ret fra det om­gi­ven­de sam­fund. Ret­ten til selv at fin­de og de­fi­ne­re sin egen plads i sam­fun­det, og den na­tur­ligt med­føl­gen­de glæ­de og stolt­hed ved at yde net­op sit eget sæ­reg­ne bi­drag til det­te, gø­res til no­get se­kun­dært og sø­ges er­stat­tet af ar­kai­ske straf- og tak­nem­me­lig­heds­me­ka­nis­mer, som af vi­den­ska­ber­ne for længst er ble­vet af­vist som fuld­stæn­digt upro­duk­ti­ve de­le af li­ge­le­des for længst for­ka­ste­de tan­keog le­del­ses­sy­ste­mer. Man un­dres, må­ske, når re­ge­rin­gens re­præ­sen­tan­ter med den roy­a­le sil­desa­lat sej­len­de ned­over kjo­le­sæt­tets bryst, ved hvert ene­ste hof­bal og nytårs­taf­fel sal­vel­ses­fuldt fo­re­gø­g­ler at vær­ne om dy­der­ne i det i ver­dens­hi­sto­risk per­spek­tiv helt unik­ke og ufat­te­ligt ri­ge, sik­re, tryg­ge og sta­bi­le sam­fund, hvis ker­ne­vær­di­er de så ihær­digt for­sø­ger at ned­bry­de og de­mon­te­re. Men kun indtil man for­står, at det net­op er det­te sy­stem, nu­ti­dens magt­po­li­ti­ke­re og de­res skat­tey­der­fi­nan­si­e­re­de kla­kø­rer for­sva­rer, for­di sta­ten fun­ge­rer som det alt­af­gø­ren­de in­stru­ment i til­de­lin­gen af go­der til den snæv­re kli­ke af al­le­re­de be­gun­sti­ge­de og sær­ligt ud­valg­te, man an­ser sig selv for at væ­re en del af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.