Ud­va­sk­ning af tro­va­er­dig­he­den

Weekendavisen - - Samfund - Af GUNVER LYSTBAEK VESTERGÅRD

Land­brugs­pak­ken fra 2016 er sa­gen, der ik­ke vil dø. For et par uger si­den undsag­de den tid­li­ge­re for­sker ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, Bjørn Molt Pe­ter­sen, de be­reg­nin­ger, som pak­ken – der al­le­re­de har bragt én mi­ni­ster til fald – byg­ger på. Med øko­no­misk støt­te fra Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning har han ta­er­sket be­reg­nin­ger­ne igen­nem lig­ning for lig­ning, tal for tal, og iføl­ge ham selv fun­det fle­re fejl. Har han ret, kan det be­ty­de, at der vil bli­ve ud­ledt fle­re tu­sin­de ton ek­stra kva­el­stof i ha­vet om året, i for­hold til hvad re­ge­rin­gen lo­ve­de, da den gav land­ma­en­de­ne lov til at gø­de mere. De be­reg­nin­ger, som an­kla­ges for at va­e­re for­ker­te, stam­mer fra det så­kald­te Til­ba­gerul­nings­no­tat fra 2015 og byg­ger isa­er på en reg­ne­mo­del, kal­det NLES4, der bru­ges til at be­reg­ne den så­kald­te mar­gi­na­l­ud­va­sk­ning, det vil si­ge den pro­cent­del af den ek­stra ma­eng­de kva­el­stof, som va­skes ud fra mar­ker­ne. No­ta­tet er ud­ar­bej­det af en grup­pe for­ske­re fra Aar­hus Uni­ver­si­tet, og de stod plud­se­lig og uven­tet midt i en dybt po­li­ti­se­ret, men ma­te­ma­tisk fun­de­ret strid. Snart føg det med be­skyld­nin­ger om mund­kurv og par­tisk­hed, som da De Ra­di­ka­les mil­jø­be­skyt­ter Ida Auken på et sam­råd med den land­brugs­ven­li­ge Es­ben Lun­de Lar­sen (V), mil­jø- og fø­de­va­re­mi­ni­ster, sag­de, at »mi­ni­ste­ren har en klem­me på Aar­hus Uni­ver­si­tet på 384 mil­li­o­ner kro­ner« – hvil­ket er det be­løb, som uni­ver­si­te­tet får for at be­tje­ne mi­ni­ste­ren, og som nu er sendt i ud­bud. We­e­ken­da­vi­sen har talt med ot­te ud af de op­rin­de­li­ge ni for­fat­te­re til Til­ba­gerul­nings­no­ta­tet (den sid­ste er gå­et på pen­sion), hvoraf stør­ste­delen kom­mer fra In­sti­tut for Agroøko­lo­gi. De fin­der be­skyld­nin­ger­ne for­ryk­te, og fle­re af dem lan­ger ud ef­ter, hvad de me­ner er me­di­er­nes ska­evvrid­ning. »Pres­sen er ge­ne­relt me­get en­si­dig i da­ek­nin­gen af land­bru­get,« som en af dem si­ger.

