Hvor­for Ver­dun

Weekendavisen - - Kultur - Af JES­PER VIND

HI­STO­RIE

»LYG­TER­NE er ved at gå ud over he­le Eu­ro­pa; vi skal ik­ke se dem tændt igen i vor le­ve­tid.« Så­le­des tal­te den tænk­som­me bri­ti­ske uden­rigs­mi­ni­ster Edward Grey i au­gust 1914, da Før­ste Ver­denskrig brød ud. Det er en krig, der til­ta­ger sig stør­re og stør­re in­ter­es­se. En af grun­de­ne er, at Eu­ro­pa i dag be­væ­ger sig fra kri­se til kri­se og er ble­vet så usta­bilt, at det min­der om ti­den op til Før­ste Ver­denskrigs ud­brud i som­me­ren 1914. Der er en stem­ning af, at lyg­ter­ne er ved at gå ud igen. Mens An­den Ver­denskrig 1939-45 var en me­nings­fuld kamp mel­lem ci­vi­li­sa­tion og tyran­ni, mel­lem for­skel­li­ge is­mer, var Før­ste Ver­denskrig me­re et me­nings­løst blod­bad, der af­spej­le­de et sygt og selvska­den­de Eu­ro­pa i strid med sig selv og med­før­te en egent­lig ci­vi­li­sa­to­risk kri­se. I bo­gen Kri­gen 1914-18 skri­ver hi­sto­ri­ke­ren Hen­rik Jensen, at »med Før­ste Ver­denskrig brast en­de­ligt den hel­li­ge bal­dakin, der el­lers tro­fast hav­de in­dram­met den ve­st­li­ge ci­vi­li­sa­tion i me­re end tu­sin­de år og gi­vet den me­ning. Gud for­lod byg­nin­gen«. Kri­gen bli­ver især for­bun­det med hel­ve­det i skyt­te­gra­ve­ne på Vest­fron­ten, ik­ke mindst ved fæst­nings­vær­ket Ver­dun i Nor­døst-Frank­rig. Over 50 mil­li­o­ner gra­na­ter blev der her sprængt i skyt­te­gra­ve­ne i lø­bet af ti må­ne­der i 1916. Over 400.000 un­ge eu­ro­pæ­e­re dø­de her. Al­drig før er der ble­vet dræbt så man­ge sol­da­ter på et så be­græn­set om­rå­de. Sla­get æn­dre­de imid­ler­tid ik­ke fron­ten mel­lem Tys­kland og Frank­rig. Det var gal­ska­bens tri­umf. Ste­dets ånd mær­ker man sta­dig me­get af – her 100 år se­ne­re. Om­rå­det er i dag et kra­ter­ag­tigt, til­vok­set ter­ræn, hvor man ri­si­ke­rer at fal­de over de man­ge stålstyk­ker, der stik­ker op. I Os­su­ai­re de Dou­au­mont – Ben­hu­set ved Dou­au­mont – kan man se knog­le­bun­ker fra de 130.000 lig, som det var umu­ligt at iden­ti­fi­ce­re na­tio­na­li­te­ten på ef­ter kri­gen. Uden for Ben­hu­set er de iden­ti­fi­ce­re­de fald­ne for­delt på 40 fran­ske kir­ke­går­de, 30 ty­ske og fle­re an­dre na­tio­na­li­te­ter. Og­så fle­re hund­re­de dan­ske søn­derjy­der faldt ved Ver­dun i 1916. De blev ind­sat i den blo­di­ge og bit­re kamp om »Høj 304«. De kæm­pe­de for ty­sker­ne, idet Søn­derjyl­land end­nu var tysk, og fle­re af dem er be­gra­vet på kir­ke­går­den i det nær­lig­gen­de Brai­ne. Ver­duns sær­li­ge plads i eu­ro­pæ­isk hi­sto­rie er for ny­lig ble­vet fol­det frem­ra­gen­de ud af