Jerus­a­lem-syn­dro­met

Weekendavisen - - Opinion -

E kom­mer hvert år: til­rej­sen­de til den Den Hel­li­ge Stad, der plud­se­lig tror, de er en bi­belsk skik­kel­se: Mo­ses, Jesus, Jom­fru Ma­ria. Psy­ko­sen ku­re­res på kli­nik­ker med spe­ci­a­le i at be­hand­le de mo­men­ta­ne pro­fe­ter. Jerus­a­lem­syn­dro­met, kal­der man det, og det er lo­gisk nok: Jerus­a­lem sva­e­ver mel­lem det men­ne­ske­li­ge og det gud­dom­me­li­ge, hér hyl­der man dag­ligt fan­ta­si som vir­ke­lig­hed. Og by­ens her­ske­re ud­bre­der net­op de­res fan­ta­si­er: I 1995 fejre­de Is­ra­el by­ens 3000-års ju­bila­e­um: Den­gang ind­t­og kong David by­en, sag­de man, og grund­lag­de det jø­di­ske kon­ge­ri­ge. Overalt i by­en hyl­des han: Davids Tårn ved ind­gan­gen til den gam­le by, ho­ved­ga­den David Ha’me­lech, det be­røm­te Ho­tel King David, by­ens no­to­ri­ske Kong David fa­la­fel­bar, ind­købs­cen­tre, plad­ser og so­u­ve­nir­bu­tik­ker ba­e­rer nav­net. Li­ge­som sym­bo­let på jø­de­dom­men: Davids­stjer­nen. For det er selv­føl­ge­lig et sym­bol: Be­vi­ser­ne på kong Davids ek­si­stens og stor­hed fin­des kun i Bi­be­len.

ELLIGE myter for­vand­ler sig til po­li­ti­ske myter. Jerus­a­lem er Is­ra­els evi­ge og ude­le­li­ge ho­ved­stad, ly­der det fra lan­dets po­li­ti­ke­re, og det har va­e­ret kon­se­kvent po­li­tik: Her lig­ger par­la­men­tet, hø­jeste­ret, pra­esi­den­tens resi­dens. I 1967 an­nek­te­re­de man Østjerus­a­lem og be­gynd­te der­ef­ter at ko­lo­ni­se­re de ara­bi­ske by­de­le, byg­ge nye jø­di­ske om­rå­der og bosa­et­tel­ser for til sidst at byg­ge en mur for at ud­gra­en­se så man­ge pa­la­esti­nen­se­re som mu­ligt. Den hi­sto­rie har Do­nald Trump nu ac­cep­te­ret ved at an­er­ken­de Jerus­a­lem som Is­ra­els ho­ved­stad. Det er, si­ger han, en lo­gisk be­slut­ning, en an­er­ken­del­se af tin­ge­nes til­stand, el­ler, som is­ra­e­ler­ne kal­der det: fa­cts on the gro­und. USA an­er­ken­der nu helt en­si­digt den is­ra­el­ske hi­sto­ri­e­forta­el­ling.

YTER er dog myter, selv når de po­li­ti­se­res så brutalt, som is­ra­e­ler­ne har gjort det i Jerus­a­lem. By­en er hver­ken evig el­ler udelt. Der bor 400.000 pa­la­esti­nen­se­re med sa­er­lig sta­tus, uden stats­bor­ger­skab, uden stem­me­ret. Al­le ved, hvil­ke om­rå­der der er pa­la­esti­nen­si­ske. Al­le ved, hvad der er øst og vest. Al­le ved – på trods af de is­ra­el­ske for­søg på at slø­re det – at by­en er delt.

Was­hin­g­ton har pra­esi­dent­kan­di­da­ter al­tid sagt, at de vil an­er­ken­de Jerus­a­lem og flyt­te am­bas­sa­den – for der­ef­ter som valg­te pra­esi­den­ter at la­de som in­gen­ting. Hyk­le­ri­et skyl­des det klo­ge ame­ri­kan­ske dog­me om at støt­te en to­stats­løs­ning – et Is­ra­el og et Pa­la­esti­na, beg­ge med ho­ved­stad i Jerus­a­lem. Ved at an­er­ken­de Jerus­a­lem, hvoraf halv­de­len er be­sat af Is­ra­el, som is­ra­elsk ho­ved­stad, vi­ser Trump, at det er helt nyt­te­løst at tro på, at en så­dan freds­af­ta­le no­gen­sin­de bli­ver til no­get. Vir­ke­lig­he­dens pa­la­esti­nen­si­ske jerus­a­le­mit­ter ved godt, at det for­hol­der sig så­dan. De­res liv for­an­dres ik­ke af Trumps er­kla­e­ring el­ler af en ame­ri­kansk am­bas­sa­de i by­en. De­res liv kon­trol­le­res fuld­kom­men af is­ra­el­ske myn­dig­he­der, is­ra­elsk mi­li­ta­er, de­res til­va­e­rel­se som un­der­såt­ter i en stat, hvor de ik­ke hø­rer til, bli­ver hver­ken va­er­re el­ler bed­re. Hvis Is­ra­el vir­ke­lig men­te, at Jerus­a­lem er den evi­ge og ude­le­li­ge ho­ved­stad, vil­le det lo­gi­ske skridt nu va­e­re at gi­ve by­ens 400.000 pa­la­esti­nen­se­re stats­bor­ger­skab med ful­de ret­tig­he­der. Det sker selv­føl­ge­lig ik­ke.

