Bre­xit blu­es

Weekendavisen - - Udland - Af OLE NYENG

»KONSTRUKTIV tve­ty­dig­hed« hed­der det i diplo­mat­s­prog, når par­ter­ne i en for­hand­ling skal nå til enig­hed om en af­ta­le uden helt at nå i mål og der­for for­sø­ger at da­ek­ke over den re­el­le ue­nig­hed med ukla­re ven­din­ger, som par­ter­ne så kan ud­la­eg­ge for­skel­ligt for de­res respek­ti­ve bag­lan­de. Det er et hyp­pigt an­vendt red­skab i diplo­ma­tiets va­er­k­tøjskas­se, når ting bli­ver ind­vik­le­de – og få sa­ger i sam­ti­dens po­li­tik er vel så kom­pli­ce­re­de og la­det med fø­lel­ser som be­tin­gel­ser­ne for Stor­bri­tan­ni­ens ud­mel­del­se af EU, den så­kald­te Bre­xit, og re­gu­le­rin­gen af bri­ter­nes og uni­o­nens frem­ti­di­ge re­la­tio­ner ef­ter marts 2019, når Bre­xit er en re­a­li­tet. Da EU-kom­mis­sions­for­mand Je­an-Clau­de Jun­ck­er og den bri­ti­ske kon­ser­va­ti­ve pre­mi­er­mi­ni­ster The­resa May mød­tes til frokost i Bruxel­les i man­dags, var par­ter­ne me­get ta­et på enig­hed om en skils­mis­se­af­ta­le, som kun­ne ved­ta­ges på EU-top­mø­det 14.-15. de­cem­ber – hvor­ef­ter vej­en vil­le va­e­re ba­net for for­hand­lin­ger om, hvil­ken ty­pe af­ta­le EU og Stor­bri­tan­ni­en skal have ef­ter Bre­xit. To af de af­gø­ren­de sten var ryd­det af vej­en – stort set ved at Lon­don måt­te ac­cep­te­re EUs be­tin­gel­ser. Det ga­el­der kra­vet om, at bri­ter­ne må be­ta­le de ud­gif­ter, de selv har va­e­ret med til at ved­ta­ge, ved ud­gan­gen - et be­løb, der skøn­nes at lø­be op i mel­lem 60 og 65 mil­li­ar­der eu­ro. Samt et krav om, at de cir­ka tre mil­li­o­ner EU-stats­bor­ge­re, der nu er bo­sat i Stor­bri­tan­ni­en, skal have pra­e­cis sam­me ret­tig­he­der som før Bre­xit, og at Eu­ro­pa-Dom­sto­len bli­ver den sid­ste og af­gø­ren­de ret­sin­stans i sa­ger om dis­se ret­tig­he­der - navn­lig det sid­ste en bit­ter pil­le at slu­ge for man­ge bri­ti­ske Bre­xit-til­ha­en­ge­re.

