Myten om et fre­de­ligt skif­te

Weekendavisen - - Ideer -

DE­BAT

Ove Kors­gaard Pro­fes­sor eme­ri­tus, dr.pæd. DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet

Cand.mag. i hi­sto­rie Tho­mas Ol­d­rup hæv­der i sin ar­ti­kel Sla­get om Sto­ck­holm (We­e­ken­da­vi­sen 11. marts), at »i Dan­mark flød der ik­ke blod i ga­der­ne« i for­bin­del­se med det eu­ro­pæ­i­ske for­år i 1848. Gid vir­ke­lig­he­den sva­re­de til Ol­d­rups be­skri­vel­se af be­gi­ven­he­der­ne. Desvær­re er og bli­ver det en myte, at for­an­drin­ger­ne i Dan­mark fo­re­gik uden blod­s­ud­g­y­del­ser. Li­ge­som i en ræk­ke an­dre lan­de op­stod der og­så bor­ger­krig i det dan­ske ri­ge. Da kra­vet om et sty­re og en stat ba­se­ret på fol­kes­u­veræ­ni­tet re­sul­te­re­de i ene­væl­dens fald den 21. marts 1848, brød ue­nig­he­den om stats­for­men ud i lys lue. De de­mo­kra­ti­ske kræf­ter i det dan­ske ri­ge, hvis græn­se gik ved El­ben, kun­ne ik­ke enes om at for­e­nes i et de­mos, en fæl­les fol­ke­vil­je. Der ud­brød bor­ger­krig, som va­re­de tre år, om end af­brudt af pe­ri­o­der med vå­ben­stil­stand og freds­for­hand­lin­ger. Un­der­vejs var der trop­per fra det ty­ske for­bund og Preus­sen, der greb ind til for­del for slesvig-hol­ste­ner­ne, og fri­vil­li­ge fra Nor­ge og Sve­ri­ge, som støt­te­de kon­ge­ri­get. Men det før­ste slag den 9. april 1848 ved Bov nær den nu­væ­ren­de græn­se og det sid­ste sto­re slag den 25. juli 1850 ved Isted var rent in­ter­ne op­gør. Al­le, der delt­og, var fæl­les om at væ­re bor­ge­re i det da­væ­ren­de dan­ske ri­ge. I sla­get på Isted He­de, som er det stør­ste slag i dan­marks­hi­sto­ri­en, kæm­pe­de cir­ka 36.000 dan­ske sol­da­ter mod 26.000 slesvig-hol­ste­ne­re. Da sla­get slut­te­de 12 ti­mer se­ne­re, var der 3.798 dø­de og sår­e­de på den dan­ske og 2.828 på den slesvig-hol­sten­ske si­de. At Tho­mas Ol­d­rup fort­sæt­ter med at kol­por­te­re myten om, at ind­fø­rel­sen af de­mo­kra­ti i Dan­mark var en fre­de­lig og ci­vi­li­se­ret af­fæ­re, er be­mær­kel­ses­vær­digt. Den op­fat­tel­se står ik­ke kun i kon­trast til den for­stå­el­se af kri­gen, der har vun­det hævd blandt hi­sto­ri­ke­re gen­nem de se­ne­ste år­ti­er, den stri­der og­så mod den for­stå­el­se, som for ek­sem­pel brød­re­ne Ør­sted og ge­ne­ral Rye gjor­de gæl­den­de i sam­ti­den, idet de om­tal­te kri­gen som en bor­ger­krig, ja, end­da som en »bro­der­krig«. I et fød­sels­dags­vers til sin ko­ne glæ­de­de fy­si­ke­ren H.C. Ør­sted sig i 1848 over, at alt stod godt til i hjem­met, men det sam­me var desvær­re ik­ke til­fæl­det i det dan­ske ri­ge, thi: »Bor­ger­krig vil Dan­mark søn­der­bry­de: Til en Bro­der­kamp man hvæs­se Sværd«. Hans broder A.S. Ør­sted for­søg­te med sit hi­sto­risk-stats­ret­lig værk For den dan­ske Stats Opret­hol­del­se i dens He­el­hed fra 1850 at ta­le si­ne lands­mænd til for­nuft, men han vid­ste, at mu­lig­he­der­ne ik­ke var ble­vet bed­re ef­ter de be­gi­ven­he­der, »der ha­ve frem­kaldt splid og om­si­der bor­ger­krig i vort før­hen lyk­ke­li­ge fæd­re­land«. Ef­ter sla­get ved Bov skrev en af kri­gens hel­te, ge­ne­ral Rye, til sin bror i Nor­ge om, hvor for­fær­de­ligt det var at del­ta­ge i den­ne krig, for­di man ik­ke vid­ste, om dem, man skød på, var søn­ner af ens ven­ner el­ler ens svo­g­re. Hvad vi som dan­ske­re se­ne­re har haft svært ved at er­ken­de, stod åben­bart ly­sen­de klart i sam­ti­den: Ind­fø­rel­se af de­mo­kra­ti i Dan­mark var ik­ke en fre­de­lig af­fæ­re, tværtimod, det var en blo­dig af­fæ­re. Hvil­ket desvær­re sta­dig sy­nes at væ­re reg­len me­re end und­ta­gel­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.