Som man spør­ger

Weekendavisen - - Samfund - Af NIKOLAJ ARVE

Isid­ste uge kun­ne al­le, bå­de ind­van­drer­kri­ti­ke­re og ha­lal­hip­pi­er, få be­kra­ef­tet de­res for­dom­me ved at kon­sul­te­re Dan­marks Sta­ti­stik. To rap­por­ter, ud­gi­vet med blot tre da­ges mel­lem­rum, gav vidt for­skel­li­ge svar på sam­me af­gø­ren­de spørgs­mål: Kla­rer børn af ik­ke­ve­st­li­ge ef­ter­kom­me­re sig bed­re i sko­len end den un­der­pra­este­ren­de ge­ne­ra­tion før dem? Er man nor­malt af den fa­ste over­be­vis­ning, at det går skidt med in­te­gra­tio­nen, kun­ne man trygt blad­re frem til sid­ste ka­pi­tel i den år­li­ge mop­ped­reng Ind­van­dre­re i Dan­mark 2017. Her var sva­ret som for­ven­tet: Nej, na­e­ste ge­ne­ra­tion kla­rer sig ik­ke bed­re. Har man til gen­ga­eld et mere op­ti­mi­stisk ge­myt, be­hø­ve­de man blot ven­te tre da­ge. Så var det, som om Dan­marks Sta­ti­stik hav­de fortr­udt den før­ste kon­klu­sion. I en ny ana­ly­se slog de plud­se­lig fast, at ja, ef­ter­kom­mer­nes børn kla­rer sig sør­me bed­re end ef­ter­kom­mer­ne selv. Den før­ste rap­port skrev vi be­kym­ret om her i avi­sen. Den an­den blev be­gej­stret re­fe­re­ret i Po­li­ti­ken. For­ud­si­ge­ligt? Må­ske lidt. Men lad nu det lig­ge. For hvad er egent­lig rig­tigt? Ef­ter­kom­mer­nes børn kan jo ik­ke bå­de kla­re sig bed­re og ik­ke kla­re sig bed­re i sko­len, uan­set hvor godt det så pas­ser ind i det ene el­ler det an­det ver­dens­bil­le­de? Jo, lød det lidt over­ra­sken­de fra Dan­marks Sta­ti­stik, da We­e­ken­da­vi­sen rin­ge­de for at få et svar: »Beg­ge ting er rig­ti­ge. Det vil jeg hol­de fast i,« for­tal­te chef­kon­su­lent Laust Hvas Mor­ten­sen. Han er med­for­fat­ter til den mere op­løf­ten­de af de to ana­ly­ser. »Men der er en for­kla­ring på det,« skynd­te han sig at til­fø­je. Me­get klo­ge­re blev man dog ik­ke af den for­kla­ring. Den ly­der i ho­ved­tra­ek så­dan her: I den før­ste ana­ly­se, den fra Ind­van­dre­re i Dan­mark 2017, kig­ger man på en hel år­gang børn af ef­ter­kom­me­re fra ik­ke-ve­st­li­ge lan­de, og de kla­rer sig rig­tig­nok li­ge så dår­ligt som ge­ne­ra­tio­nen før dem år for år. I den an­den har man be­gra­en­set ana­ly­sen til de børn, der har tyr­ki­ske, ju­gosla­vi­ske el­ler paki­stan­ske rød­der. De ud­gør knap tre fjer­de­de­le af al­le børn af ef­ter­kom­me­re, der hidtil har ta­get fol­ke­sko­lens af­gangs­prø­ve. Og de kla­rer sig alt­så en anel­se bed­re end an­den ge­ne­ra­tion fra sam­me op­rin­del­ses­lan­de. Om den ene el­ler den an­den me­to­de er mest kor­rekt, er ik­ke til at si­ge. Der er go­de ar­gu­men­ter for beg­ge til­gan­ge, kan man for­stå i de to rap­por­ter. Så­dan er det jo med sta­ti­stik. Den af­da­ek­ker som re­gel al­drig én en­de­gyl­dig sand­hed. Det var vist Win­ston Chur­chill, der sag­de, at han kun sto­le­de på sta­ti­stik, som han selv hav­de ma­ni­p­u­le­ret. Som man spør­ger, får man med an­dre ord svar. In­ter­es­sant nok er det i den sam­men­ha­eng, at det var Mor­ten Uhrskov, der i før­ste om­gang ud­bad sig de tal, som nu dan­ner grund­lag for den mere pe­s­si­mi­sti­ske af de to ana­ly­ser. Uhrskov er for­mand for det na­tio­na­li­sti­ske par­ti Dansk Sam­ling, som lig­ger et godt styk­ke til høj­re for Nye Bor­ger­li­ge. Han un­dre­de sig før som­mer­fe­ri­en over, at Dan­marks Sta­ti­stik var stop­pet med at of­fent­lig­gø­re tal for ef­ter­kom­mer­nes børns ka­rak­te­rer. Der­for be­tal­te han selv om­kring 3.800 kro­ner for at få frem­skaf­fet tal­le­ne, som han har for­kla­ret i en kro­nik i Jyl­lands-Po­sten. De tal er nu til­ba­ge i den år­li­ge Ind­van­dre­re i Dan­mark-ud­gi­vel­se, hvor de sidst var med i 2014. Om det har va­e­ret med­vir­ken­de til, at Dan­marks Sta­ti­stik og­så har fun­det det nød­ven­digt at gi­ve et al­ter­na­tivt bud på ud­vik­lin­gen, er ik­ke til at si­ge. Men fak­tum er, at vi nu står med to ana­ly­ser, der pe­ger i vidt for­skel­lig ret­ning. Og Dan­marks Sta­ti­stik gør ik­ke no­get for at af­kla­re, hvil­ken de selv fin­der mest ret­vi­sen­de. De und­la­der li­ge­frem helt at om­ta­le den mod­stri­den­de ana­ly­se i ho­ved­rap­por­ten og om­vendt. Dem må den in­ter­es­se­re­de la­e­ser selv gra­ve frem. Det be­ty­der, at al­le grund­la­eg­gen­de kan va­el­ge de fak­ta, de selv fo­re­tra­ek­ker – og sam­ti­dig have ryg­da­ek­ning fra Dan­marks Sta­ti­stik. Det gav­ner na­ep­pe den of­fent­li­ge de­bat. Uan­set hvil­ken af ana­ly­ser­ne, der er mest ret­vi­sen­de, er de dog eni­ge om i hvert fald én ting: Bå­de ef­ter­kom­me­re og de­res børn har sta­dig et enormt ef­ter­sla­eb i fol­ke­sko­len i for­hold til ele­ver med dansk op­rin­del­se. Spørgs­må­let er kun, om for­skel­len er rig­tigt stor el­ler end­nu stør­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.