Ghet­to­myter

Weekendavisen - - Samfund - Af CECILIE CRONWALD

På Oce­an Cof­fee i Nord­havn, en lil­le­bit­te café i Kø­ben­havns ny­e­ste by­del, kan man drik­ke øko­lo­gisk hve­deøl fra Ja­pan og spi­se pa­stel­far­ve­de fran­ske ma­ca­rons, mens man kig­ger ud over van­det. Na­bo­byg­nin­gens sto­re al­ta­ner er ind­ret­tet med ny­de­li­ge tra­e­møb­ler og pot­te­plan­ter, der mat­cher den si­mu­le­re­de kyst­na­tur langs hav­ne­kan­ten, og på valg­plak­ta­ter­ne, der sta­dig ha­en­ger i de ru­strø­de lyg­te­pa­e­le uden­for, smi­ler po­li­ti­ke­re fra Li­be­ral Al­li­an­ce ned til en for­bi­pas­se­ren­de da­me i pels og al­pe­hue. Tre ki­lo­me­ter mod vest ser Kø­ben­havn an­der­le­des ud. I Mjøl­ner­par­ken på det yder­ste Nør­re­bro er de en­gang hvi­de al­ta­ner da­ek­ket af pa­ra­bo­ler og fyldt med klap­sto­le og le­ge­tøj. Den lo­ka­le Ca­fe Nora ser­ve­rer ik­ke flat whi­tes el­ler chi­a­grød, men til­by­der dan­skun­der­vis­ning for voks­ne, og er man un­der 18, kan man blad­re sig gen­nem jo­bop­slag fra Re­ma1000 og 7-Ele­ven. Det er den slags kon­tra­ster, der får man­ge po­li­ti­ke­re til at ta­le be­kym­ret om en vok­sen­de so­cioø­ko­no­misk op­de­ling af Dan­mark; om pa­ral­lel­sam­fund og rig­mands­ghet­to­er. Som et mod­svar ar­bej­der man, isa­er i stor­by­kom­mu­ner­ne, på at ud­ja­ev­ne for­skel­le­ne mel­lem kvar­te­rer­ne. Man byg­ger al­me­ne bo­li­ger mel­lem dy­re ejer­lej­lig­he­der og for­sø­ger at tra­ek­ke res­sour­cesta­er­ke fa­mi­li­er til ud­sat­te om­rå­der for at for­tyn­de kon­cen­tra­tio­nen af ind­van­dre­re, ar­bejds­lø­se og kri­mi­nel­le. Så­le­des kun­ne re­ge­rin­gen i sid­ste uge stolt be­kendt­gø­re, at man har ned­bragt an­tal­let af om­rå­der på »ghet­to­li­sten« til 22. Det er det la­ve­ste ni­veau si­den li­sten blev til i 2010, og tal­let skal end­nu la­en­ge­re ned, me­ner trans­port-, byg­nings- og bo­lig­mi­ni­ster Ole Birk Ole­sen, som ef­ter­ly­ser »mere ef­fek­ti­ve red­ska­ber til at aen­dre be­bo­er­sam­men­sa­et­nin­gen«. Ide­en med det he­le er, at mere mang­fol­di­ge by­de­le vil løf­te de sva­ge­ste, styr­ke in­te­gra­tio­nen og i det he­le ta­get ska­be et sam­fund med stør­re sam­men­ha­engs­kraft. Men det ser ud til at va­e­re øn­sket­a­enk­ning. I prak­sis fø­rer et­nisk blan­de­de na­bo­lag of­te til min­dre so­ci­al til­lid og to­le­ran­ce, og nye ind­van­dre­re har til­sy­ne­la­den­de sva­e­re­re ved at kom­me i ar­bej­de, hvis de en­der i et vil­lakvar­ter frem­for en ghet­to. Of­te op­når man kun at spre­de de so­ci­a­le og øko­no­mi­ske pro­ble­mer ud over et stør­re om­rå­de, si­ger Ja­cob Nor­vig Lar­sen, som er se­ni­o­r­for­sker ved Sta­tens Byg­ge­forsk­nings­in­sti­tut. »Det min­der lidt om gam­mel­dags foru­re­nings­be­ka­em­pel­se: Hvis ba­re man ha­el­der det ud i ha­vet, for­tyn­der man det så me­get, at det ik­ke kan ses,« si­ger han.

