Det ro­bu­ste barn

Weekendavisen - - Ideer -

le­gem­lig­gør for­æl­dre­nes bi­drag. Men man ta­ger slet ik­ke høj­de for, hvor ufor­ud­si­ge­ligt men­ne­sket i vir­ke­lig­he­den ud­vik­ler sig.« Hvis bar­net ik­ke ud­vik­ler sig som for­ven­tet, kan det iføl­ge Ma­cva­rish me­get let bli­ve en skuf­fel­se for for­æl­dre­ne, og for po­li­ti­ke­re som Ca­meron kan sam­fun­dets pro­ble­mer ses som et ud­tryk for for­æl­dre­nes – ik­ke po­li­ti­ker­nes – svigt. »Tid­li­ge­re an­tog man, at de fle­ste for­æl­dre kla­re­de det fint, og at det kun var nog­le få, der hav­de brug for sær­lig op­mærk­som­hed. Men nu er an­ta­gel­sen, at vi al­le har et pro­blem og be­hø­ver for­æl­dre­træ­ning, som David Ca­meron si­ger i sin ta­le,« si­ger Ma­cva­rish. De ting, som for­æl­dre­ne for­ven­tes at gø­re, er ting som at kram­me, ta­le med og kig­ge på de­res børn – ad­færd, som i for­vej­en fal­der de f le­ste for­æl­dre na­tur­ligt. »Men i ste­det for at gø­re det, når det fø­les na­tur­ligt, si­ger for­ta­ler­ne for den her til­gang, at for­æl­dre kon­ti­nu­er­ligt bør spør­ge sig selv, om de gør det nok, el­ler om de kun­ne gø­re me­re, selv hvis de har travlt med at ta­ge sig af et an­det barn el­ler ar­bej­de.« De tre før­ste år-be­væ­gel­sen er iføl­ge Ma­cva­rish en ut­ra­di­tio­nel al­li­an­ce. På den ene si­de fin­der man be­slut­nings­ta­ge­re som Ca­meron med en hård, in­stru­men­tel dags­or­den om for ek­sem­pel at gø­re lan­dets børn bed­re i sko­len. På den an­den si­de fin­der man til­hæn­ge­re af den så­kald­te at­ta­che­ment pa­ren­ting- til­gang, hvor man ty­pisk de­ler seng med bar­net i de før­ste år, am­mer bar­net, når som helst det vi­ser in­ter­es­se, og bæ­rer det i en slyn­ge el­ler lig­nen­de ho­ved­par­ten af da­gen. Til­gan­gen ken­des og­så på dansk som »i favn«fi­lo­so­fi­en. I favn-for­æl­dre­ne, der ba­re føl­ger de­res ma­ve­for­nem­mel­se, er ik­ke i sig selv et pro­blem; der er hel­ler in­gen evi­dens for, at de­res til­gang skul­le væ­re ska­de­lig. Pro­ble­met er sna­re­re, at tan­ker, der før blev dyr­ket i en subkul­tur, nu bli­ver an­set som en del af et nor­malt, godt for­æl­dre­skab, og at til­knyt­nings-til­gan­gen er gå­et fra at væ­re et spørgs­mål om for­æl­dre­nes ma­ve­for­nem­mel­ser til at væ­re en ide­o­lo­gi for, hvad for­æl­dre bør og ik­ke bør gø­re.

