Et­barns­po­li­tik­ken.

De­mo­gra­fi. En vi­den­ska­be­lig ar­ti­kel om Ki­nas bar­ske et­barns­po­li­tik har skabt hid­sig de­bat i aka­de­mi­ske kred­se. For den har vir­ket, kon­klu­de­rer for­ske­ren, og kan må­ske bru­ges i an­dre ver­dens­de­le?

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af PE­TER HARM­SEN

Udska­eldt, men Ki­nas demRJUaÀ­ske plan vir­ke­de. Skal den eks­por­te­res til Afri­ka?

Sex og død – det er de­mo­gra­fi­ens pri­ma­e­re em­ner. For li­ge net­op den di­sci­plin er der alt­så lagt op til dra­ma al­le­re­de i ud­gangs­punk­tet. Ik­ke de­sto min­dre er det sja­el­dent, at en ar­ti­kel af en af fa­gets udø­ve­re brin­ger sin­de­ne i kog i en grad, som et ny­ligt pa­per i flagskib­s­tids­skrif­tet De­mo­grap­hy har gjort. Det hand­ler om Ki­nas be­folk­nings­po­li­tik og på­står, at uden den stram­me kurs vil­le lan­det i dag ik­ke have 1,4 mil­li­ar­der men­ne­sker, men va­e­re ha­stigt på vej mod de to mil­li­ar­der. Iføl­ge ar­tik­len, »The Asto­nis­hing Po­pu­la­tion Aver­ted by China’s Bir­th Re­stri­ctions«, er i alt 400 mil­li­o­ner føds­ler ble­vet »af­va­er­get« som føl­ge af Ki­nas kampag­ner fra 1970 til i dag, her­un­der isa­er den be­ryg­te­de et­barns­po­li­tik. Hvis man frem­skri­ver ud­vik­lin­gen til 2060, vil tal­let kom­me op på en mil­li­ard el­ler det dob­bel­te af EUs sam­le­de be­folk­ning. Det er ik­ke rart at ta­en­ke på kon­se­kven­ser­ne, ale­ne for mil­jø­et, hvis der hav­de va­e­ret så man­ge ek­stra ki­ne­se­re. Ar­tik­len har ført til et ra­ma­skrig i de­mo­graf­kred­se, hvor nog­le for­ske­re har be­teg­net den som »uvi­den­ska­be­lig« og end­da »ua­er­lig« og ad­va­ret om, at den kan fri­ste re­ge­rin­ger i tred­je­ver­denslan­de til at gå den ki­ne­si­ske vej og for­sø­ge at be­gra­en­se be­folk­nings­tilva­ek­sten på den hår­de, tvangs­pra­e­ge­de må­de. De­mo­grap­hy er ble­vet mødt med krav om at tra­ek­ke ar­tik­len til­ba­ge. For­fat­te­ren til det kon­tro­ver­si­el­le pa­per, ame­ri­kan­ske Da­ni­el Good­kind, un­drer sig. »Jeg hav­de reg­net med en fifty-fifty chan­ce for, at en el­ler an­den vil­le kom­men­te­re min ar­ti­kel, men jeg hav­de ik­ke for­ven­tet, at re­ak­tio­nen vil­le bli­ve så vold­som. År­sa­gen er nok, at jeg ud­for­drer den her­sken­de me­ning, som al­drig er ble­vet ud­for­dret of­fent­ligt før i den aka­de­mi­ske ver­den på det her felt, og man­ge af for­sker­ne har jo brugt he­le de­res kar­ri­e­re på at frem­me den­ne her­sken­de me­ning,« si­ger Good­kind, der til dag­lig ar­bej­der som for­sker ved US Census Bu­reau, det ame­ri­kan­ske kon­tor for fol­ket­a­el­lin­ger, men har skre­vet ar­tik­len i sin egen­skab af pri­vat­per­son. In­gen be­tviv­ler, at Ki­na har gen­nem­ført sin et­barns­po­li­tik med dra­ko­ni­ske mid­ler. Fra den blev in­tro­du­ce­ret i 1979 frem til 2015, hvor den blev er­stat­tet af en slags to­barns­po­li­tik, har der va­e­ret en strøm af rap­por­ter om tvangs­a­bor­ter og ste­ri­li­se­rin­ger. Der­til kom­mer uhel­di­ge kon­se­kven­ser som en sta­erk over­va­egt af dren­gebørn, for­di ki­ne­si­ske ae­g­te­par i man­ge til­fa­el­de har fra­valgt fo­stre, hvis ul­tra­lyds­scan­nin­ger har vist, at de var pi­ger. Ki­na kan