»Der er gå­et Ge­hl i det«

At sik­re en mere blan­det by er ik­ke en gra­tis for­nø­jel­se. I 2015 af­sat­te Bor­ger­re­pra­e­sen­ta­tio­nen i Kø­ben­havn 300 mil­li­o­ner til at støt­te køb af grun­de i kvar­te­rer, hvor det el­lers vil­le va­e­re for dyrt at byg­ge al­ment. Sam­ti­dig bru­ger Lands­byg­ge­fon­den hvert år op til 465 mil­li­o­ner kro­ner på »bo­ligso­ci­a­le ind­sat­ser«, der blandt an­det skal ned­brin­ge an­tal­let af ud­sat­te om­rå­der, og by­kom­mu­ner over he­le lan­det har i de se­ne­ste år­ti­er af­sat to­cif­re­de mil­li­onbe­løb til at om­dan­ne og fors­køn­ne be­la­ste­de bo­lig­om­rå­der, el­ler li­ge­frem ri­ve dem ned, blandt an­det for at op­nå et bed­re »so­ci­alt mi­ks«. I rap­por­ten Fra ghet­to til blan­det by, som blev ud­gi­vet af Re­al­da­nia i for­ri­ge uge, gen­nem­går ar­ki­tekt og pro­fes­sor Claus Bech-Da­ni­el­sen og an­tro­po­log Ma­rie Sten­der fra Sta­tens Byg­ge­forsk­nings­in­sti­tut en ra­ek­ke af den slags kvar­ter­løft. Det er ty­pisk be­ton­byg­ge­ri­er fra 1960er­ne og 1970er­ne, der får en over­ha­ling, og man­ge af be­bo­er­ne i om­rå­der­ne forta­el­ler, at renove­rin­ger­ne har gi­vet smuk­ke­re bo­li­ger, bed­re fa­el­les­om­rå­der, mere liv og øget tryg­hed. Men ind­sat­ser­ne ser ik­ke ud til at ryk­ke ved stør­re pro­ble­mer som ar­bejds­løs­hed, fat­tig­dom el­ler kri­mi­na­li­tet. »Der er gå­et Ge­hl i det,« si­ger Ja­cob Nor­vig Lar­sen, med hen­vis­ning til den dan­ske ar­ki­tekt og by­plan­la­eg­ger, som er be­rømt for si­ne ide­er om at ska­be le­ven­de byrum. »Ik­ke et ondt ord om Jan Ge­hl, men det er ba­re ik­ke so­ci­a­le el­ler øko­no­mi­ske pro­ble­mer, der in­ter­es­se­rer ham. Det er ik­ke dem, man lø­ser.« Nog­le ste­der er det lyk­ke­des at tra­ek­ke nye, res­sour­cesta­er­ke be­bo­e­re til om­rå­der­ne, forta­el­ler Fra ghet­to til blan­det by, blandt an­det gen­nem »flek­si­bel ud­lej­ning«, hvor folk un­der ud­dan­nel­se el­ler med fast ar­bej­de kom­mer for­re­st i kø­en til bil­li­ge bo­li­ger, el­ler ved at ind­fø­re nye bo­lig- og ejer­for­mer. De nye be­bo­e­re py­n­ter i sta­ti­stik­ker­ne og kan va­e­re med til at hi­ve et bo­lig­om­rå­de af re­ge­rin­gens ghet­to­li­ste. Men selv­om man fjer­ner den geo­gra­fi­ske af­stand mel­lem de for­skel­li­ge sam­fundslag, bli­ver den so­ci­a­le af­stand ik­ke nød­ven­dig­vis min­dre. I Mjøl­ner­par­ken har sa­er­li­ge se­ni­o­r­bo­fa­el­les­ska­ber lok­ket res­sour­cesta­er­ke be­bo­e­re til, men »de in­vol­ve­rer sig kun i be­gra­en­set om­fang med de øv­ri­ge be­bo­e­re«, forta­el­ler rap­por­ten, og i Stru­er har om­dan­nel­sen af et bo­lig­om­rå­de ført til en ny op­de­ling mel­lem om­rå­der­ne En­gen og Åda­len: »Hvor den sids­na­evn­te er ble­vet po­pu­la­er blandt ae­l­dre til­flyt­te­re, be­trag­tes En­gen som mere be­la­stet. Fle­re ae­l­dre be­bo­e­re si­ger, at det er i En­gen, de tospro­ge­de bor, og at det er der, det fly­der med skrald.«