DEN tred­je hurd­le var så kom­pleks at lø­se som spørgs­må­let om cirk­lens kva­dra­tur, nem­lig: Hvor­dan kan Stor­bri­tan­ni­en for­la­de EU – og der­med Eu­ro­pas in­dre mar­ked med fri be­va­e­ge­lig­hed for men­ne­sker, va­rer og ka­pi­tal – uden at der ge­ne­tab­le­res en »hård gra­en­se«, med gra­en­se­kon­trol, told­sat­ser og for­skel­li­ge re­gel­sa­et mel­lem det bri­ti­ske Nor­dir­land og Den Ir­ske Re­pu­blik, der jo fort­sat vil va­e­re med­lem af EU. Det er bå­de et sik­ker­heds­po­li­tisk og et øko­no­misk pro­blem – si­den Lang­fre­dags-freds­af­ta­len i 1998 af­slut­te­de den lan­ge kon­flikt mel­lem ir­ske og bri­tisk-sin­de­de na­tio­na­li­ster, er al pig­t­rå­den og kon­trol­ste­der­ne langs den 500 km lan­ge gra­en­se for­s­vun­det, folk kø­rer ube­ma­er­ket mel­lem den ene og an­den del af den ir­ske ø, og den øko­no­mi­ske ak­ti­vi­tet på tva­ers af den nu usyn­li­ge gra­en­se er ste­get enormt og me­nes at va­e­re sta­er­kt med­vir­ken­de til, at fre­den har holdt så la­en­ge. Al­le dis­se frem­skridt fryg­tes at kun­ne bli­ve bragt i fa­re, hvis gra­en­sen ge­nind­fø­res. Men det er og­så et kon­kret pro­blem for for­hand­lin­ger­ne: Den ir­ske re­ge­ring er imod en­hver skils­mis­se­af­ta­le med Lon­don, der ik­ke in­de­hol­der ga­ran­ti­er for, at den nu­va­e­ren­de »blø­de gra­en­se« op­ret­hol­des, og støt­tes i den­ne hold­ning af det øv­ri­ge EU. Og her er det, at den »kon­struk­ti­ve tve­ty­dig­hed« kom­mer ind i bil­le­det. The­resa May, kom­mis­sions­for­mand Jun­ck­er og re­ge­rin­gen i Dublin tro­e­de, at de hav­de fun­det en til­pas ud­fly­den­de for­mu­le­ring, da de man­dag i Bruxel­les var nå­et til enig­hed om en skils­mis­se­af­ta­le, som for­sik­re­de, at der ef­ter Bre­xit vil va­e­re en »fort­sat lov­giv­nings­ma­es­sig til­pas­ning« mel­lem Den Ir­ske Re­pu­blik og Nor­dir­land – og­så, som det si­ges ud­tryk­ke­ligt, selv om Stor­bri­tan­ni­en og EU ik­ke skul­le bli­ve eni­ge om en fri­han­del­s­af­ta­le. I Dublin var man til­freds – her så man for­mu­le­rin­gen som en ga­ran­ti for, at reg­ler­ne for EUs in­dre mar­ked sta­dig vil­le va­e­re ga­el­den­de overalt på den ir­ske ø. Re­ge­rin­gen i Lon­don kun­ne la­eg­ge va­egt på, at »til­pas­ning« jo ik­ke nød­ven­dig­vis be­ty­der fuld­sta­en­dig har­moni­se­ring. Så vej­en var ba­net for en hur­tig un­der­skrift­ce­re­mo­ni i Bruxel­les, lidt kind­kys­se­ri og champag­ne for at fejre af­slut­nin­gen på man­ge må­ne­ders hår­de for­hand­lin­ger.

MEN få mi­nut­ter før May skul­le sa­et­te sin un­der­skrift på pa­pi­ret, kom op­ring­nin­gen fra en ra­sen­de Ar­le­ne Fo­ster, le­der af De­mo­cra­tic Uni­o­nist Par­ty (DUP), det stør­ste af de nor­dir­ske pro­te­stan­ti­ske par­ti­er, der går ind for fort­sat til­knyt­ning til Stor­bri­tan­ni­en. »Lad mig va­e­re me­get ty­de­lig: Nor­dir­land må for­la­de EU på ak­ku­rat de sam­me be­tin­gel­ser som re­sten af Stor­bri­tan­ni­en. Vi vil ik­ke ac­cep­te­re no­gen lov­giv­nings­ma­es­sig for­skel­lig­hed, der ad­skil­ler