Panda på spring

Weekendavisen - - Faktisk - Af SØ­REN STAAL BALSLEV

Kung Fu. Pandaen Po le­ver trygt og godt med si­ne ven­ner. Men skur­ken Kai for­styr­rer fre­den, og så må Po fin­de si­ne skar­pe­ste slag og spark frem i den tred­je film om kung fu-pandaen.

vis en film har solgt ba­re en smu­le bil­let­ter, kan du væ­re sik­ker på, at der kom­mer fle­re film i se­ri­en. Der er ik­ke læn­ge­re grund til at bli­ve trist over, at du al­drig me­re skal se de ka­rak­te­rer, du li­ge var ble­vet så glad for. Det er selv­føl­ge­lig rart nok. Men gen­sy­net er ba­re ik­ke al­tid så glæ­de­ligt. Det er Kung Fu Panda 3 et godt ek­sem­pel på. Fil­men star­ter i ån­der­nes ri­ge, hvor en gam­mel me­ster kon­fron­te­res af Kai – en tid­li­ge­re kam­me­rat, som nu er på rov ef­ter »chi«, som er den sjæle­e­ner­gi, al­le le­ven­de væ­se­ner be­sid­der. Meste­ren over­vin­des, og den grove og fryg­tind­g­y­den­de skurk rej­ser der­for til dy­re­nes ver­den for at gø­re kål på al­le de an­dre. Så ven­der vi el­lers til­ba­ge til kung-fuhel­te-pandaen Po, der og­så er kendt som Dra­ge­kri­ge­ren. Han bor sta­dig i Fre­dens dal med si­ne ven­ner. Her ån­der alt fred og idyl, men selv­føl­ge­lig slut­ter har­moni­en, da skur­ken vi­ser sig. Alt det her fo­re­går godt nok i Ki­na, men det er en ud­ga­ve, som er fuld­stæn­digt blot­tet for men­ne­sker. Her er, li­ge­som i Zoo­tro­po­lis, kun dyr, og der­for er den­ne film og­så en fa­bel – en gen­re, som har væ­ret rig­tig po­pu­lær i i hvert fald 2500 år. Det be­ty­der nu in­gen­ting, når tem­po­et er for­ry­gen­de, og hi­sto­ri­en er no­get, man in­stink­tivt spi­ser. Ma­nuskrip­tet er nem­lig ret sjovt, og der er bå­de mor­som­me replik­ker og

Hrig­tigt un­der­hol­den­de »af­bry­del­ser«. Der­til kom­mer to sto­re be­gi­ven­he­der, som for al­vor ka­ster grus i ma­ski­ne­ri­et: For det før­ste duk­ker Pos far op, og det brin­ger he­le pan­da­hel­tens op­rin­del­ses­hi­sto­rie ele­gant i spil. For det an­det bli­ver Po sat til at un­der­vi­se de an­dre kung fu-stu­de­ren­de, og dét fal­der lar­men­de til jor­den. Det er han slet ik­ke god til. Li­ge her bli­ver Kung Fu Panda 3 fak­tisk ret god, og det er en fin po­in­te, at man skal tur­de fejle for at læ­re no­get nyt. Men så kom­mer fa­de­ren og skur­ken på ba­nen, og så kø­rer det ba­re der­u­dad med kon­flik­ter, der skal lø­ses, og slags­mål, som skal vin­des. Det er ik­ke sær­ligt ori­gi­nalt, hel­ler ik­ke selv­om fle­re af kam­pe­ne vir­ke­lig er lækre. Især de vil­de slags­mål i be­gyn­del­sen af fil­men, som fo­re­går i ån­de­ver­de­nen, er hef­ti­ge og visu­elt over­væl­den­de. Det hjæl­per desvær­re hel­ler ik­ke det sto­re, at ma­nuskrip­tet er fyldt med lysti­ge op­trin. Hver­ken det sjove el­ler det vil­de fjer­ner fø­lel­sen af træt­hed. Til gen­gæld kan man dog god­te sig over de dan­ske stem­mer, for ek­sem­pel Ru­ne Klan, som sim­pelt­hen er bedå­ren­de i rol­len som Po. Kung Fu Panda 3 er fin som doven søn­dags­un­der­hold­ning, hvis I ba­re skal mo­re jer lidt. Men no­gen stor el­ler næ­ren­de fa­mi­lie­film bli­ver den al­drig.

Kung Fu Panda 3. In­str.: Jen­ni­fer Yuh. Ma­nus.: Jo­nat­han Ai­bel og Glenn Berger. Spil­le­tid 96 mi­nut­ter. I bi­o­gra­fer lan­det over.

PIXI

FO­TO: DREAMWOR­KS ANI­MA­TION

Pandaen Po skal læ­re si­ne kung fu-tri­cks fra sig. Men det er han ik­ke sær­lig god til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.