og­så se frem til en stør­re sam­fund­s­ø­ko­no­misk reg­ning, for­di et for­holds­vis lil­le an­tal af ar­bejds­dyg­ti­ge i frem­ti­den skal for­sør­ge et re­la­tivt stort an­tal ae­l­dre. Alt det er vel­kendt og er ble­vet be­skre­vet igen og igen i ar­tik­ler og bø­ger. Men for mod­stan­der­ne af den ki­ne­si­ske be­folk­nings­po­li­tik har den ul­ti­ma­ti­ve trumf va­e­ret af en lidt an­den art. De har ar­gu­men­te­ret for, at et­barns­po­li­tik­ken – ud over at have ne­ga­ti­ve bi­virk­nin­ger på al­le ni­veau­er – slet ik­ke har vir­ket. De­res på­stand er, at be­folk­nings­tilva­ek­sten i Ki­na vil­le va­e­re fla­det ud un­der al­le om­sta­en­dig­he­der som føl­ge af den ge­ne­rel­le øko­no­mi­ske og so­ci­a­le ud­vik­ling – for ek­sem­pel bed­re ud­dan­nel­se og vok­sen­de ud­gif­ter for bør­ne­fa­mi­li­er. Good­kinds ar­ti­kel la­eg­ger sig på tva­ers af den­ne ar­gu­men­ta­tion, mens den på den an­den si­de fal­der i tråd med den ki­ne­si­ske re­ge­rings eg­ne tal. I de se­ne­ste ti år har fa­mi­lie­plan­la­eg­ge­re i Ki­na sja­el­dent for­sømt en lej­lig­hed til at na­ev­ne de 400 mil­li­o­ner fa­er­re føds­ler som et es­sen­ti­elt ele­ment i be­stra­e­bel­sen på at gi­ve be­folk­nin­gen en hø­je­re le­ve­stan­dard – hvil­ket igen har va­e­ret en vig­tig kil­de til le­gi­ti­mi­tet for kom­mu­ni­st­par­ti­et. Men, ly­der det fra den an­den lejr: »Tal­le­ne er for­ker­te. Reg­ne­styk­ket går ik­ke op,« si­ger den ki­ne­sisk-ame­ri­kan­ske de­mo­graf Cai Yong, der la­en­ge har kri­ti­se­ret et­barns­po­li­tik­ken. For at nå frem til et hy­po­te­tisk tal for af­va­er­ge­de føds­ler skal for­sker­ne sam­men­hol­de den fak­ti­ske be­folk­nings­tilva­ekst i Ki­na med den be­folk­nings­tilva­ekst, som vil­le have fun­det sted, hvis der al­drig hav­de va­e­ret no­gen et­barns­po­li­tik. Her er der plads til sub­jek­ti­vi­tet, og ik­ke over­ra­sken­de er det og­så her, der isa­er her­sker ue­nig­hed.

IFØL­GE Cai, der for­sker ved Uni­ver­si­ty of North Ca­ro­li­na, lig­ger der im­pli­cit i Good­kinds be­reg­nin­ger et ure­a­li­stisk højt skøn for, hvor man­ge børn ki­ne­si­ske kvin­der vil­le have få­et uden en et­barns­po­li­tik. For at pen­ge­ne skal pas­se, skal man gå ud fra, at hver ki­ne­sisk kvin­de i fra­va­e­ret af no­gen form for be­gra­ens­nin­ger skul­le have få­et 4,6 børn i gen­nem­snit fra om­kring 1980, si­ger Cai. »Bog­sta­ve­ligt talt umu­ligt,« til­fø­jer han og pe­ger på, at tal­let i slut­nin­gen af 1970er­ne lå på om­kring 2,8 som føl­ge af en for­holds­vis mild form for fa­mi­lie­plan­la­eg­ning, der var ble­vet ført af Ki­na op gen­nem år­ti­et. Good­kind fast­hol­der, at hans be­reg­nin­ger gi­ver me­ning: »Mit skøn på om­kring 400 mil­li­o­ner af­va­er­ge­de føds­ler på grund af et­barns­de­kre­tet frem til 2015 ta­ger ud­gangs­punkt i et hop til 4,0 føds­ler per kvin­de, ik­ke 4,6,« si­ger han. Og det kan man ef­ter hans me­ning sag­tens fo­re­stil­le sig i ly­set af si­tu­a­tio­nen i Ki­na den­gang for snart fi­re år­ti­er si­den. Han hen­vi­ser til, at den be­folk­nings­po­li­tik, som al­le­re­de var i gang i 1970er­ne, hav­de re­du­ce­ret fa­mi­lie­stør­rel­ser til et la­ve­re ni­veau, end til­fa­el­det vil­le have