Ghet­to­ens vel­sig­nel­ser

Ek­semp­ler­ne fra Mjøl­ner­par­ken og Åda­len har­mone­rer dår­ligt med en el­lers ud­bredt for­mod­ning om, at vi bli­ver mere to­le­ran­te og til­lids­ful­de over for an­dre sam­funds­grup­per, hvis vi bor si­de om si­de med dem – en idé, som sam­funds­for­ske­re kal­der kon­tak­t­hy­po­te­sen. »Det er en me­get po­pu­la­er te­o­ri. Men når det ek­sem­pel­vis hand­ler om an­de­len af ind­van­dre­re i et om­rå­de, pe­ger me­gen forsk­ning i den mod­sat­te ret­ning,« si­ger Pe­ter Thi­sted Di­ne­sen, som er pro­fes­sor MSO ved in­sti­tut for statskund­skab på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Di­ne­sen har selv vist, at jo fle­re ind­van­dre­re, der bor i en ra­di­us af 80 me­ter fra ens egen bo­pa­el, jo min­dre er ens til­lid til frem­me­de men­ne­sker, og i Sve­ri­ge har hans kol­le­ga Matz Da­hl­berg, pro­fes­sor i Na­tio­nalø­ko­no­mi ved Up­psa­la Uni­ver­si­tet, kon­klu­de­ret, at mere et­nisk for­skel­lig­hed i en kom­mu­ne får støt­ten til so­ci­a­le vel­fa­erdsy­del­ser til at skrum­pe. Det er ik­ke så­dan, at so­ci­al kon­takt al­drig fø­rer til to­le­ran­ce og for­stå­el­se, un­der­stre­ger Pe­ter Thi­sted Di­ne­sen, men det sker pri­ma­ert un­der sa­er­ligt gun­sti­ge be­tin­gel­ser, som vir­ke­lig­he­den sja­el­dent le­ver op til. »Om­sta­en­dig­he­der­ne er af­gø­ren­de,« si­ger An­na Pi­il Damm, pro­fes­sor ved In­sti­tut for øko­no­mi på Aar­hus Uni­ver­si­tet, som har un­der­søgt, hvad der sker med de po­li­ti­ske hold­nin­ger i dan­ske kom­mu­ner, som mod­ta­ger man­ge flygt­nin­ge. Hen­des stu­di­er vi­ser, at der er for­skel på sto­re by­er og min­dre kom­mu­ner. Hvis en stor grup­pe flygt­nin­ge kom­mer til en stor­by­kom­mu­ne, bli­ver ind­byg­ger­ne min­dre til­bø­je­li­ge til at stem­me på ind­van­drer­kri­ti­ske par­ti­er i åre­ne ef­ter. Men i de min­dre kom­mu­ner sker det mod­sat­te; her vok­ser an­de­len, der stem­mer ind­van­drer­kri­tisk. Det kan iføl­ge An­na Pi­il Damm skyl­des, at man i min­dre grad kon­fron­te­res med de frem­me­de i