ERUSALEM er den stør­ste for­hin­dring for en freds­af­ta­le. Pa­la­esti­nen­ser­ne har li­ge så man­ge myter for­bun­det med by­en; en­hver pa­la­esti­nen­sisk flygt­nin­ge­lejr har bil­le­der af den gyld­ne kup­pel på hus­mu­re­ne, selv om de sid­ste flygt­nin­ge, der har set den med eg­ne øj­ne, for la­engst er dø­de. Pa­la­esti­nen­ser­ne kan ik­ke slut­te fred uden Jerus­a­lem. Der­med sym­bo­li­se­rer by­en he­le kon­flik­ten: Is­ra­el for­sø­ger kon­se­kvent at øde­la­eg­ge mu­lig­he­den for at kun­ne de­le by­en i to ho­ved­sta­e­der, pra­e­cis som is­ra­e­ler­r­ne med ud­byg­nin­gen af bosa­et­tel­ser på Vest­bred­den år ef­ter år un­der­gra­ver mu­lig­he­den for at kun­ne ska­be to ad­skil­te sta­ter. Man kan der­med godt si­ge, at Trumps er­kla­e­ring føl­ger re­a­li­te­ter­ne: Is­ra­el vil de­le Jerus­a­lem li­ge så lidt, som de vil de­le lan­det. Det lo­gi­ske vil­le der­med va­e­re, at USA nu be­der Is­ra­el an­nek­te­re re­sten af Vest­bred­den og er­kla­e­rer kong Davids ri­ge for gen­rejst. Der­ef­ter vil­le is­ra­e­ler­ne have to mu­lig­he­der: at gi­ve de tre mil­li­o­ner pa­la­esti­nen­se­re på Vest­bred­den stats­bor­ger­skab og der­med fjer­ne grund­la­get for zi­o­nis­mens drøm om en jø­disk stat. El­ler fast­hol­de pa­la­esti­nen­ser­ne som un­der­såt­ter uden ret­tig­he­der og der­med fjer­ne grund­la­get for zi­o­nis­mens drøm om et jø­disk de­mo­kra­ti. I så fald vil­le is­ra­e­ler­ne våg­ne af de­res vild­fa­rel­ser, de­res na­tio­na­le jerus­a­lem­syn­drom.

AL­DER de hel­li­ge myter, står hi­sto­ri­en til­ba­ge med en kølig lek­tion: Jerus­a­lem har al­drig va­e­ret evig el­ler udelt. Der er i Jerus­a­lem 30 re­li­gi­øse ret­nin­ger, som be­der på mindst 15 for­skel­li­ge sprog og skri­ver med syv for­skel­li­ge al­fa­be­ter. De her­ske­re, der har holdt la­engst på by­en, har va­e­ret indstil­let på at de­le den. De un­der­tryk­ken­de ene­her­ske­re er det gå­et il­de: Has­mo­na­e­er­ne blev li­ge så kri­ge­ri­ske som de hel­len­ske tyran­ner, de hav­de be­ka­em­pet. De krist­nes ide­al om barm­hjer­tig­hed druk­ne­de i mus­li­mers og jø­de­rs blod un­der kors­fa­rer­nes ind­t­og i by­en. Kors­fa­rer­nes pa­ra­noia ud­vik­le­de en be­lej­rings­men­ta­li­tet, som går igen hos den is­ra­el­ske høj­re­fløj i dag. På beg­ge si­der be­der de re­li­gi­øse for »fred i Jerus­a­lem«, men, som by­ens vi­ce­borg­me­ster Meron Ben­vi­ni­sti sag­de det al­le­re­de i 1981, så må de, der ef­ter­stra­e­ber Jerus­a­lem, va­el­ge: Vil de have fred, el­ler vil de have Jerus­a­lem? De kan al­drig få beg­ge de­le. kras

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.