Li­vets vand

Weekendavisen - - Bøger - Af LI­SE­LOT­TE WIEMER

Rej­se. Den syd­kore­an­ske for­fat­ter Hwang Sok-yong skri­ver med sit eget hjer­te­blod. Det bli­ver næ­sten for me­get.

Hwang Sok-yong: Prin­ses­se Bari. Over­sat fra kore­ansk ef­ter »Ba­ri­deki« af Brit Kim Bech. 240 si­der. 299 kr. Ti­der­ne Skif­ter.

vis det­te var en hi­sto­rie fra det vir­ke­li­ge liv, måt­te man bø­je sig i stø­vet. Så me­get li­del­se og mod­gang, så me­get dra­ma, tab og over­le­vel­ses­kraft sam­let i et en­kelt men­ne­ske. Der end­da har sær­li­ge ev­ner til klar­syn og sha­ma­ni­sti­ske rej­ser. Sik­ken skæb­ne. Og den syd­kore­an­ske for­fat­ter Hwang Sok-yongs spek­taku­læ­re roman (den før­ste på dansk) om »Prin­ses­se Bari«, der un­der en hunger­s­nød flyg­ter fra Nord­korea til Ki­na, mi­ster sin fa­mi­lie og som kun 15-årig smug­les til Lon­don på bun­den af et fragtskib – kun­ne væ­re en sand hi­sto­rie. Den slags ube­gri­be­li­ge livs­for­løb fin­des. Ja, Hwang Sok-yong har selv smagt en del af frug­ten. Han rej­ste i 1993 il­le­galt til Nord­korea for at frem­me for­stå­el­sen mel­lem lan­de­ne, blev ta­get til fan­ge og sad fængs­let i fem år. Men drøm­men om en stør­re

Hmel­lem­fol­ke­lig for­stå­el­se le­ver fort­sat og er ty­de­lig­vis en del af den­ne ro­mans dna. »Selv om vi ik­ke går i sam­me slags tøj og spi­ser sam­me mad og ik­ke har sam­me livs­stil, så er uni­ver­set ét og det sam­me,« som na­bo­en hr. Ab­dul fra Paki­stan langt se­ne­re for­tæl­ler vo­res ho­ved­per­son. Al­li­ge­vel er det net­op den fik­ti­ve form el­ler den hun­ger ef­ter vir­ke­lig­hed, den væk­ker, der re­du­ce­rer ro­ma­nens bæ­re­ev­ne. Jeg ved gan­ske en­kelt ik­ke som læ­ser, om jeg skal hæl­de mit ho­ved til kon­struk­tio­nen el­ler til vir­ke­lig­he­den. Og står der­for li­ge midti­mel­lem – og un­der­ligt uden­for. Det er trods alt ba­re en hi­sto­rie, tæn­ker jeg. Hvil­ket næ­sten kan vir­ke som en per­son­lig, men­ne­ske­lig brist. For der er nok at fø­le for og med. Fra før­ste si­de. Vi er i 1980er­ne. Vo­res for­tæl­ler fø­des som det sy­ven­de pi­ge­barn i træk, hvil­ket er en ka­ta­stro­fe for en­hver kore­ansk fa­mi­lie. I sin nød læg­ger hen­des mor det ny­fød­te barn ud i sko­ven, hvor hun til­fæl­digt bli­ver fun­det af en hund. Her­ef­ter vok­ser hun op hos sin bed­ste­mor, der, sam­men med hund­en og se­ne­re dens hvalp, ud­gør de fa­ste hol­de­punk­ter i pi­gens liv. Bed­ste­mor gi­ver hen­de nav­net Bari ef­ter den prin­ses­se i fol­ke­e­ven­ty­ret, der sø­ger Li­vets vand. Bari be­ty­der for­ladt. Og for­ladt bli­ver hun. Al­le­re­de som 12-årig står hun ale­ne i ver­den, må flyg­te fra Nord­korea, over­le­ver i en hu­le un­der jor­den, le­ver af so­jabøn­ner og salt og trans­por­te­res se­ne­re i en livs­far­lig con­tai­ner til Eng­land, hvor hun mis­bru­ges og er tæt på at dø. Men Bari er en over­le­ver. Hun kan mas­se­re folks

Prin­ses­se Bari er på al­le må­der en vidtspæn­den­de men­ne­ske­lig hi­sto­rie.

fød­der, så he­le krop­pen bli­ver rask, hun kan se ind i an­dre men­ne­sker, og hun kan rej­se i tid og rum. Purung gif­ter hun sig med den mus­lim­ske Ali fra Paki­stan. To kul­tu­rer bli­ver for­bav­sen­de har­monisk til én. Vi er i be­gyn­del­sen af 2000’er­ne. Men så fly­ver et par fly­ve­ma­ski­ner ind i to tår­ne i New York. Ver­den æn­drer sig ra­di­kalt. Og end­nu en gang bli­ver Bari for­ladt. Indtil hun til sidst i et gi­gan­tisk myto­lo­gisk se­tup be­gi­ver sig ud på sin nav­ne­søsters rej­se og fin­der Li­vets vand. Så­dan som bed­ste­mo­de­ren har be­bu­det. Og det æld­gam­le fol­ke­e­ven­tyr smel­ter ind i en brændende nu­tid, hvor ven­ner bli­ver til fjen­der, og tro kan spræn­ge by­er i luf­ten. Det er en gi­gan­tisk drøm­me­rej­se, Hwang Sok-yong her til sidst ta­ger os ud på. Sy­ret som Jo­han­nes’ Åben­ba­ring, men sam­ti­dig så fuld af mel­lem­men­ne­ske­lig vil­je til for­so­ning. For uni­ver­set er ét. Og det vand vi drik­ker kom­mer fra den sam­me kil­de. Hver­da­gens kil­de. Det dag­li­ge brøds kil­de. Prin­ses­se Bari er på al­le må­der en vidtspæn­den­de men­ne­ske­lig hi­sto­rie. Far­vet af blod fra for­fat­te­rens eg­ne årer. For­talt i et prunk­løst og om­hyg­ge­ligt sprog. Men ro­ma­nen vi­ser og­så fik­tio­nens pa­ra­doksa­le ud­for­dring. Hvis du vil nær­me dig sand­he­den, må du ly­ve, sag­de vist Do­sto­jevskij. For­di det san­de (som her) næ­sten kan bli­ve for me­get.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.