ET ek­sem­pel er den op­he­de­de kri­tik som mød­te Har­ri­et Hi­sco­ck og hen­des kol­le­ger, da de i 2012 pu­bli­ce­re­de et stu­die i det vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift Pe­di­a­tri­cs, hvor de præ­sen­te­re­de en un­der­sø­gel­se af en ræk­ke tek­nik­ker til at få børn med søvn­pro­ble­mer til at sove. Kort for­talt hav­de for­sker­ne la­vet et så­kaldt ran­do­mi­se­ret kon­trol­le­ret stu­die, hvor de un­der­søg­te, om børn af for­æl­dre, der hav­de få­et en ræk­ke råd om søvn, hav­de ud­vik­let sig an­der­le­des end en kon­trol­grup­pe, hvor for­æl­dre gjor­de, som de ple­je­de. Sove­rå­de­ne, som føl­ger en så­kaldt ad­færds­hånd­te­rings-til­gang, ad­skil­ler sig fra i favn­prin­cip­per­ne ved at rå­de for­æl­dre­ne til at la­de bør­ne­ne fal­de i søvn i de­res egen seng, kun am­me bar­net hver tred­je el­ler fjer­de ti­me og ik­ke bæ­re rundt på dem ho­ved­par­ten af da­gen. Det op­rin­de­li­ge stu­die vi­ste, at til­gan­gen kun­ne mind­ske bør­ne­nes søvn­pro­ble­mer, og det nye stu­die vi­ste, at der ik­ke var no­gen for­skel, når de ved seksårs-al­de­ren må­l­te bør­ne­ne på en ræk­ke pa­ra­me­tre. Stu­di­et mød­te imid­ler­tid hård kri­tik. I tids­krif­tet Cli­ni­cal La­cta­tion, der ud­gi­ves i sam­ar­bej­de med den ame­ri­kan­ske or­ga­ni­sa­tion USCLA, som ar­bej­der for at prom­ove­re am­ning, skrev en psy­ko­lo­gi­pro­fes­sor fra Uni­ver­si­ty of No­tre Da­me, at Pe­di­a­tri­cs­re­dak­tion hav­de til­skyn­det for­æl­dre til at gø­re stor ska­de på de­res børn ved at brin­ge den uansvar­li­ge kon­klu­sion fra Hi­sco­ck og kol­le­ger­nes stu­die: So­ve­træ­ning gør bør­ne­ne stres­se­de, og det ska­der de­res un­ge ner­ve­cel­ler, skrev pro­fes­soren med hen­vis­ning til et ame­ri­kansk stu­die. Den kon­klu­sion er der imid­ler­tid ik­ke dæk­ning for i stu­di­et: »De så på en ret lil­le grup­pe mødre og ba­by­er, der var ind­lagt med søvn­pro­ble­mer fi­re da­ge på en newze­aland­sk kli­nik, og må­l­te kon­cen­tra­tio­nen af stres­smar­kø­ren kor­ti­sol i spyt­tet den før­ste og sid­ste nat. Un­der ind­læg­gel­sen brug­te de en me­to­de, hvor man læg­ger bar­net i seng, si­ger god nat til det, luk­ker dø­ren og ik­ke går ind til det før næ­ste mor­gen,« for­tæl­ler Har­ri­et Hi­sco­ck, der er lek­tor i pæ­di­a­tri ved Mur­doch Chil­drens Re­search In­sti­tu­te i Mel­bour­ne. Hun un­der­stre­ger, at det ik­ke er en me­to­de, der an­be­fa­les i Au­stra­li­en, og langt fra den me­to­de, som hen­des hold har un­der­søgt, hvor man la­der bar­net sove i sin egen seng, men trø­ster det, når det græ­der. »De kun­ne se, at bør­ne­ne sov igen­nem uden at græ­de den tred­je dag. Morens kor­ti­sol­ni­veau var fal­det, mens ba­by­ens ni­veau var ste­get. Men selv­om stig­nin­gen var sta­ti­stisk sig­ni­fi­kant, var den så lil­le, at det slet ik­ke er sik­kert, at det har no­gen kli­nisk be­tyd­ning.« Selv ef­ter at bar­net hav­de væ­ret ud­sat for en ek­strem me­to­de i frem­me­de om­gi­vel­ser, var ef­fek­ten alt­så utro­ligt lil­le. Sam­ti­dig hav­de stu­di­et slet ik­ke no­gen kon­trol­grup­pe og kan alt­så der­for ik­ke for­tæl­le, om bør­ne­ne var me­re stres­se­de end an­dre ba­by­er med søvn­pro­ble­mer, el­ler om de var me­re stres­se­de end en ba­by, der græ­der, for­di den får skif­tet ble. I et svar til Hi­sco­ck og kol­le­ger med­gi­ver for­sker­ne bag stu­di­et da og­så, at de ik­ke kan si­ge, om for­skel­li­ge til­gan­ge vil gi­ve for­skel­li­ge stres­sni­veau­er, og om et gi­vent kor­ti­sol­ni­veau vil væ­re for­bun­det med en ri­si­ko for bar­net. Ik­ke et li­ge­gyl­dig for­be­hold, ef­ter­som stres­sfor­ske­re li­ge­frem an­ta­ger, at små stres­spå­virk­nin­ger kan væ­re en po­si­tiv del af en nor­mal ud­vik­ling. Mens de ne­ga­ti­ve ef­fek­ter af so­ve­træ­nin­gen er svæ­re at fin­de, er kon­se­kven­ser­ne af mang­len­de søvn til gen­gæld me­re hånd­gri­be­li­ge. Iføl­ge Hi­sco­ck vi­ser en ræk­ke stu­di­er i for­skel­li­ge lan­de, at søvn­pro­ble­mer næ­sten for­dob­ler ri­si­ko­en for ef­ter­fød­sels­de­pres­sio­ner hos mødre­ne, hvil­ket for­dob­ler ri­si­ko­en hos part­ne­ren.

HVORFR A stam­mer fo­re­stil­lin­gen om, at en op­vækst i en gan­ske al­min­de­lig fa­mi­lie kan væ­re en ri­si­ko for børns ud­vik­ling? Ma­cva­rish og Hi­sco­ck pe­ger beg­ge på be­tyd­nin­gen af de skræk­ke­li­ge bil­le­der af de ru­mæn­ske bør­ne­hjems­børn, som spred­te sig på al­ver­dens tv-skær­me i kølvan­det på Ceauşescu-re­gi­mets fald i 1989 og gjor­de al­le smerte­ligt be­vid­ste om kon­se­kven­ser­ne af en man­gel­fuld op­vækst. Men hvad for­tæl­ler stu­di­er­ne af de

FO­TO: SCAN­PIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.