by­er­ne, net­op for­di man bor me­get mere op­delt end på lan­det. »I by­er­ne er den ty­pi­ske dan­sker ik­ke tvun­get til at om­gås ind­van­dre­re. Og hvis der er nog­le ind­van­dre­re i vo­res na­bo­lag, er det ty­pisk nog­le, vi har me­get til fa­el­les med,« si­ger An­na Pi­il Damm. En ind­født dan­sker bli­ver alt­så ik­ke min­dre frem­med­fjend­sk af at lø­be ind i Wa­se­em fra Paki­stan i va­ske­ka­el­de­ren. Sam­ti­dig er det ik­ke nød­ven­dig­vis en for­del for ind­van­dre­ren, der ger­ne vil ind på ar­bejds­mar­ke­det, at bo i Gen­tof­te frem­for Gel­lerup­par­ken. Det kan el­lers vir­ke ind­ly­sen­de, at det er skidt at bo i et be­la­stet om­rå­de. I dag må nye flygt­nin­ge ek­sem­pel­vis ik­ke pla­ce­res i so­ci­alt ud­sat­te om­rå­der, for­di man går ud fra, at det ska­der in­te­gra­tio­nen. Men selv­om der utvivl­s­omt er en sam­men­ha­eng mel­lem bo­pa­el og livskår, be­ty­der det ik­ke nød­ven­dig­vis, at na­bo­la­get er skyld i, at man kla­rer sig dår­ligt. Må­ske er det na­er­me­re vo­res chan­cer i li­vet, der be­stem­mer, hvor vi bor. I de til­fa­el­de, hvor ens na­bo­lag fak­tisk har en ef­fekt, kan det va­e­re den stik mod­sat­te, for­kla­rer An­na Pi­il Damm, som har kig­get på, hvor­dan de flygt­nin­ge, som de dan­ske myn­dig­he­der for­del­te ud over lan­det mel­lem 1986 og 1998, har kla­ret sig. Flygt­nin­ge­ne valg­te ik­ke selv, hvor de vil­le hen, og de fun­ge­rer der­for som et na­tur­ligt eks­pe­ri­ment, som ik­ke er foru­re­net af det, for­sker­ne kal­der »selvsor­te­ring«. Der­for kan An­na Pi­il Damm med stor sik­ker­hed si­ge, at det ik­ke gav­ner nye flygt­nin­ges chan­ce for at kom­me i ar­bej­de at bo blandt res­sour­cesta­er­ke dan­ske­re. Der­i­mod kan det va­e­re en for­del at va­e­re i na­er­he­den af an­dre med sam­me ind­van­drer­bag­grund, der al­le­re­de har fod­fa­e­ste på ar­bejds­mar­ke­det. »Der­for har de ind­van­dre­re, der slår sig ned i et ud­sat bo­lig­om­rå­de, of­te stør­re chan­cer for at få job, end hvis de bo­e­de i et al­min­de­ligt vil­lakvar­ter,« si­ger hun.

