Det ro­bu­ste barn

Weekendavisen - - Ideer - Af AN­DERS BOAS

Al­le har brug for un­der­vis­ning i at væ­re for­æl­dre. Så­dan lød bud­ska­bet i en ta­le, som den bri­ti­ske pre­mi­er­mi­ni­ster David Ca­meron holdt i ja­nu­ar. »Mødre og fædre byg­ger bog­sta­ve­ligt talt de­res ba­by­ers hjer­ner,« un­der­stre­ge­de Ca­meron ef­ter at ha­ve talt om, hvor­dan hjer­ne­forsk­nin­gen vi­ser, at li­vets før­ste år har af­gø­ren­de be­tyd­ning for, hvil­ke men­ne­sker vi en­der med at bli­ve. Langt stør­ste­delen af sy­nap­ser­ne – de mil­li­ar­der af for­bin­del­ser, der bæ­rer in­for­ma­tion gen­nem vo­res hjer­ne – ud­vik­les i de før­ste to år, og vo­res skæb­ne kan æn­dres på godt og ondt i det­te mu­lig­he­der­nes vin­due, sag­de Ca­meron. På uni­ver­si­tet i Kent tog so­cio­lo­gen Jan Ma­cva­rish no­tits af or­de­ne. Hun ar­bej­der nem­lig på et forsk­nings­pro­jekt om, hvor­dan hjer­ne­forsk­nin­gens re­sul­ta­ter bru­ges i de­bat­ten om for­æl­dre og børn. I Eng­land og man­ge an­dre ste­der i ver­den har hjer­nen de sid­ste 15 år vun­det ind­pas i dis­kus­sio­nen om den go­de barn­dom, for­tæl­ler Ma­cva­rish, der er ved at læg­ge sid­ste hånd på bo­gen Ba­byTalk: Neu­ro­pa­ren­ting and the ex­pert in­va­sion of fa­mily li­fe, som ud­kom­mer på for­la­get Pal­gra­ve Ma­cmil­lan se­ne­re i 2016. Hun ta­ler om »de tre før­ste år«-be­væ­gel­sen: en al­li­an­ce af bør­ne­vel­færds­ak­ti­vi­ster og be­slut­nings­ta­ge­re, der i hjer­ne­forsk­nin­gen sø­ger støt­te til de­res ide­er om, hvad børn har be­hov for, og hvad for­æl­dre bør gø­re. »Ide­en er, at man bedst lø­ser so­ci­a­le pro­ble­mer som ulig­hed, dår­li­ge re­sul­ta­ter i sko­len, ar­bejds­løs­hed og folks men­tale hel­bred, ved at få for­æl­dre­ne til at gø­re no­get an­det el­ler no­get me­re i li­vets før­ste år. Her spil­ler hjer­ne­forsk­nin­gen en cen­tral rol­le, for­di det gi­ver dem en ny au­to­ri­tet at hen­vi­se til,« si­ger Ma­cva­rish. Men hjer­ne­forsk­nin­gens re­sul­ta­ter bli­ver for­dre­jet i hæn­der­ne på be­væ­gel­sen, me­ner hun. Hun støt­ter sig blandt an­det til den ame­ri­kan­ske fi­lo­sof Jo­hn T. Bru­er, der al­le­re­de i 1999 kri­ti­se­re­de bru­gen af hjer­ne­forsk­nin­gen i bo­gen The Myth of the First Three Years. Man­ge bru­ger som Ca­meron den eks­plo­si­ve vækst i de sy­nap­ti­ske for­bin­del­ser som et be­vis for, at de tid­li­ge år er sær­lig vig­ti­ge i den men­ne­ske­li­ge ud­vik­ling. Men den slut­ning kan man iføl­ge Bru­er ik­ke dra­ge af hjer­ne­forsk­nin­gens re­sul­ta­ter. Selv­om der er vel­e­tab­le­re­de kri­ti­ske pe­ri­o­der i den men­ne­ske­li­ge ud­vik­lings tid­li­ge år, hvor børn skal ha­ve sær­li­ge op­le­vel­ser, for at hjer­nen kan ud­vik­le sig nor­malt i sær­li­ge aspek­ter, er det iføl­ge Bru­er ik­ke ken­de­teg­nen­de for den men­ne­ske­li­ge ud­vik­ling ge­ne­relt. Der er så­le­des ik­ke evi­dens for, at mu­lig­he­der­nes vin­due luk­kes ef­ter de tid­li­ge år. Og selv­om men­ne­sket skal ha­ve et vist mini­mum af sti­mu­lans for at ud­vik­le sig nor­malt, så er det til­stræk­ke­ligt med en al­min­de­lig fa­mi­lie. Der er ik­ke evi­dens for, at me­re nød­ven­dig­vis er bed­re.

TRODS uklar­he­den har fo­re­stil­lin­gen om det lil­le barns skrø­be­li­ge hjer­ne en mar­kant be­tyd­ning for vo­res fo­re­stil­ling om for­æl­dre­ska­bet, me­ner Ma­cva­rish. »Når man ser for­æl­dre­ska­bet som no­get, der pri­mært hand­ler om at ple­je det lil­le barns hjer­ne, gør man den men­ne­ske­li­ge kær­lig­hed til no­get kon­kret og må­l­bart, der kan over­vå­ges og for­bed­res,« for­kla­rer hun. »Bar­net frem­stil­les som en må­le­stok for for­æl­dre­nes kær­lig­hed: For­æl­dre­ne fyl­der no­get i bør­ne­ne, der så

Myte. Barn­dom­men er ble­vet en ri­si­ko­fak­tor, al­min­de­li­ge for­æl­dre et pro­blem, og hjer­ne­forsk­ning et ar­gu­ment for, at de små børn kon­stant skal ple­jes og sti­mu­le­res, før det

FORT­SÆT­TES SI­DE 2 F O T O : S C A N PI X

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.