va­e­ret uden no­get re­ge­rings­ind­greb. Mot­to­et hav­de va­e­ret »se­ne­re, la­en­ge­re, min­dre«: AE­g­te­par var ble­vet op­for­dret til at få børn se­ne­re i li­vet, have la­en­ge­re mel­lem­rum mel­l­lem føds­ler­ne og be­gra­en­se sig til min­dre bør­ne­flok­ke. Hvis et­barns­po­li­tik­ken ik­ke var ble­vet in­tro­du­ce­ret om­kring 1980, og al­le re­strik­tio­ner i ste­det var for­s­vun­det, vil­le der der­for have va­e­ret et min­dre ba­by­boom. Good­kind har for­søgt sig med fle­re skøn for, hvor­dan fød­selstal­let i Ki­na vil­le have ar­tet sig i fra­va­e­ret af en et­barns­po­li­tik. En af hans be­reg­nin­ger ta­ger ud­gangs­punkt i ud­vik­lin­gen i et ud­valg af 16 lan­de, som er om­trent sam­men­lig­ne­li­ge med Ki­na, men som i den se­ne­ste ge­ne­ra­tion ik­ke har haft na­er de sam­me stram­me reg­ler for fa­mi­lie­stør­rel­se. Ta­get un­der ét gi­ver de en for­nem­mel­se af, hvor­dan si­tu­a­tio­nen kun­ne have ta­get sig ud i Ki­na. Og det er net­op med ud­gangs­punkt i det tal, at Good­kind kom­mer frem til si­ne 400 mil­li­o­ner. Li­sten over de 16 lan­de er hen­tet fra en ar­ti­kel i Po­pu­la­tion and De­ve­l­op­ment Re­view i 2013, som hav­de det mod­sat­te ae­rin­de og ar­gu­men­te­re­de for, at et­barns­po­li­tik­ken hav­de va­e­ret »en me­get kost­bar fejl­ta­gel­se« på linje med 1960er­nes Kul­tur­re­vo­lu­tion og før da hunger­s­nø­den skabt af Det Sto­re Spring Fremad i slut­nin­gen af 1950er­ne. En af ar­tik­lens tre for­fat­te­re, de­mo­gra­fen Wang Feng fra Uni­ver­si­ty of Ca­li­for­nia, Ir­vi­ne, forta­el­ler We­e­ken­da­vi­sen, at Good­kind har ta­get de­res me­to­de lidt for bog­sta­ve­ligt: »Vi valg­te 16 lan­de, som i 1970 hav­de mindst en mil­li­on ind­byg­ge­re og en fød­sels­ra­te på cir­ka Ki­nas ni­veau. Egent­lig var vi ba­re in­ter­es­se­re­de i at se, hvad der ske­te med de her 16 lan­de over en 20 år lang pe­ri­o­de, hvor de ik­ke var ud­sat for det ki­ne­si­ske fa­mi­lie­plan­la­eg­nings­pro­gram. De op­le­ve­de og­så et fald i fød­sels­ra­ten, og vi brug­te det sim­pelt hen til at il­lu­stre­re, at der selv uden et pro­gram som det ki­ne­si­ske var fa­er­re føds­ler,« si­ger han. »Det var ik­ke me­nin­gen, at vi vil­le reg­ne ud, spe­ci­fikt hvor man­ge føds­ler der blev

af­va­er­get som føl­ge af den ki­ne­si­ske po­li­tik, for det er et van­vit­tigt kom­pli­ce­ret em­ne. Hvor­dan ad­skil­ler man ef­fek­ten af so­ci­a­le og øko­no­mi­ske for­an­drin­ger fra ef­fek­ten af et re­ge­rings­pro­gram be­reg­net på at be­gra­en­se fød­selstal­let? Det er na­e­sten umu­ligt at vik­le de to fak­to­rer ud af hin­an­den.«

SÅ hvor lig­ger sand­he­den? Har et­barns­po­li­tik­ken re­sul­te­ret i 400 mil­li­o­ner fa­er­re føds­ler el­ler nul fa­er­re føds­ler? Fron­ter­ne er truk­ket skar­pt op. Det ken­der Si­ri Tel­li­er, der er ek­stern lek­tor i de­mo­gra­fi ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, alt til. Med en for­tid som blandt an­det lan­de­re­pra­e­sen­tant for FN’s Be­folk­nings­fond i Ki­na har hun fulgt et­barns­po­li­tik­ken og dens bar­ske im­ple­men­te­ring på na­ert hold i åre­vis, og i spørgs­må­let om, hvor stor ef­fekt den har haft, si­ger hun: »Det kom­mer jo al­tid an på, hvad man sam­men­lig­ner. Nog­le si­ger, at po­li­tik­ken ik­ke har haft no­gen virk­ning, men si­ger sam­ti­dig og­så, at det har va­e­ret en for­fa­er­de­lig po­li­tik for al­le de men­ne­sker, som er ble­vet tvun­get til at gø­re ting, som de el­lers ik­ke vil­le have gjort. Det sy­nes jeg ik­ke ha­en­ger sam­men. Hvis der ik­ke har va­e­ret no­gen virk­ning, hvor er så tvan­gen hen­ne?