Tal­knu­se­ren

Stormen bla­e­ste op i me­di­er­ne lør­dag den 25. novem­ber, da Ber­ling­s­ke un­der over­skrif­ten »Tal­knu­se­ren« for­tal­te om ho­ved­kon­klu­sio­ner­ne i Bjørn Molt Pe­ter­sens rap­port Ana­ly­se af for­ud­sa­et­nin­ger for Land­brugs­pak­ken. I Til­ba­gerul­nings­no­ta­tet vi­ser NLES4-reg­ne­mo­del­len, at 20 pro­cent af den ek­stra kva­el­stof vil ud­va­skes, men Molt Pe­ter­sens ana­ly­se vi­ser, at tal­let kan va­e­re så højt som 38 pro­cent. Det er en ko­los­sal for­skel i kva­el­sto­f­ud­led­nin­gen. Aar­hus-for­sker­ne fast­hol­der over for We­e­ken­da­vi­sen, at de­res pro­cent­sats er den ret­te. De bru­ger blandt an­det det ar­gu­ment, at Bjørn Molt Pe­ter­sens ana­ly­se kun byg­ger på tre un­der­sø­gel­ser, mens de­res tal er et lands­gen­nem­snit. De for­kla­rer li­ge­le­des, at de hav­de øn­sket, at Bjørn Molt Pe­ter­sen og Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning var kom­met til dem i ste­det for at kø­re de­bat­ten om no­ta­tet i me­di­er­ne. »Jeg er tra­et af det he­le,« si­ger pro­fes­sor Jør­gen E. Ole­sen. »Det, jeg er mest tra­et af, er den øge­de mi­stil­lid til for­sker­ne og de­res ’reg­ne­ri­er’. Det er enormt sva­ert at for­kla­re de her ting i of­fent­lig­he­den, og jeg sy­nes i vir­ke­lig­he­den ik­ke, at jour­na­li­ster skal ta­ge den slags de­tal­jer op. Bjørn er god til at reg­ne og har ik­ke la­vet no­gen ma­te­ma­ti­ske fejl, men det hand­ler om, hvor­dan man for­tol­ker og va­el­ger da­ta, og her har han gjort sig skyl­dig i nog­le grove for­drej­nin­ger. Det er ba­re ek­stremt sva­ert at for­kla­re til la­eg­folk. Det hø­rer hjem­me på en vi­den­ska­be­lig wor­ks­hop.« Aar­hus-for­sker­ne hav­de lu­ret, at no­get var i ga­e­re, før den­ne de­bat brød ud i lys lue. Den 26. ju­ni i år stil­le­de Ida Auken 41 tek­nisk tun­ge og – for de fle­ste – ula­e­se­li­ge spørgs­mål til Es­ben Lun­de Lar­sen (V) om Land­brugs­pak­ken og reg­ne­mo­del­len NLES4. Bom­bar­de­men­tet af spørgs­mål var ret­tet di­rek­te mod for­sker­nes Til­ba­gerul­nings­no­tat, og nog­le af Aar­hus-for­sker­ne fik en sta­erk mi­stan­ke om, at no­gen fodre­de den ra­di­ka­le po­li­ti­ker med spørgs­må­le­ne. Util­sig­tet kom Ida Auken til at af­slø­re sin al­li­e­re­de, da hun send­te et pdf-do­ku­ment til se­ni­o­r­for­sker Chri­sten Duus Bør­ge­sen på Aar­hus Uni­ver­si­tet, hvor der i do­ku­men­te­gen­ska­ber­ne stod, at det var op­ret­tet af en »BMP«. Straks indså for­sker­ne, at den vir­ke­li­ge spørgs­måls­stil­ler var de­res tid­li­ge­re kol­le­ga Bjørn Molt Pe­ter­sen. »Jeg vid­ste, det var ham, og jeg vid­ste, at han ik­ke vil­le have kon­takt,« si­ger Chri­sten Duus Bør­ge­sen. In­gen af Aar­hus-for­sker­ne hav­de dog no­gen anel­se om, hvil­ket an­greb der var i ven­te.

In­gen reg­ne­fejl

Re­ak­tio­ner­ne på Bjørn Molt Pe­ter­sens ana­ly­se fra de op­rin­de­li­ge for­fat­te­re er hård. »Det me­ste er en kom­bi­na­tion af mis­for­stå­el­ser og for­ker­te sam­men­stil­lin­ger af tal,« si­ger pro­fes­sor Jør­gen Erik­sen. »Jeg sy­nes, der er nog­le mis­for­stå­el­ser om­kring de ar­tik­ler, han reg­ne­de gen­nem­snit­tet ud på,« si­ger se­ni­o­r­for­sker El­ly Møl­ler Hansen. »Det er et no­get tyndt fag­ligt grund­lag. Han har sat sig grun­digt ind i ma­te­ma­tik­ken, men mis­bru­ger pra­e­mis­sen for reg­ne­mo­del­len NLES4, og hvad den kan bru­ges til,« si­ger se­ni­o­r­rå­d­gi­ver Git­te Bli­cher-Mat­hie­sen fra In­sti­tut for Biosci­en­ce. Søn­dag den 26. novem­ber var der kri­se­mø­de på Aar­hus Uni­ver­si­tet ind­kaldt af de­ka­nen på faku­l­te­tet Sci­en­ce and Te­ch­no­lo­gy, Ni­els Chri­sti­an Ni­el­sen, og ons­dag blev en re­de­gø­rel­se fra Aar­hus-for­sker­ne lagt på hjem­mesi­den, som til­ba­ge­vi­ste stør­ste­delen af Bjørn Molt Pe­ter­sens kri­tik­punk­ter. I den op­rin­de­li­ge ar­ti­kel i Ber­ling­s­ke var Jør­gen E. Ole­sen tals­per­son for for­fat­ter­grup­pen, og her hav­de han ud­talt: »Der er ik­ke no­get fak­tu­elt for­kert i hans (Bjørn Molt Pe­ter­sens, red) ana­ly­se.« Det men­te fle­re var i mod­strid med den se­ne­re re­de­gø­rel­se, og Aar­hus-for­sker­ne blev nu be­skyldt for at have skif­tet me­ning. »Jeg har ik­ke skif­tet me­ning på no­get som helst tids­punkt. I den før­ste ar­ti­kel i Ber­ling­s­ke kom min kri­tik ba­re ik­ke sa­er­lig me­get frem,« si­ger Jør­gen E. Ole­sen. Der er dog al­li­ge­vel en øm tå, som Bjørn Molt Pe­ter­sen tra­e­der på i sin ana­ly­se. Aar­hus­for­sker­ne har al­drig la­vet usik­ker­heds­be­reg­nin­ger på NLES4, og det er­ken­der de, at de bur­de have gjort. NLES4-mo­del­len er fra 2008, så man skul­le me­ne, at und­skyld­nin­ger om tidspres ik­ke kan for­kla­re man­ge­len. Fle­re kil­der forta­el­ler da og­så, at der gen­nem åre­ne lø­ben­de har va­e­ret in­tern kri­tik af, at de be­reg­nin­ger ik­ke blev la­vet. Men selv uden at gø­re brug af usik­ker­heds­be­reg­nin­ger fast­hol­der for­sker­ne, at de­res pro­cent­sats sta­dig er den mest pra­e­ci­se.