Kri­mi­na­li­tet smit­ter

I dag ta­les der me­get om, at by­er­ne bli­ver mere se­gre­ge­re­de, ik­ke mindst på grund af de hef­tigt sti­gen­de bo­lig­pri­ser. En ana­ly­se la­vet af Mi­ni­ste­ri­et for By-, Bo­lig- og Land­di­strik­ter i 2014 kon­klu­de­rer, at der er sket en øget sam­men­klump­ning af bå­de ri­ge og fat­ti­ge i by­er­ne. På den an­den si­de ser det iføl­ge Curt Li­lie­gre­en fra Bo­li­gø­ko­no­misk Vi­dens­cen­ter ud til, at den et­ni­ske op­de­ling i Kø­ben­havn er ble­vet ud­ja­ev­net en smu­le mel­lem 1992 og 2015. Og hvis by­er­ne fak­tisk bli­ver mere op­del­te, be­hø­ver det så va­e­re skidt? »Et el­ler an­det sted kan jeg ik­ke se, hvad pro­ble­met er,« si­ger Ja­cob Nor­vig Lar­sen. Han på­pe­ger dog én mu­lig ulem­pe, nem­lig at en kon­cen­tra­tion af kri­mi­nel­le kan ska­be bøl­ger af kon­flikt og usik­ker­hed som dem, vi har set i for­bin­del­se med ban­de­kri­gen i Kø­ben­havn, der blandt an­det er knyt­tet til bo­lig­om­rå­der som Mjøl­ner­par­ken, Ting­b­jerg og Blå­går­den. »Men pro­ble­met er ik­ke bo­lig­om­rå­der­ne. Pro­ble­met er de men­ne­sker, der bor der, som sy­nes, det er mere at­trak­tivt at tje­ne pen­ge ved kri­mi­na­li­tet end at ar­bej­de. Det er et so­ci­alt pro­blem,« si­ger Ja­cob Nor­vig Lar­sen. Net­op kri­mi­na­li­tet ser ud til at va­e­re et af de få om­rå­der, hvor man kan på­vi­se, at na­bo­er­ne kan smit­te af på dem, der flyt­ter til. Tid­li­ge­re i år pu­bli­ce­re­de VIVE, Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­fa­erd, et stu­die, som vi­ser, at un­ge ma­end, der får an­vist en al­men bo­lig i Kø­ben­havn, er mere til­bø­je­li­ge til at be­gå narkokri­mi­na­li­tet, hvis de en­der et sted med man­ge døm­te kri­mi­nel­le. I nog­le til­fa­el­de kan det der­for gi­ve me­ning at spre­de de un­ge rød­der, men mu­lig­he­der­ne for at tvangs­flyt­te fa­mi­li­er er be­gra­en­se­de. I ste­det for­sø­ger man at for­tyn­de kon­cen­tra­tio­nen af bal­la­de­ma­ge­re ved at hi­ve vel­fun­ge­ren­de folk ind i om­rå­der­ne. Det er en af tan­ker­ne bag bo­ligaf­ta­len og ghet­to­li­sten fra 2010, som gi­ver kom­mu­ner og bo­ligaf­de­lin­ger mu­lig­hed for at ryk­ke res­sour­cesta­er­ke fa­mi­li­er frem på ven­te­li­sten. Så­le­des lyk­ke­des det Blå­går­den at kom­me af ghet­to­li­sten i 2013. Men den kri­mi­nel­le ban­de Loy­al To Fa­mi­lia, som har rød­der i bo­ligaf­de­lin­gen, le­ver som be­kendt sta­dig i bed­ste vel­gå­en­de. Til gen­ga­eld har man ik­ke la­en­ge­re ad­gang til de sa­er­li­ge mid­ler, som ghet­to­li­sten gi­ver ad­gang til.

