Et tvist af slet moral

Weekendavisen - - Ideer - Af AN­DERS BOAS

Af­vi­gel­se. Ter­r­o­ri­ster ser på ud­fal­det, ik­ke på in­ten­tio­ner­ne, mens svind­le­re er i stand til at un­der­tryk­ke reg­ler, der bli­ver ved med at pla­ge os an­dre. For­ske­re prø­ver at for­stå, hvor­dan ru­ti­ne­re­de norm­bry­de­res hjer­ner ad­skil­ler sig fra al­min­de­li­ge men­ne­skers.

eg­ler og nor­mer bry­des kon­stant. Folk går over for rødt, hy­rer sort ar­bej­de og slik­ker på kni­ven un­der mid­da­gen. Vo­res brud på skrev­ne og uskrev­ne små­reg­ler bleg­ner imid­ler­tid sam­men­lig­net med den lil­le grup­pe men­ne­sker, der gang på gang over­tra­e­der de mest fun­da­men­tale love. Hvor­dan ad­skil­ler spek­taku­la­e­re stor­svind­le­re, kold­blo­di­ge mor­de­re og hen­syns­lø­se ter­r­o­ri­ster sig egent­lig fra al­min­de­li­ge men­ne­sker? Ta­en­ker de an­der­le­des om rig­tigt og for­kert? Re­a­ge­rer vo­res hjer­ner for­skel­ligt, når vi bry­der reg­ler­ne? Det se­ne­ste år har to stu­di­er lin­det på lå­get til va­ne­r­e­gel­bry­der­ne. I maj kun­ne for­ske­re fra uni­ver­si­te­ter i Ar­gen­ti­na, Chi­le, Co­lom­bia og USA pra­e­sen­te­re re­sul­ta­ter­ne af en un­der­sø­gel­se af ter­r­o­ri­ster og al­min­de­li­ge men­ne­skers in­tel­lek­tu­el­le og fø­lel­ses­ma­es­si­ge ev­ner, ag­gres­sions­ni­veau og moral­ske vur­de­rin­ger. Studiet, der blev bragt i det vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift Na­tu­re Hu­man Be­havi­or, pe­ger på, at de moral­ske vur­de­rin­ger er den mest mar­kan­te for­skel på ter­r­o­ri­ster og an­dre men­ne­sker. »Man­ge stu­di­er har sy­ste­ma­tisk vist, at al­min­de­li­ge men­ne­sker ty­pisk til­la­eg­ger hen­sig­ten med en hand­ling stør­re be­tyd­ning end ud­fal­det af den, når de skal vur­de­re, hvor moralsk ac­cep­ta­bel den er,« for­kla­rer en af for­sker­ne bag studiet, psy­ko­lo­gen Agustín Ibáñez, via e-mail. »Hvis for­må­let med en hand­ling er at ska­de an­dre, gør det ik­ke den sto­re for­skel for al­min­de­li­ge men­ne­skers moral­ske vur­de­ring, om det lyk­kes el­ler ej. De fle­ste vil op­fat­te det som me­re moralsk ac­cep­ta­belt at kom­me til at gø­re ska­de på an­dre ved et uheld, end at ha­ve til hen­sigt at ska­de an­dre, men mis­lyk­kes med det,« for­kla­rer Agustín Ibáñez, der er le­der af In­sti­tut for Kog­ni­tiv og Trans­la­tio­nel Neu­rovi­den­skab ved Uni­ver­si­dad Fa­val­oro i Ar­gen­ti­na og og­så er til­knyt­tet uni­ver­si­te­ter i Chi­le og Co­lom­bia. Ter­r­o­ri­ster­ne op­før­te sig imid­ler­tid ik­ke som de al­min­de­li­ge men­ne­sker. I for­sø­get sam­men­lig­ne­de Ibáñez og kol­le­ger­ne en grup­pe al­min­de­li­ge lo­ka­le co­lom­bi­a­ne­re med 66 ind­sat­te i et co­lom­bi­ansk fa­engsel med en for­tid som sol­da­ter i en pa­ra­mi­li­ta­er høj­re­o­ri­en­te­ret or­ga­ni­sa­tion. Den co­lom­bi­an­ske or­ga­ni­sa­tion var på USA og EUs li­ste over ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner, og al­le eks-sol­da­ter­ne hav­de til­stå­et at ha­ve del­ta­get i ter­ror og var dømt for mord. Gen­nem­snit­ligt hav­de de 66 del­ta­ge­re i for­sø­get hver 33 liv på samvit­tig­he­den. Del­ta­ger­ne skul­le be­døm­me sce­na­ri­er, hvor en per­son hen­holds­vis til­sig­tet el­ler util­sig­tet kom­mer til at gø­re ska­de på en an­den per­son. Et ek­sem­pel: Gra­ce og hen­des ve­nin­de be­sø­ger en ke­misk fa­brik. De vil ha­ve en kop kaf­fe, og ve­nin­den be­der Gra­ce om suk­ker i kaf­fen. Det hvi­de pul­ver, som Gra­ce put­ter i kaf­fen, er imid­ler­tid gif­tigt pul­ver, som en me­d­ar­bej­der på fa­brik­ken ved en fejl har ef­ter­ladt ved kaf­fe­ma­ski­nen, og ve­nin­den dør, da hun drik­ker kaf­fen. I den ene si­tu­a­tion er Gra­ce klar over, at det er gif­tigt pul­ver, hun kom­mer i kaf­fen. I den an­den for­veks­ler hun det ved en fejl med suk­ker. Hvil­ken hand­ling er mest moralsk ac­cep­ta­bel? Ter­r­o­ri­ster­ne fandt hand­lin­ger, hvor man ved et uheld gør ska­de på an­dre, min­dre moralsk ac­cep­tab­le end al­min­de­li­ge

