En nyt­tig idi­ot?

Weekendavisen - - Opinion -

DE­BAT

Ma­rie Krarup MF og for­svarsord­fø­rer for Dansk Fol­ke­par­ti

To vre­de her­rer fra Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, Sø­ren Li­bo­ri­us og Per Carl­sen, har få­et stil­let enor­me ma­eng­der af spal­te­plads til rå­dig­hed i We­e­ken­da­vi­sen 1. de­cem­ber, hvor de an­gri­ber mig for mi­ne hold­nin­ger til Rusland. Jeg hå­ber me­get, at de er tid­li­ge­re og ik­ke nu­va­e­ren­de diplo­ma­ter, for hvis de bru­ger sam­me me­to­de i diplo­ma­ti­et som i de­bat­ten, så kun­ne de da bli­ve år­sag til man­ge kon­flik­ter mel­lem re­ge­rin­ger og lan­de. Ind­la­eg­get er så langt og fyldt af misla­es­nin­ger og ska­e­ve ud­la­eg­nin­ger af, hvad jeg har sagt og skre­vet, at det vil ta­ge man­ge ti­mer og si­der at ret­te op på mi­se­ren. Der­for vil jeg nø­jes med at slå ned på et en­kelt punkt. Ar­tik­lens for­fat­te­re la­ver min be­skri­vel­se af en ud­vik­ling om til en moralsk dom. De op­sum­me­rer nem­lig min hold­ning så­dan: »Man må for­stå, at Ruslands an­nek­te­ring af Krim er i or­den«. Nej, jeg af­hol­der mig fra at gi­ve en moralsk for­døm­mel­se el­ler blåstem­pling af så­dan­ne hand­lin­ger. De­res be­skyld­ning er lidt som: »tyv tror, hver mand stja­e­ler«. For for­fat­ter­ne har det nem­lig selv med at va­e­re mora­li­ster i ste­det for re­a­li­ster. Fejl­en i vo­re da­ges uden­rigs­po­li­tik er li­ge pra­e­cis, at den er ble­vet moralsk i ste­det for fak­ta­ba­se­ret og kon­kret. Gam­mel­dags diplo­ma­ti er ble­vet af­løst af moral­pra­e­di­ken. I ste­det for at for­stå si­ne mod­par­ter, lyt­te til de­res hold­nin­ger og sa­et­te sig ind i de­res na­tio­na­le in­ter­es­ser – hvor­ef­ter man for­sø­ger at va­re­ta­ge si­ne eg­ne na­tio­na­le in­ter­es­ser – er det vig­ti­ge nu at ta­le om, hvad der er »i or­den« el­ler »ik­ke i or­den«. Alt­så op­stil­le reg­ler. Så­dan på­står de to for­fat­te­re, at jeg og­så be­ska­ef­ti­ger mig med Ruslands uden­rigs­po­li­tik. Nej. Det er ik­ke det, jeg har skre­vet. Jeg har skre­vet, at en­hver idi­ot kun­ne reg­ne ud, at det­te vil­le ske. For­di Krim har en sa­er­lig hi­sto­rie med et me­get ta­et for­hold til Rusland og en rus­sisk be­folk­ning, vil­le der op­stå en sa­er­lig si­tu­a­tion her på bag­grund af re­vo­lu­tio­nen i Kiev og Kievs kur­sa­en­dring imod vest. Om det »er i or­den« el­ler ej, er jo un­der­ord­net. Man har frem­pro­vo­ke­ret en si­tu­a­tion, der nu er me­get sva­er at hånd­te­re. Nu er der en si­tu­a­tion, der skal ret­tes op på på en el­ler an­den må­de. Det, der slet ik­ke er i or­den, er, at det er kom­met så vidt, at det­te sker. Og det er det, for­di diplo­ma­ter og po­li­ti­ke­re ik­ke har la­est si­tu­a­tio­nen godt nok. Må­ske har de va­e­ret mere op­ta­get af at pra­e­di­ke god moral, men­ne­ske­ret­tig­he­der, li­be­ralt de­mo­kra­ti og in­ter­na­tio­nal lov i ste­det for at se på de fak­ti­ske for­hold i jer­nin­du­stri­en og på de na­tio­na­le for­hold i Ukrai­ne og på Krim i sa­er­de­les­hed. De kal­der mi­ne hold­nin­ger for: »Krarups kna­e­fald for us­min­ket re­van­chis­me« og me­ner, den er far­lig. Gud fa­der be­va­res. Hvis man la­e­ser Ukrai­ne og Krim-kri­sen som re­van­chis­me, skal man have me­get an­ti-rus­si­ske bril­ler på, når man som de to for­fat­te­re jo fak­tisk ken­der he­le hi­sto­ri­en om de to lan­des for­tid. Et af de sto­re pro­ble­mer i dagens Eu­ro­pa er, at vi har en helt uhold­bar si­tu­a­tion med en eu­ro­pa­ei­sk stormagt – Rusland – der ik­ke har mu­lig­hed for at få indflydelse på sik­ker­heds­po­li­tik­ken i Eu­ro­pa, selv­om de har sto­re in­ter­es­ser i om­rå­det på grund af rus­si­ske min­dre­tal, for­di der ef­ter den kol­de krig ik­ke er ble­vet ud­vik­let en ba­e­re­dyg­tig sik­ker­heds­po­li­tisk ar­ki­tek­tur i Eu­ro­pa, der in­klu­de­rer Rusland. Hvor­for vi nu og­så ser den kol­de krig gen­ta­ge sig – nu med »fron­ten« forskudt mod øst. Man kan godt sa­et­te sig ned og ta­ge en lang moralsk de­bat om, hvem der er skyld i dit og dat, og om at rus­ser­ne bur­de va­e­re op­ly­ste ve­st­li­ge de­mo­kra­ter, der op­fø­rer sig ve­st­ligt, og der­for bur­de va­e­re let­te­re at ta­le med. Men pro­ble­met fo­re­lig­ger og bør lø­ses på fre­de­lig fa­con. Det er ba­re det mod­sat­te man gør i dag. Godt nok på­står man fra EU’s og NATO’s si­de, at man fø­rer en di­a­log med Rusland. Men vir­ke­lig­he­den er an­der­le­des. Hvis man fort­sa­et­ter på den må­de – og det ty­der me­get på, at man vil – op­når man en­ten, at kon­flik­ter­ne i Ukrai­ne for­bli­ver ulø­ste, og at Rusland ven­der sig mere og mere bort fra Eu­ro­pa og over mod Ki­na. En pro­ces, der i den grad al­le­re­de er i gang. El­ler og­så ri­si­ke­rer vi en mi­li­ta­er kon­fron­ta­tion. Jeg ved ik­ke, hvor man­ge der har lyst til at dø, for at Krim skal bli­ve ukrainsk igen? Isa­er ik­ke ef­ter, at en ny­lig tysk hold­nings­un­der­sø­gel­se på halvø­en har vist, at Krim-bo­er­ne er gla­de for at va­e­re rus­se­re og vil­le stem­me det sam­me igen, hvis de fik mu­lig­he­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.