Nor­dir­land øko­no­misk el­ler po­li­tisk fra Stor­bri­tan­ni­en,« sag­de Fo­ster. Fo­ster skul­le ik­ke kig­ge la­en­ge i krystal­kug­len for at se, at ind­fø­rel­sen af en »blød«, na­er­mest usyn­lig gra­en­se mel­lem den nord­li­ge og syd­li­ge del af den ir­ske ø ef­ter Bre­xit kun kan fin­de sted, hvis der sam­ti­dig op­står en form for kon­trol med tra­fik­ken af men­ne­sker, va­rer og ka­pi­tal mel­lem Nor­dir­land og re­sten af Stor­bri­tan­ni­en – og at en så­dan ud­vik­ling på sigt vil­le va­e­re et stort ar­gu­ment for den ir­ske gen­for­e­ning, som de nor­dir­ske pro­te­stan­ter i år­ti­er har ka­em­pet imod. Ef­ter te­le­fon­sam­ta­len med Fo­ster var en yd­my­get May nødt til at af­bla­e­se den plan­lag­te un­der­skrift­ce­re­mo­ni i Bruxel­les og rej­se hjem til »kon­sul­ta­tio­ner«. Af én sim­pel grund: Hen­des kon­ser­va­ti­ve par­ti har ik­ke fler­tal ale­ne i det bri­ti­ske Un­der­hus, men er af­ha­en­gig af DUPs ti man­da­ter. Og Mays tra­engs­ler var ik­ke slut end­nu. Ni­co­la Stur­geon, første­mi­ni­ste­ren i det skot­ske hjem­mesty­re, kra­e­ve­de, at Skot­land, der med stort fler­tal stem­te for at for­bli­ve i EU ved den bri­ti­ske fol­ke­af­stem­ning, får sam­me mu­lig­hed som nor­di­rer­ne for de fa­cto at bli­ve i EUs in­dre mar­ked og tol­du­ni­on. Det sam­me gjor­de første­mi­ni­ste­ren i Wa­les og borg­meste­ren i Lon­don, Sa­diq Khan. Da den sy­den­gel­ske re­gion Cor­nwall meld­te sig i ra­ek­ken af bri­ti­ske enkla­ver, som i prak­sis vil­le om­gø­re Bre­xit, var det ik­ke sjovt la­en­ge­re. Bre­xit-mi­ni­ster David Da­vis for­søg­te i Un­der­hu­set tirs­dag at glat­te ud ved at for­sik­re, at den »lov­giv­nings­ma­es­si­ge til­pas­ning«, man hav­de ta­enkt sig ved­rø­ren­de Nor­dir­land, skam skul­le ga­el­de he­le Stor­bri­tan­ni­en. »Og til­pas­ning er ik­ke har­moni­se­ring, det er ik­ke, at vi skal have ak­ku­rat de sam­me reg­ler. Nog­le gan­ge er det at have reg­ler, som beg­ge par­ter an­er­ken­der, reg­ler for gen­si­dig in­spek­tion og den slags ting. Det er, hvad vi stra­e­ber ef­ter.« Da­vis’ for­sik­rin­ger vil­le, må­ske, have va­e­ret ac­cep­tab­le for DUP i Nor­dir­land, men åb­ne­de en ny an­grebs­flan­ke, den­ne gang fra de mest hårdnak­ke­de bre­xi­ters i Det Kon­ser­va­ti­ve Par­ti. Som The Gu­ar­di­ans Bre­xit-re­dak­tør, Dan Ro­berts, skrev: »Pri­sen for den­ne li­nedans kan me­get vel bli­ve bor­ger­krig i Tory-par­ti­et.« I alt fald gik nog­le af de kend­te kon­ser­va­ti­ve bre­xi­ters ber­sa­erk. Ja­cob Re­es-Moog, et af de mere pro­mi­nen­te kon­ser­va­ti­ve par­la­ments­med­lem­mer, tal­te for man­ge, da han sag­de, at for­de­len ved at for­la­de EU net­op var mu­lig­he­den for at slip­pe for EU-re­gu­la­ti­ver­ne, og be­skrev det­te stand­punkt som en »uud­s­let­te­lig rød linje«. En an­den hard­li­ner, tid­li­ge­re par­ti­for­mand Iain Dun­can Smith, op­for­dre­de May til at ud­van­dre fra for­hand­lin­ger­ne, hvis EU ik­ke går med til at aen­dre på den fa­er­dig­for­hand­le­de skils­mis­se­af­ta­le.