« Hun fort­sa­et­ter: »På sam­me må­de med dem, der si­ger, ja­men vi har skam und­gå­et 400 til 600 mil­li­o­ner føds­ler. Be­ty­der det så 400 til 600 mil­li­o­ner til­fa­el­de af tvang? Det er da ik­ke no­get at re­k­la­me­re med. Jeg sy­nes, det er en ma­er­ke­lig dis­kus­sion.« Og dis­kus­sio­nen fort­sa­et­ter sik­kert lang tid end­nu. Wang Feng og an­dre har for­be­redt de­tal­je­re­de svar på Good­kinds ar­ti­kel, sam­ti­dig med at de op­for­drer De­mo­grap­hy til at tra­ek­ke den til­ba­ge, blandt an­det på grund af hvad de ser som me­to­do­lo­gi­ske fejl. Tids­skrif­tets re­dak­tø­rer be­sva­re­de ik­ke umid­del­bart hen­ven­del­ser fra We­e­ken­da­vi­sen om de­res indstil­ling til kra­vet. Good­kind ser he­le bal­la­den som et ud­tryk for, hvor va­er­di­la­det den de­mo­gra­fi­ske forsk­ning i vir­ke­lig­he­den er. »Kri­ti­ke­re af Ki­nas be­folk­nings­po­li­tik er i de­res go­de ret til at have de­res syns­punk­ter. De må og­så ger­ne for­sø­ge at fra­rå­de an­dre lan­de at føl­ge Ki­nas ek­sem­pel, hvis det er, hvad de øn­sker. Men jeg sy­nes ik­ke, de skal prø­ve at luk­ke mun­den på an­dre, som kom­mer med de­mo­gra­fi­ske esti­ma­ter, ud fra en va­er­di­la­det vur­de­ring af den po­li­tik, som esti­ma­ter­ne må­ske vil fø­re til,« si­ger Good­kind. »Be­reg­ning af be­folk­nings­a­en­drin­ger, for ek­sem­pel som føl­ge af hunger­s­nød, flygt­nin­ge­strøm­me, vok­sen­de le­ve­al­der og så vi­de­re, er i bund og grund de­mo­gra­fer­nes op­ga­ve. Lad os nu ik­ke cen­su­re­re de tal, vi brin­ger i om­løb. Lad os nu ba­re la­eg­ge dem ud til fri af­be­nyt­tel­se og se, hvor de fø­rer os hen.« De kan må­ske fø­re til, at ud­vik­lin­gen går i helt nye ret­nin­ger. Si­den et­barns­po­li­tik­ken de­fi­ni­tivt blev op­ha­e­vet for to år si­den, kan man ar­gu­men­te­re for, at den nu pri­ma­ert har hi­sto­risk in­ter­es­se. Det er na­tur­lig­vis li­ge bort­set fra, at ef­ter­ve­er som for ek­sem­pel et over­skud på skøns­vis 30 mil­li­o­ner ma­end vil gi­ve ki­ne­si­ske po­li­ti­ke­re no­get at ta­en­ke på de na­e­ste man­ge år. MEN pro­gram­mets blot­te ef­ter­ma­e­le kan og­så få prak­ti­ske kon­se­kven­ser. Hvis det bli­ver al­min­de­ligt ac­cep­te­ret, at et­barns­po­li­tik­ken fak­tisk før­te til et fald i be­folk­nings­va­ek­sten i Ki­na, kan det fri­ste re­ge­rin­ger i an­dre lan­de, hvor der er man­ge mun­de at ma­et­te, for ek­sem­pel i Afri­ka. Cai Yong er be­kym­ret. »Hvis den­ne ar­ti­kel til­tra­ek­ker sig op­ma­er­k­som­hed, kun­ne det ska­de en mas­se for­skel­li­ge men­ne­sker og få me­get ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser på glo­balt plan. Nog­le lan­de kun­ne fin­de på at si­ge, at den her ki­ne­si­ske mo­del, den er da me­get til­tra­ek­ken­de, med tvang og så vi­de­re, men det er ik­ke en ver­den, vi nød­ven­dig­vis