Mund­kur­ven

Sam­me søn­dag, som kri­se­mø­det blev holdt, meld­te pro­fes­sor Sti­ig Mar­ka­ger af­bud til DRs De­ad­li­ne. Han er ik­ke med­for­fat­ter på Til­ba­gerul­nings­no­ta­tet, men han er og­så for­sker på Aar­hus Uni­ver­si­tet. Af­bud­det før­te straks til be­skyld­nin­ger i di­ver­se de­bat­ind­la­eg om, at le­del­sen på uni­ver­si­te­tet hav­de gi­vet for­sker­ne mund­kurv på. In­gen af de ot­te for­fat­te­re forta­el­ler dog, at le­del­sen har for­budt dem at ta­le med pres­sen. »Det er langt ude og fuld­sta­en­dig for­kert,« si­ger Git­te Bli­cher-Mat­hie­sen om den an­kla­ge. »Jeg har al­drig følt, at no­gen har lagt mund­kurv på mig,« si­ger El­ly Møl­ler Hansen. Det står dog sam­ti­dig klart, at de­ka­nen Ni­els Chri­sti­an Ni­el­sen fra lør­dag og frem til kri­se­mø­det søn­dag kra­e­ve­de, at al kom­mu­ni­ka­tion med pres­sen gik gen­nem pro­de­kan Kurt Ni­el­sen el­ler kom­mu­ni­ka­tions­chef An­ders Cor­rell. Ef­ter mø­det blev or­dren ik­ke for­la­en­get, men kon­klu­sio­nen på mø­det blev, at Aar­hus Uni­ver­si­tets sam­le­de bud­skab skul­le va­e­re, at man bak­ke­de op om Til­ba­gerul­nings­no­ta­tet. En kil­de på uni­ver­si­te­tet be­kra­ef­ter over for We­e­ken­da­vi­sen, at der har va­e­ret og sta­dig er for­ske­re på Aar­hus Uni­ver­si­tet, som er kri­ti­ske over for NLES4-mo­del­len, og som støt­ter sto­re de­le af Bjørn Molt Pe­ter­sens kri­tik, men de øn­sker ik­ke la­en­ge­re at stil­le op til in­ter­view. Det er hel­ler in­gen hem­me­lig­hed, at de en­kel­te in­sti­tut­ter på Aar­hus Uni­ver­si­tet er split­te­de om­kring ud­va­sk­nin­gen af kva­el­stof fra land­bru­get.

Fol­low the mo­ney

Det, for­sker­ne forta­el­ler gør mest ondt, er dog an­kla­gen om, at de skul­le va­e­re i lom­men på Mil­jø- og Fø­de­va­re­mi­ni­ste­ri­et. »Det er nog­le ab­strak­te an­kla­ger og no­get, som fru­stre­rer man­ge me­d­ar­bej­de­re. Det er rig­tig tra­els,« sva­rer Jør­gen Erik­sen. »Det er jo helt vildt. Vi er i lom­men på Aar­hus Uni­ver­si­tet og in­gen an­dre. Vi skal stå sko­le­ret over for bå­de mil­jøsi­den og land­brugs­si­den,« si­ger Chri­sten Duus Bør­ge­sen. Hos Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning af­vi­ser man kri­tik­ken af, at for­e­nin­gen valg­te at gå til me­di­er­ne med ana­ly­sen frem­for at de­le den med for­sker­ne først. »Vi har ab­so­lut ik­ke øn­sket at skju­le no­get, og hav­de vi få­et en fo­re­spørgsel på, om vi reg­ne­de på Til­ba­gerul­nings­no­ta­tet, så hav­de vi sva­ret ’ja’, og hav­de de spurgt, hvem der stod bag, så hav­de vi og­så gi­vet et navn, men vi fik al­drig så­dan en fo­re­spørgsel,« si­ger af­de­lings­chef i Na­tur & mil­jø ved Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning, Mor­ten Pe­der­sen, og til­fø­jer: »Det er pa­ra­doksalt, at vi nu be­skyl­des for at skju­le op­lys­nin­ger, når et af vo­res sto­re pro­ble­mer net­op er, at vi of­te ik­ke kan få ad­gang til de be­reg­nin­ger og ana­ly­ser, der la­ves i for­bin­del­se med po­li­ti­ske ud­spil.« Aar­hus Uni­ver­si­tet vil i star­ten af 2018 hol­de en åben wor­ks­hop, hvor mar­gi­na­l­ud­va­sk­nin­gen og NLES4 skal drøf­tes. Det kra­e­ver dog man­ge års må­lin­ger af kva­el­stof­ma­eng­den på mar­ker­ne, før vi ved, om 20, 38 el­ler en tred­je pro­cent­sats er den rig­ti­ge.

»Vi skal stå sko­le­ret over for bå­de mil­jøsi­den og land­brugs­si­den,« si­ger Chri­sten Duus Bør­ge­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.