Men­ne­sket bag ma­sken

Weekendavisen - - Bøger - Af ADAM HOLM

Til­hørs­for­hold. Sid­ste bind i Hal­f­dan Pi­skets emi­nen­te tri­lo­gi om for­fat­te­rens tyr­ki­ske far hand­ler om kri­mi­na­li­tet, fa­mi­lie­vær­di­er og kam­pen for at fin­de en plads i det dan­ske sam­fund.

Hal­f­dan Pi­sket: Dan­sker. 155 si­der. 149 kr. For­la­get Fa­hren­heit.

lle­re­de in­den Hal­f­dan Pi­sket ud­send­te sid­ste bind i for­tæl­lin­gen om sin tyr­ki­ske ind­van­drer­far, stod det klart, at han hav­de skabt et sæ­re­gent gra­fisk værk. An­mel­der­ro­ser­ne – og­så her i spal­ter­ne – er væl­tet ned over de to fo­re­gå­en­de ud­gi­vel­ser, De­ser­tør (2014) og Ka­ker­lak (2015), og Pi­sket er ble­vet til­delt Sta­tens Kunst­fonds tre­åri­ge ar­bejds­le­gat for­u­den Po­li­ti­kens Frit Flet-pris. Han har med­vind – og med god grund. Med Dan­sker får hans am­bi­tiø­se og me­dri­ven­de tri­lo­gi en af­slut­ning, der for­nemt bin­der ho­ved­per­so­nens liv­st­rå­de sam­men. Det tred­je bind i se­ri­en fo­re­kom­mer at væ­re det mest per­son­li­ge og hel­støb­te, og man skal ha­ve et hjer­te af ar­me­ret be­ton for ik­ke at la­de sig be­væ­ge af hi­sto­ri­en. Kro­no­lo­gisk stræk­ker Dan­sker sig fra star­ten af 1990er­ne og frem til i dag. Fa­de­ren, der op­hol­der sig i Dan­mark på falsk pas un­der dæk­nav­net »James«, er slå­et ind på en kri­mi­nel lø­be­ba­ne med Chri­sti­a­nia som ba­se. Den hård­kog­te ind­van­drer med ar på krop og sjæl og kun ét øje har ta­lent for at sæl­ge hash, og stak­ken af sor­te pen­ge­sed­ler vok­ser, alt imens han nu og da strej­fer drøm­men om at ven­de ryg­gen til ulov­lig­he­der­ne. Det er dog nem­me­re tænkt end gjort. Fa­de­ren ken­der kun li­vet på skyg­ge­si­den, og job­for­mid­lin­gen, hvor han tro­ligt mø­der op, vur­de­rer, at han ik­ke er eg­net til ar­bejds­mar­ke­det. I re­gi­stre­nes og pa­pir­dyn­ger­nes Dan­mark er han en an­sigts­løs kli­ent, et sagsnum­mer med en ta­ber­sag, på Frista­den er han der­i­mod en slags iværk­sæt­ter, der ud­vi­ser en­tre­prenan­te ev­ner og får de øko­no­mi­ske hjul til at snur­re. For­tæl­lin­gen føl­ger fle­re spor, hvoraf det stær­ke­ste er ho­ved­per­so­nens for­søg på at ta­ge fa­der­rol­len på sig. Han er på den ene si­de hård og kold, på den an­den si­de er der spræk­ker i pan­se­ret, og øm­he­den for eks­kæ­re­sten og de­res to børn vi­ser sig i glimt. Hal­f­dan Pi­sket kan skil­dre vold, så man

Agy­ser i den bedste­bor­ger­li­ge læ­ne­stol, men han for­mår og­så at la­de in­destæng­te fø­lel­ser og an­tyd­nin­ger af kær­lig­hed og nær­vær træ­de frem i den ka­rak­te­ri­sti­ske sort-hvi­de streg. Dan­sker er en rå og rø­ren­de hi­sto­rie, der in­vol­ve­rer selv­tægt, iso­la­tions­fængsel, psy­ko­ti­ske sam­men­brud og fortviv­let sø­gen ef­ter et stå­sted, der­af tit­len. I takt med de æn­dre­de po­li­ti­ske vin­de her­hjem­me fra be­gyn­del­sen af nul­ler­ne, som fint re­gi­stre­res i en ræk­ke ord­lø­se tab­leau­er, bli­ver fa­de­ren for al­vor kon­fron­te­ret med sin iden­ti­tet på et tids­punkt, hvor or­det »dan­sker« igen kom­mer på mo­de.

Hal­f­dan Pi­sket kan skil­dre vold, så man gy­ser i den bedste­bor­ger­li­ge læ­ne­stol.

Om­ver­de­nen har stemp­let ham som kri­mi­nel ind­van­drer, om­trent det sam­me som at væ­re pe­st­be­fængt rot­te, og for en mand med en plet­tet straf­fe­at­test, for­li­ste for­hold og so­ci­a­le ko­der hen­tet på Chri­sti­a­nia er det in­gen nem sag at bli­ve ind­lem­met i fæl­les­ska­bet, men hvor der er vil­je, er der som be­kendt vej. Pi­skets mester­li­ge epos rum­mer fle­re åben­ly­se og knap så syn­li­ge re­fe­ren­cer til græsk myto­lo­gi. Mi­no­taurus-fi­gu­ren, halvt men­ne­ske, halvt tyr, og la­byrin­ten, hvor den holdt til, er gen­nem­gå­en­de. Men og­så Odys­seus, der drog på en lang og kval­fuld færd og lod sig be­snæ­re af lok­ken­de si­re­nesang, er in­de i bil­le­det, li­ge­som Ika­ros, der styr­ter til jor­den ef­ter at ha­ve brændt vin­ger­ne på sin him­mel­færd, og Si­sy­fos med sin for­døm­te ud­sigts­lø­se op­ga­ve. Til­ba­ge står at grun­de over sam­men­hæn­gen mel­lem de tre tit­ler. »De­ser­tør« og »Ka­ker­lak« er ik­ke at­trak­ti­ve be­teg­nel­ser. Man bli­ver en­ten straf­fet el­ler for­søgt tram­pet un­der fo­de. Men »dan­sker« – er det en fuld­byr­del­se af elen­dig­he­den el­ler tværtimod det bed­ste, der er sket for fa­de­ren? Døm selv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.