BAG­GRUN­DEN for Mays di­lem­ma er, at hun al­drig har tur­det ta­ge en til­bunds­gå­en­de dis­kus­sion om, hvad De Kon­ser­va­ti­ve egent­lig vil op­nå i for­hand­lin­ger­ne med EU, af frygt for at par­ti­et vil spal­tes. Én fløj, med fi­nans­mi­ni­ster Phi­lip Ham­mond i spid­sen, øn­sker i vir­ke­lig­he­den at be­hol­de så me­get af sta­tus quo som mu­ligt – han har set prog­no­ser­ne for bri­tisk øko­no­mi uden for EUs in­dre mar­ked. De hår­de bre­xi­ters i par­ti­et, med uden­rigs­mi­ni­ster Bo­ris Jo­hn­son og mil­jø- og fø­de­va­re­mi­ni­ster Mi­cha­el Gove i spid­sen, sy­nes at va­e­re over­be­vi­ste om, at Stor­bri­tan­ni­en sag­tens kan kla­re sig uden for EU, når man slip­per for uni­o­nens sna­e­ren­de re­gu­la­ti­ver, kan be­gra­en­se ind­van­drin­gen som man vil, og selv kan ind­gå han­del­s­af­ta­ler med f.eks. USA og de vok­sen­de øko­no­mi­er i Asi­en. May har al­drig yt­ret sig om, hvil­ken af­ta­le med EU hun selv an­ser for at va­e­re det bed­ste slut­re­sul­tat. Hun har i kla­re ven­din­ger med­delt, at Stor­bri­tan­ni­en vil for­la­de det in­dre mar­ked og tol­du­ni­o­nen og ik­ke vil va­e­re un­der­lagt Eu­ro­paDom­sto­lens juris­dik­tion, sam­ti­dig med at hun i prak­sis, som i den af­ta­le, hun var pa­rat til at un­der­skri­ve man­dag, la­eg­ger op til »fort­sat lov­giv­nings­ma­es­sig til­pas­ning«. Som po­li­tisk hånd­va­er­ker har hun dum­pet sin sven­de­prø­ve. I Stor­bri­tan­ni­en er det ale­ne ud­sig­ten til, at hen­des af­gang vil fø­re til nyvalg og der­med – med stor sand­syn­lig­hed – til La­bours Je­re­my Cor­byn som ny pre­mi­er­mi­ni­ster, der for­la­en­ger hen­des po­li­ti­ske liv. Og i Bruxel­les be­trag­tes hun som »de­ad wo­man wal­king«, en le­der, hvis til­sagn man ik­ke kan sto­le på, for­di hun mang­ler po­li­tisk ryg­da­ek­ning hjem­me. Må­ske det kan lyk­kes at fin­de en for­mu­le­ring, der i sid­ste øje­blik kan red­de skils­mis­se­af­ta­len, så den kan ved­ta­ges på EU-top­mø­det i na­e­ste we­e­kend. Men der­ef­ter føl­ger de langt sva­e­re­re for­hand­lin­ger om, hvil­ken form for af­ta­le EU og Stor­bri­tan­ni­en kan ind­gå for frem­ti­den. Mays re­ge­ring sy­nes fort­sat at tro på, at en Eu­ro­pa à la car­te-mo­del, hvor bri­ter­ne kan mel­de sig ind i de om­rå­der af det in­dre mar­ked, der pas­ser dem, og und­gå al­le for­plig­tel­ser­ne, er re­a­li­stisk. I Bruxel­les ta­ler man om en langt mere be­gra­en­set han­del­s­af­ta­le a la den, EU har med Ca­na­da, som en mu­lig mo­del. Den ir­ske kom­men­ta­tor Fin­tan O’Too­le fry­der sig (i The Gu­ar­di­an): »For før­ste gang i 800 år sy­nes Ir­land at va­e­re i en sta­er­ke­re po­si­tion end Stor­bri­tan­ni­en. Si­ger det no­get om, hvad Bre­xit gør ved Stor­bri­tan­ni­ens styr­ke?«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.