Rmen­ne­sker, og om­vendt fandt de for­søg på at gø­re ska­de på an­dre me­re ac­cep­tab­le end kon­trol­grup­pen. I mod­sa­et­ning til de al­min­de­li­ge men­ne­sker sy­nes ter­r­o­ri­ster­ne end­da, at util­sig­tet ska­de på an­dre var me­re moralsk for­ka­ste­ligt end en hand­ling, der be­vidst hav­de til for­mål at gø­re ska­de: »Vo­res re­sul­ta­ter be­kra­ef­ter fo­re­stil­lin­gen om, at ter­r­o­ri­sters moral­ske nor­mer fak­tisk til­la­der hand­lin­ger, der for­sa­et­ligt ska­der an­dre, så la­en­ge det tje­ner til at nå et gi­vent mål. Det har tid­li­ge­re va­e­ret frem­ha­e­vet af so­cio­lo­gi­ske un­der­sø­gel­ser, men vo­res er det før­ste stu­die, der em­pi­risk kan de­mon­stre­re det spe­ci­fik­ke psy­ko­lo­gi­ske tra­ek,« for­kla­rer Agustín Ibáñez. Ev­nen til at se bort fra hen­sig­ten med en hand­ling skyl­des ik­ke kun, at ter­r­o­ri­ster­ne har va­e­ret for­bla­en­det af ide­o­lo­gi. Den un­der­søg­te grup­pe ter­r­o­ri­ster er nem­lig pri­ma­ert gå­et ind i den pa­ra­mi­li­ta­e­re or­ga­ni­sa­tion på grund af pen­ge­ne, mens ide­o­lo­gi kun var driv­kraf­ten for om­kring 13 pro­cent. Det bruta­le fa­engsels­liv la­der hel­ler ik­ke til at va­e­re kil­den til den ab­nor­me moral. For­sker­ne har sam­men­lig­net ter­r­o­ri­ster­ne med an­dre mord­døm­te uden ter­r­or­bag­grund med sam­me an­tal år på ba­gen i sam­me fa­engsel. De an­dre mord­døm­te hav­de ik­ke ter­r­o­ri­ster­nes ab­nor­me moral­ske vur­de­rin­ger, men be­døm­te de for­skel­li­ge si­tu­a­tio­ner om­trent som al­min­de­li­ge men­ne­sker. Det un­der­stre­ger, at det at ha­ve et hø­je­re fa­el­les mål sand­syn­lig­vis på­vir­ker ens moral­ske vur­de­rin­ger.