den un­ge ty­ske hi­sto­ri­ker Olaf Jes­sen. Det sker i det nye værk Ver­dun 1916 – Urs­chla­cht des Ja­hr­hund­erts. Jes­sen be­skri­ver på blæn­den­de vis – og på bag­grund af hidtil upå­ag­te­de mi­li­tær­kil­der – hvor­dan Ver­dun end­te med at bli­ve Før­ste Ver­denskrigs blo­dig­ste, og ver­dens­hi­sto­ri­ens læng­ste, slag. Sam­ti­dig be­skæf­ti­ger hi­sto­ri­ke­ren sig med det helt af­gø­ren­de spørgs­mål: Hvor­for Ver­dun? Hvor­for valg­te ty­sker­ne at an­gri­be net­op Frank­rigs stær­ke­ste fæst­nings­værk? Her har forsk­nin­gen hidtil lagt vægt på en tolk­ning, der ser Ver­dun som et dy­risk udtænkt slag, der brød med hidtil mi­li­tær tænk­ning. Men har her hen­vist til ge­ne­ral Fal­ken­hayns me­moi­rer, der an­gav, at det ty­ske for­mål var in­tet min­dre end at »for­blø­de« den fran­ske na­tion. Men Jes­sen gør op med, at Ver­dun var så bar­ba­risk udtænkt. Han har stu­de­ret sam­ti­di­ge of­fi­cers­be­ret­nin­ger fra det gam­le ty­ske Fors­chungs­an­stalt für Kri­egs- und He­e­res­ge­s­chi­ch­te, der i dag be­fin­der sig på mi­li­tærar­ki­vet i Frei­burg. Her frem­går det, at Ver­dun ik­ke var udtænkt og ført som en ren ud­mat­tel­ses­krig, men at ty­sker­ne hav­de en me­re ra­tio­nel plan. De prø­ve­de fak­tisk at skaf­fe sig et ope­ra­tivt gen­nem­brud ved Ver­dun. Jes­sen be­skri­ver i sit 500 si­der lan­ge værk, hvor­dan sla­get egent­lig var udtænkt som »en fæl­de«, hvor ty­sker­ne prø­ve­de at lok­ke fransk­mæn­de­ne ud af fæst­nin­ger­ne og få dem til at la­ve ud­sigts­lø­se modan­greb, som ty­sker­ne vil­le kun­ne ned­kæm­pe. Det­te skul­le så fø­re til, at ty­sker­ne – med ind­sæt­tel­se af sto­re hær­re­ser­ver – gen­nemtvang et gen­nem­brud og der­med og­så en af­gø­rel­se på kri­gen. Det he­le skul­le egent­lig ba­re ha­ve væ­ret over­stå­et på nog­le uger, men så­dan gik det ik­ke. Pla­nen slog fejl. Olaf Jes­sen på­pe­ger, at det ud fra en cost­be­ne­fit-ana­ly­se hav­de væ­ret klo­ge­re, hvis ty­sker­ne der­ef­ter hav­de truk­ket sig helt til­ba­ge fra Ver­dun, men så­dan var men­ta­li­te­ten ik­ke i de po­li­ti­ske og mi­li­tæ­re ho­ved­kvar­te­rer. Krigs­pro­pa­gan­da­en for­blæn­de­de al­le, og der var in­gen exit-stra­te­gi. I ste­det, skri­ver Olaf Jes­sen, blev Ver­dun hi­sto­ri­ens før­ste sto­re sind­bil­le­de på den to­ta­le krig og der­med en skræk­kens milepæl i det 20. år­hund­re­de.

MAD

FO­TO: SCAN­PIX

Ved Dou­au­mont kan man, 100 år ef­ter sla­get ved Ver­dun, se knog­le­bun­ker fra 130.000 lig. I det om­kring­lig­gen­de land­skab lig­ger op mod 100 sol­da­ter­kir­ke­går­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.