SAS-rej­se­check til­ladt i Cen­tra­la­si­en

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

Ana­gram 179. »Da jeg før­ste gang g jor­de Ca­lais’ be­kendt­skab, var det som et elen­digt, fortum­let ungt men­ne­ske ...«

R. Gl­or Bab­ser og Ar­ri­ge Beb­be Holst: »Kæ­re Thor! Vi til­slut­ter os be­gej­stret Uren Gri­seslag­ters kort­læg­ning af ’må­der at lø­se ana­gram­mer på’. Vi ka­ste­de al vor lit­teræ­re vi­den og sti­li­sti­ske for­nem­mel­se ind i kam­pen og ar­bej­de­de os ned i ma­te­ri­en. Vi kom dog ret hur­tigt op igen: De bra­ve vers klang rent og na­tio­nalt, ja, I al­le de ri­ger og lan­de to­ne­de al­le­re­de frem – og der­med B.S. Ingemann. Da hans bog­sta­ver var kryd­set ud af ana­gram­met, stod til­ba­ge: Hol­ger Dan­skes Vej. End­nu et stærkt na­tio­na­li­stisk digt om den dan­ske prins, der så tap­pert ned­kæm­pe­de sa­ra­ce­ner­ne og frel­ste Eu­ro­pa fra de mus­lim­ske hor­der, fandt vi ud af, da vi så ef­ter­føl­gen­de! be­søg­te Goog­le og her blev vist vi­de­re til Den Kor­te Avis, som net­op hyl­der den gam­le sværds­vin­ger af sam­me kul­turkri­ge­ri­ske grund. Vi me­ner og­så, at der må væ­re ta­le om en tryk­fejl – el­ler må­ske net­op en tyrk­fejl – (og­så i ly­rik­da­ta­ba­sen Kal­li­ope), når Hol­ger i dig­tet er­klæ­rer, at ’til snog­gang stod jeg min hu’. Det vil­le da ly­de æd­le­re, hvis han sag­de ’til snog­gang stod ej min hu’…. Hvil­ket så og­så be­kræf­tes i Ordbog over det dan­ske sprog: ’Sno­ge-gang,(jf. Or­me-, Slan­ge­gang) det gaar li­ge i en Sno­ge­gang (dvs.: i siksak). Til Snog­gang stod ei min Hu. /Jeg kom dog længst paa den li­ge Vei.’« Ste­en­sen og Mester­pen: »Kæ­re Thor. Jeg sy­nes fak­tisk ik­ke, det lit­teræ­re ho­ved­brud er det mest in­ter­es­san­te i den­ne uge. Jeg er nødt til at spør­ge om føl­gen­de: Er det OK at om­ta­le Es­ben Mjav Klod­s­hans som nig­ger? Kan man bli­ve an­meldt ef­ter ra­cis­me­pa­ra­graf­fen, når det nu ba­re er i et ana­gram? Er det i det he­le ta­get mu­ligt at hed­de Es­ben Mjav Klod­s­hans, hvis man er ud af den ne­groi­de ra­ce? Er det i den for­bin­del­se lov­ligt for mig at skri­ve det­te ind­læg, hvor jeg jo frem­tu­rer med dis­se be­teg­nel­ser? Jeg ved det ik­ke, jeg ved kun (el­ler tror), at hver­ken du el­ler jeg er ra­ci­ster. Nå, men du har jo ret, hvis man goog­ler, kom­mer man hur­tigt frem til løs­nin­gen: B.S. Ingemann: Hol­ger Dan­skes Vej. « Lou­i­se Oxlund, Rød­ding (by­en med ver­dens æld­ste højsko­le): »Kæ­re Thor Eskilstuna. Ham har jeg da vist sun­get om ret så man­ge gan­ge … På re­o­len står min af­dø­de mands bog­ga­ver, som han fik til sin 10 års fød­sels­dag i 1938. Bø­ger­ne hav­de til­hørt hans ol­de­far, Ras­mus Ni­el­sen, Mo­se­gaard, som hav­de vun­det dem ved præ­mie­skyd­ning i Oden­se Amt i 1884; ja, så­mænd In­ge­manns hi­sto­ri­ske ro­ma­ner. Den lit­teræ­re kri­tik var i sin tid, 1835, ret hård ved In­ge­manns ro­ma­ner, men de op­nå­e­de fol­ke­lig suc­ces. Sam­men med Grundtvig vil­le Ingemann væk­ke den dan­ske fol­ke­ånd. Den fol­ke­ånd fin­der han per­so­ni­fi­ce­ret i Hol­ger Dan­ske og fø­jer så en digt­kreds om ham til ro­ma­ner­ne (Sang­hånd­bo­gen af 2006). Af den kreds har I al­le de ri­ger og lan­de over­le­vet som nr. 471 i Højsko­lesang­bo­gen. Så sva­ret er: Hol­ger Dan­ske af B.S. Ingemann.« An­dre go­de svar kom fra Uren gri­seslag­ter, Pres­set Muk­kert­link og An­ten­ne Fre­den­mast, Sonja Hult, Me­ta­per­ke­ren, Jill Zo­hn Go­t­her, Ar­ne Ber­get, Vi­be­ke Hecks­her, Ni­els Lin­dow, Kir­sten Ber­nt­sen, Ma­ri­an­ne Ber­tel­sen, Lars Sand­berg, Max Ot­te­sen, Hen­ry Kar­stoft, Jakob Chri­sten­sen-Dals­gaard, Her­man Her­man­sen, Sø­ren Kors­høj Laur­sen, Bir­t­he Nør­gaard, Erik Har­bo, Gud­run Wolf, Hans Ben­dix Pe­der­sen, Hot Ryt­ter­ba­nan, De­an Gri­se­ha­le, Miss Ele­na Hus­snob, Flem­m­ing Frand­sen, Jet­te In­ger­s­lev, Her­ning Jer­nøk­se, Den fod­bold­g­la­de te­o­log, Anet­te Lewin­sky, Che­fens fars hor­nist, Ben­ny S. We­lin­der, An­ne Bri­er Mai og Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor. Ugens ci­tat er ik­ke skre­vet af en stran­det mi­grant. Ti­tel og for­fat­ter­navn udbedes. »Da jeg før­ste gang gjor­de Ca­lais’ be­kendt­skab, var det som et elen­digt, fortum­let ungt men­ne­ske med klam sved over he­le krop­pen og med salt­par­tik­ler drys­sen­de fra mit tøj, uden be­vidst­hed om at jeg hav­de hæn­der og fød­der og kun op­fyldt af en ene­ste fø­lel­se: sø­sy­gen – re­du­ce­ret til en kval­me­fyldt torso med en ho­ved­pi­ne der hav­de for­vil­det sig ned i ma­ven (…) Ond­skabs­ful­de Ca­lais! Den­ne al­liga­tor der lu­rer i vand­skor­pen og skju­ler sig for ens blik og ta­ger mo­det fra én – en flad stri­be land, som al­drig er på sam­me sted når man kig­ger ef­ter den, snart om bag­bord, snart om styr­bord, snart al­le­veg­ne og snart in­gen ste­der!«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st man­dag. Se løs­nin­gen næ­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.