Kam­me­rat­skab­s­ef­fek­ten

Et sid­ste og po­ten­ti­elt va­eg­tigt ar­gu­ment, når man ta­ler om at spre­de rig og fat­tig, hand­ler om bør­ne­ne og om det, for­ske­re kal­der »kam­me­rat­skab­s­ef­fek­ten«. Der fin­des fle­re un­der­sø­gel­ser, der vi­ser, at børn kla­rer sig bed­re i PISA-test, hvis ho­ved­par­ten af de­res klas­se­kam­me­ra­ter har ve­lud­dan­ne­de fora­el­dre. Jo kor­te­re ud­dan­nel­se et barns eg­ne fora­el­dre har, jo mere har det til­sy­ne­la­den­de gavn af klas­se­kam­me­ra­ter fra res­sour­cesta­er­ke hjem. Men selv­om sam­men­ha­en­gen er ty­de­lig, er det sva­ert at slå fast, om det fak­tisk er klas­sen og sko­lens be­tyd­ning, man må­ler. En an­den mu­lig­hed er, at det ek­sem­pel­vis er en sa­er­lig ty­pe af uud­dan­ne­de fora­el­dre, der flyt­ter ef­ter de »go­de« sko­ler, og at net­op dis­se fora­el­dre for­mår at løf­te de­res børn, uden at det har no­get med kam­me­rat­skab­s­ef­fek­ter at gø­re. El­ler sagt på en an­den må­de: Børn fra til­sy­ne­la­den­de res­sour­cesva­ge fa­mi­li­er, der går på en god sko­le, har må­ske sa­er­ligt en­ga­ge­re­de fora­el­dre. For at va­e­re sik­ker på, at det er kam­me­ra­ter­ne, der gør for­skel­len, er man i prin­cip­pet nødt til at for­de­le børn til­fa­el­digt på »go­de« og »dår­li­ge« sko­ler og se, hvor­dan de kla­rer sig. Det er sva­ert at få lov til, men bå­de i Aar­hus og Kø­ben­havn har man prø­vet at flyt­te børn fra be­la­ste­de om­rå­der til sko­ler i mere velstil­le­de by­de­le. I star­ten af 00er­ne til­bød man ek­sem­pel­vis tospro­ge­de børn fra sko­ler på Nør­re­bro og i Brøns­høj-Husum at bli­ve kørt til Øster­bro hver dag. Det er van­ske­ligt at vi­se, om ud­flyt­nin­ger­ne har en ef­fekt på bør­ne­nes fag­li­ge kun­nen, forta­el­ler Pe­ter Al­lerup, pro­fes­sor i sta­ti­stik ved DPU, Dan­marks in­sti­tut for Pa­e­da­go­gik og Ud­dan­nel­se. »Der kan me­get vel va­e­re en po­si­tiv ef­fekt på mo­ti­va­tion, triv­sel, gla­e­de ved fa­get og en mas­se mere blø­de ting,« si­ger Al­lerup og hen­vi­ser til en eva­lu­e­ring af den så­kald­te »kø­ben­hav­ner­model«, som han og tre kol­le­ger fra DPU la­ve­de i 2010. Men når det ga­el­der ide­en om, at kam­me­ra­ter­nes bag­grund i sig selv kan fø­re til bed­re ka­rak­te­rer el­ler bry­de den ne­ga­ti­ve so­ci­a­le arv, er han mere skep­tisk. »Det her so­cioø­ko­no­mi­ske ’var­me­ap­pa­rat’, som skul­le fø­re til, at de blev bed­re i sko­len, har jeg sva­ert ved at få øje på,« si­ger Al­lerup. Hans egen forsk­ning vi­ser, at det ik­ke kun er po­si­tivt at en­de i en klas­se, hvor de an­dre til­hø­rer hø­je­re sam­fundslag. En ana­ly­se, han har va­e­ret med til at la­ve for Kø­ben­havns Kom­mu­ne, vi­ser ek­sem­pel­vis, at ele­ver, som lig­ger un­der det so­cioø­ko­no­mi­ske gen­nem­snit i en klas­se, får et dår­li­ge­re for­hold til la­e­rer­ne og kla­rer sig dår­li­ge­re i sko­len, end man vil­le for­ven­te ud fra de­res egen bag­grund. Der­for er stra­te­gi­en med at spre­de de sva­ge­ste ele­ver na­ep­pe no­gen mira­kel­kur, me­ner Al­lerup. »I ste­det for ba­re at la­de de sva­ge­ste ele­ver ny­de var­men fra en vel­fun­ge­ren­de klas­se skul­le man nok gø­re no­get for at hja­el­pe dem,« si­ger han.