vil bry­de os om at le­ve i,« si­ger han. Der er in­gen ak­ti­ve ki­ne­si­ske for­søg på at »sa­el­ge« et­barns­po­li­tik­ken i ud­lan­det. Men ki­ne­si­ske em­beds­ma­end har af og til for­søgt at ret­te fo­kus mod Ki­nas er­fa­ring, og så sent som i april blev en højt­stå­en­de FN-re­pra­e­sen­tant i Ke­nya, in­di­ske Sid­dharth Chat­terjee, ci­te­ret for at si­ge, at »Ki­na er et ek­sem­pel for re­sten af ud­vik­ling­s­lan­de­ne, når det hand­ler om fa­mi­lie­plan­la­eg­ning«. Det kom­mer på et tids­punkt, hvor Ki­na in­ve­ste­rer kraf­tigt i Afri­ka med sa­er­ligt hen­blik på kon­ti­nen­tets enor­me rå­stof­fer. Det kom­mer og­så sam­ti­dig med, at alarm­klok­ker­ne be­gyn­der at rin­ge om­kring be­folk­nings­tilva­ek­sten i Afri­ka. Nog­le frem­skriv­nin­ger går ud på, at kon­ti­nen­tet vil få 1,3 mil­li­ar­der fle­re men­ne­sker frem til 2050, med po­ten­ti­elt enor­me kon­se­kven­ser, og­så i for­hold til mi­gra­tions­strøm­me til Eu­ro­pa. Spørgs­må­let er dog, om det over­ho­ve­det kan la­de sig gø­re at gen­ta­ge den ki­ne­si­ske et­barns­po­li­tik i et afri­kansk sam­fund. Det kan va­e­re, at om­sta­en­dig­he­der­ne er for unik­ke i Ki­na med en sta­erk stats­magt og et gen­nem­prø­vet sy­stem for mo­bi­li­se­ring af folk i by og land. Si­ri Tel­li­er fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet ser ik­ke no­gen re­a­li­stisk mu­lig­hed for at gen­nem­fø­re no­get, der ba­re min­der om det sam­me pro­gram i Afri­ka. »Hvor­dan vil du gen­nem­fø­re så­dan en po­li­tik i Afri­ka? Hvor­dan vil du prø­ve at de­tail­kon­trol­le­re folks pri­va­te liv i et land som Ni­ger? Jeg tror ik­ke, der er man­ge lan­de, hvor det vil­le va­e­re mu­ligt. Og hvor­for skul­le ki­ne­ser­ne øn­ske at eks­por­te­re de­res be­folk­nings­po­li­tik? De er vist mere in­ter­es­se­re­de i han­del,« si­ger hun. De­bat­ten ef­ter ar­tik­len i De­mo­grap­hy har va­e­ret hid­sig og nog­le gan­ge per­son­lig. Det kun­ne man godt have und­va­e­ret, si­ger Nan­cy Riley, en de­mo­graf ved Bow­do­in Col­le­ge i Mai­ne. Men sam­ti­dig ser hun en for­del i, at de un­der­lig­gen­de syns­punk­ter bli­ver blot­lagt i en po­le­mik som den, der nu er i gang. »Et af de­mo­gra­fi­ens pro­ble­mer er, at den la­en­ge har haft en am­bi­tion om at bli­ve op­fat­tet som en ek­sakt vi­den­skab, må­ske for­di det vil­le gø­re den mere le­gi­tim. Det har jeg al­drig rig­tigt set no­gen grund til. Så i den for­stand er det godt, hvis vi hol­der op med at tro, at vi er en el­ler an­den form for na­tur­vi­den­skab,« si­ger hun. »I ste­det bør vi er­ken­de, at det, vi fo­re­ta­ger os, dy­best set er po­li­tisk. Det er en vig­tig er­ken­del­se. De­mo­gra­fi er li­ge så po­li­tisk la­det som den øko­no­mi­ske vi­den­skab, og på sam­me må­de. Du la­ver jo hel­ler ik­ke øko­no­misk po­li­tik og si­ger, det er upo­li­tisk. Selv­føl­ge­lig er der po­li­tik in­vol­ve­ret. Og det tror jeg og­så ga­el­der for de­mo­gra­fi.«

Da­ni­el Good­kind: »The Asto­nis­hing Po­pu­la­tion Aver­ted by China’s Bir­th Re­stri­ctions: Esti­ma­tes, Nigh­t­ma­res, and Re­pro­gram­med Am­bi­tions« i De­mo­grap­hy, au­gust 2017, vol. 54, nr. 4, pp. 1375–1400.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.