BLANDT de co­lom­bi­an­ske ind­sat­te var det kun ter­r­o­ri­ster­ne, der ad­skil­te sig fra al­min­de­li­ge men­ne­sker. Men der er al­li­ge­vel tegn på, at og­så min­dre ek­stre­me kri­mi­nel­le af­vi­ger fra al­min­de­li­ge men­ne­sker. Sid­ste som­mer kun­ne et tysk stu­die pu­bli­ce­ret i det vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift Psy­cho­lo­gi­cal Re­search vi­se, at kri­mi­nel­le la­der til bed­re at kun­ne un­der­tryk­ke reg­ler end al­min­de­li­ge men­ne­sker. For­sker­ne sam­men­lig­ne­de ind­sat­te dømt for ty­ve­ri, bed­ra­ge­ri, svin­del el­ler for­falsk­ning fra to ty­ske fa­engs­ler med en kon­trol­grup­pe. Grup­per­ne blev ud­sat for en me­get sim­pel op­ga­ve: De skul­le be­va­e­ge pi­len fra mid­ten af en com­pu­ter­ska­erm til ven­stre el­ler høj­re hjør­ne. For­sker­ne for­tal­te del­ta­ger­ne, at reg­len var, at man skul­le be­va­e­ge pi­len til det ene hjør­ne, mens det var et brud på reg­ler­ne at be­va­e­ge pi­len til det an­det hjør­ne. Reg­len var me­nings­løs, og hjør­ne­r­ne var til­fa­el­digt valgt. Der var hel­ler in­gen straf for at bry­de reg­len, og det var end­da for­sker­ne, der bad del­ta­ger­ne om hen­holds­vis at be­va­e­ge pi­len til det ene el­ler an­det hjør­ne – og her­ved i nog­le til­fa­el­de at bry­de reg­len. »Med de al­min­de­li­ge men­ne­sker fandt vi den sam­me grund­la­eg­gen­de ef­fekt, som vi har set i vo­res tid­li­ge­re for­søg,« for­kla­rer en af for­sker­ne bag studiet, Ro­land Pfi­ster, der for­sker i psy­ko­lo­gi ved Juli­us-Maxi­mi­li­ansU­ni­ver­sität Würz­burg, Tys­kland. »Når folk føl­ger reg­len, be­va­e­ger de mu­sen i en li­ge linje, men når de bli­ver bedt om at bry­de reg­len, be­va­e­ger de ik­ke pi­len i en li­ge linje, men er til­truk­ket af det før­ste hjør­ne på vej­en mod det an­det hjør­ne.« Vo­res hand­lin­ger la­der alt­så til at va­e­re på­vir­ket af den re­gel, vi har få­et at vi­de, at vi skal føl­ge, selv når det er an­dre, der be­der os om at bry­de reg­len, og vo­res brud er uden kon­se­kven­ser. Det an­ty­der iføl­ge Ro­land Pfi­ster, at vo­res hjer­ne er pro­gram­me­ret til at føl­ge reg­ler, og at der op­står en in­dre kon­flikt, når vi skal bry­de dem. Det un­der­støt­tes af det fak­tum, at del­ta­ger­ne tø­ver me­re, når de skal bry­de reg­len, end når de skal føl­ge den. An­der­le­des ser det ud for ind­sat­te i studiet. De er godt nok end­nu la­en­ge­re om at sa­et­te gang i de­res be­va­e­gel­se, når de skal bry­de reg­len, men når de kom­mer i gang, be­va­e­ger de til gen­ga­eld re­so­lut pi­len i en li­ge linje mod hjør­net uden al­min­de­li­ge men­ne­skers svin­kea­e­rin­der. »Det vil­le va­e­re for­kert at kon­klu­de­re, at de døm­te kri­mi­nel­le ik­ke hav­de no­gen pro­ble­mer med at bry­de reg­ler­ne, men de har en an­den til­gang til at bry­de reg­ler­ne end al­min­de­li­ge men­ne­sker. De la­der til at kun­ne si­ge: Jeg er op­ma­er­k­som på, at der en re­gel, men jeg un­der­tryk­ker den og fo­ku­se­rer på må­let,« si­ger Ro­land Pfi­ster. De ty­ske for­ske­re har i tid­li­ge­re stu­di­er set, at al­min­de­li­ge men­ne­sker i langt de fle­ste til­fa­el­de va­el­ger at føl­ge reg­ler­ne, når de selv kan va­el­ge. Det kan må­ske skyl­des, at det sim­pelt­hen er let­te­re for os at føl­ge reg­len: »Når man spør­ger folk, hvad der er af­gø­ren­de for, om de føl­ger en re­gel el­ler ej, sva­rer de ger­ne, at det af­ha­en­ger af, hvor skyl­di­ge de fø­ler sig, hvor stor ge­vin­sten er ved at bry­de reg­len, og hvor stor ri­si­ko­en er for at bli­ve fan­get,« si­ger Ro­land Pfi­ster. De fak­to­rer spil­ler for­modent­ligt og­så en rol­le, men Ro­land Pfi­sters for­søg vi­ser, at vo­res hjer­ne sand­syn­lig­vis fo­re­stil­ler sig reg­len, uan­set om man va­el­ger at føl­ge den el­ler ej. Man skal alt­så un­der­tryk­ke sin im­puls til at føl­ge reg­len, og det gør re­gel­brud­det me­re ener­gi­kra­e­ven­de. Selv­om det kan be­ty­de, at al­min­de­li­ge men­ne­sker har sva­e­re­re ved at bry­de reg­ler end for­bry­de­re, er det dog ik­ke kun for­bry­de­re, der kan ha­ve gavn af en bed­re ev­ne til at un­der­tryk­ke reg­ler: »Re­gel­brud er og­så en helt grund­la­eg­gen­de be­stand­del i kre­a­ti­vi­tet: Man gør det på en an­den må­de, end reg­ler­ne fo­re­skri­ver. Vo­res hid­ti­di­ge forsk­ning pe­ger dog på, at selv når man vil va­e­re kre­a­tiv og bry­de reg­ler­ne på en kon­struk­tiv må­de, skal man sta­dig fo­re­stil­le sig reg­len og un­der­tryk­ke den im­puls, vi har til at føl­ge den,« si­ger Ro­land Pfi­ster.

Hen over som­me­ren skri­ver vi om so­ci­a­le nor­mer. Det­te er den sid­ste ar­ti­kel i se­ri­en.

FO­TO: SEBASTIAN WIDMANN/ EPA

Ter­r­or­cel­len NSU er i Tys­kland til­talt for at stå bag drab på ni im­mi­gran­ter og en po­li­ti­be­tjent.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.