Spred­nin­gens pris

For­u­den ar­gu­men­tet om kam­me­rat­ska­b­ef­fek­ter kan der va­e­re an­dre grun­de til at la­de børn fra lavind­komst­fa­mi­li­er gå på sko­ler i velstil­le­de om­rå­der. På den slags sko­ler stil­ler fora­el­dre­ne ty­pisk stør­re krav, og la­e­rer­ne har hø­je­re for­vent­nin­ger til ele­ver­ne, me­ner An­na Pi­il Damm. Der­for kan det gi­ve me­ning at blan­de sta­er­ke og sva­ge fa­mi­li­er geo­gra­fisk – hvis de sta­er­ke vel at ma­er­ke sa­et­ter de­res børn i den lo­ka­le fol­ke­sko­le. Men det sa­et­ter kom­mu­ner­ne i et di­lem­ma, hvad an­går nye flygt­nin­ge, me­ner hun. »De skal sør­ge for, at bør­ne­ne kom­mer til at va­e­re et sted, hvor der er en god sko­le med hø­je for­vent­nin­ger til ele­ver­ne. Men på den an­den si­de er det vig­tigt for de voks­ne, at de er om­gi­vet af vel­e­tab­le­re­de et­ni­ske net­va­erk.« Det er ba­re ét ek­sem­pel på, at der sja­el­dent er no­gen nem­me løs­nin­ger, når det ga­el­der in­te­gra­tion, ne­ga­tiv so­ci­al arv og sam­men­ha­engs­kraft. En mere blan­det by kan have si­ne for­de­le, men for­sø­ge­ne på at nå der­hen kan en­de med at ske på be­kost­ning af dem, man prø­ver at hja­el­pe. I den nye Re­al­da­nia-rap­port kan man ek­sem­pel­vis la­e­se, hvor­dan renove­rin­gen af Vej­le­å­par­ken be­tød, at fle­re be­bo­e­re måt­te flyt­te ud, for­di de ik­ke hav­de råd til hus­lej­en. Når man ryk­ker res­sour­cesta­er­ke frem i kø­en til de spar­som­me bil­li­ge bo­li­ger i Kø­ben­havn el­ler tvangs­spre­der flygt­nin­ge til yder­om­rå­der, som er fat­ti­ge på jobs, kan det og­så gå ud over nog­le. Sam­ti­dig kun­ne nog­le af de mil­li­o­ner, man bru­ger på spred­nings­stra­te­gi­er og kvar­ter­løft, må­ske gø­re gavn an­dre ste­der, men hvor? I en rap­port, som blev ud­gi­vet sid­ste år af Kraks Fond, un­der­sø­ger so­cio­log Gun­vor Chri­sten­sen og øko­nom Lars Pi­co Ge­erds­en en ra­ek­ke »om­rå­de­ba­se­re­de ind­sat­ser« fra 1990er­ne, alt­så til­tag ret­tet mod ud­sat­te bo­lig­om­rå­der. Rap­por­ten ser bå­de på fy­si­ske ind­sat­ser, øko­no­mi­ske ind­sat­ser i form af hus­le­je­støt­te, og so­ci­a­le ind­sat­ser, som for ek­sem­pel lek­tieca­fe­er til børn og un­ge el­ler ud­dan­nel­ses- og jobvej­led­ning. De fy­si­ske og øko­no­mi­ske ind­sat­ser ser ik­ke ud til at hja­el­pe folk i ud­dan­nel­se el­ler ar­bej­de, men de so­ci­a­le ind­sat­ser har en po­si­tiv ef­fekt, kon­klu­de­rer rap­por­ten. Lidt iro­nisk end­te man­ge af de folk, der blev hjul­pet i ar­bej­de, med at flyt­te ud af de be­la­ste­de bo­lig­om­rå­der, og der­med kan man ik­ke se no­gen ef­fekt, når man ser på sta­ti­stik­ker­ne for bo­lig­om­rå­der­ne. Men må­ske vi­ser det net­op, at det, vi lidt ned­la­den­de kal­der ghet­to­er, kan have en vig­tig funk­tion. »En­hver by er nødt til at have et sted, hvor ind­van­dre­re el­ler un­ge fra oplan­det har mu­lig­hed for at be­ta­le hus­lej­en og kom­me ind. Og så ar­bej­de sig op og be­va­e­ge sig vi­de­re til an­dre by­de­le,« si­ger Ja­cob Nor­vig Lar­sen.

»Det gav­ner ik­ke nye flygt­nin­ges chan­ce for at kom­me i ar­bej­de at bo blandt res­sour­cesta­er­ke dan­ske­re. .« Bil­le­der­ne her på si­den er fra bo­gen Fra Ghet­to til blan­det by.

Må­ske vi­ser det sig net­op, at det, vi ned­la­den­de kal­der ghet­to­er, kan have en vig­tig funk­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.