Fod­bol­deng­len

Weekendavisen - - Kultur - Af ASKER HEDEGAARD BOYE

Min­de­ord. Den lav­ma­el­te ele­gan­ti­er Henning Jen­sen står til­ba­ge som en af dansk fod­bolds stør­ste, og­så selv om han blev født fem år for tid­ligt.

. ja­nu­ar 1973 score­de Henning Jen­sen et mål, der bå­de ek­si­ste­rer og ik­ke ek­si­ste­rer. Dan­ske­ren var ud­ta­get til et gal­la­op­gør på Wem­bley mel­lem et mand­skab af spil­le­re fra de tre nye EF-na­tio­ner, Stor­bri­tan­ni­en, Ir­land og Dan­mark, og et sam­men­bragt hold be­stå­en­de af Kul- og Stå­lu­ni­o­nens seks stif­ten­de med­lem­mer. Det nye Eu­ro­pa be­sej­re­de det gam­le med 2-0, og Jen­sens sva­e­ven­de, ika­ro­ske ho­ved­støds­mål ef­ter 49 mi­nut­ter end­te på avi­ser­nes sport­s­si­der over he­le Eu­ro­pa. »Hvid­kla­edt kan han godt lig­ne en en­gel, som han ha­en­ger der, ale­ne højt i luf­ten, til­sku­er­ne i en ud­vi­sket, ma­el­ke­dis bag ham. Krop­pen na­er­mest fron­tal, i fa­erd med en vri­den­de be­va­e­gel­se, høj­re skul­der truk­ket frem, ar­men bø­jet ind for­an krop­pen med den knyt­te­de hånd på vej frem, be­ne­ne van­dret ud i luf­ten un­der den lod­ret­te krop, så der dan­nes en bue, fra støv­lesnu­der­ne til de fly­ven­de hår­spid­ser,« skri­ver Hans-Jør­gen Ni­el­sen i Fod­bol­deng­len (1979). Det er forta­el­le­ren Frands, der be­trag­ter et avis­fo­to af sin barn­doms­ven Fran­kes scor­ing på Wem­bley. Men må­let er Henning Jen­sens, og­så selv om det in­gen ste­der er at fin­de i de au­to­ri­ta­ti­ve sta­ti­stik­ker. EF-kam­pen var uof­fi­ci­el, men bil­le­det af den fly­ven­de fod­bold­spil­ler med det kon­cen­tre­re­de blik ind­vars­le­de en ny tid. Et halvt år tid­li­ge­re hav­de 22-åri­ge Jen­sen for­ladt Dan­marks­se­ri­en og Nør­re­sund­by Bold­klub til for­del for til­va­e­rel­sen som pro­fes­sio­nel i Vest­tys­kland. Han, der som dreng hav­de få­et la­e­ge­ligt for­bud mod at spil­le fod­bold på grund af si­ne plat­te fød­der, fik lands­holds­de­but i maj 1972 på et hold, der kva­li­fi­ce­re­de sig til OL og tal­te an­dre un­ge ta­len­ter som Mor­ten Ol­sen og Al­lan Si­mon­sen. Al­le tre drog de uden­lands sam­me som­mer; Ol­sen til Cerc­le Brug­ge, Si­mon­sen og Jen­sen til Borus­sia Mön­cheng­lad­bach. I fi­re sto­re sa­e­so­ner mel­lem 1972 og 1976 ud­gjor­de de to dan­ske­re et drøm­me­an­greb i den ve­st­ty­ske stor­klub, hvor­ef­ter Jen­sen, nu be­trag­tet som en af Eu­ro­pas bed­ste of­fen­siv­spil­le­re, skif­te­de til Re­al Madrid for godt fi­re mil­li­o­ner kro­ner. Hans årsløn be­fandt sig på den pa­e­ne si­de af en mil­li­on kro­ner, og hold­kam­me­ra­ter­ne tal­te José-An­to­nio Ca­ma­cho, Paul Breit­ner, Car­los San­til­la­na og José Pir­ri. Det var svim­len­de sum­mer, det var svim­len­de nav­ne. I Madrid nød han og hu­stru­en, Ul­la, de lidt lø­se­re ram­mer, og på ba­nen fik den dan­ske pro­fil en mere til­ba­ge­truk­ket rol­le, hvor­fra han kun­ne ud­nyt­te sit emi­nen­te blik for med­spil­ler­ne. Al­le­re­de ef­ter dan­ske­rens de­but slog en lo­kal avis fast, at »det, an­dre kan pra­este­re i shorts og kor­te ae­r­mer, kan Jen­sen ud­fø­re iført smoking«. Den non­cha­lan­te ele­gan­ce stod i ska­e­ren­de kon­trast til hans hø­fli­ge, diskre­te fa­con uden for ba­nen. Ef­ter tre år og to mester­ska­ber i den span­ske ho­ved­stad fort­sat­te Den tav­se Blon­de kar­ri­e­ren i den hol­land­ske mester­klub Ajax, før han i 1981 vend­te til­ba­ge til Dan­mark. Her blev det til to flot­te sa­e­so­ner i AGF og en ra­ek­ke op­tra­e­de­ner for barn­dom­s­klub­ben i Nør­re­sund­by. Lands­holdskar­ri­e­ren for­blev der­i­mod ufor­løst. Jen­sen, der blev me­ster i tre lan­de, spil­le­de re­gel­ma­es­sigt un­der Ru­di Strit­tich og Kurt Ni­el­sen, men DBU (der først i 1971 hav­de op­ha­e­vet for­bud­det mod pro­fes­sio­nel­le på lands­hol­det) tog ik­ke høj­de for de uden­land­ske klub­bers pro­gram, hvor­for de dan­ske top­spil­le­re i Bun­des­liga­en of­te var for­hin­dret i at ven­de hjem. Det­te aen­dre­de sig med an­sa­et­tel­sen af ty­ske Sepp Piontek i 1979, men da hav­de Jen­sen run­det 30 år. Ef­ter yder­li­ge­re seks land­skam­pe var det slut: Det tri­ste 0-1-ne­der­lag til Gra­e­ken­land i Idra­etspar­ken i ok­to­ber 1980 jord­fa­e­ste­de de dan­ske drøm­me om VM i Spa­ni­en og blev Jen­sens 21. og sid­ste land­skamp. »Hvis han vil­le bli­ve tysk stats­bor­ger, var han sik­ret en plads på det ty­ske hold, som skal for­sva­re ver­dens­mester­ska­bet i Ar­gen­ti­na,« ud­tal­te Vest­tys­klands land­stra­e­ner Hel­mut Schön et par år tid­li­ge­re. Men Jen­sen var dansk og blev født fem år for tid­ligt til at ta­ge del i det rød/hvi­de lands­holds stør­ste suc­ce­ser. I dis­se da­ge flok­kes de stør­ste om at pri­se fod­bol­di­ko­net, der dø­de man­dag ef­ter kort tids kra­eft­syg­dom. »Det sø­de­ste men­ne­ske, det stør­ste ta­lent,« skrev Pre­ben Elkja­er på Twit­ter. Og­så han ved, at 1980er­nes op­sving står på skul­dre­ne af 1970er­nes hjem­lø­se ud­lands­fa­re­re. Det var Al­lan Si­mon­sens rap­pe dri­blin­ger og Henning Jen­sens raf­fi­ne­re­de over­blik, der gav det dan­ske fod­bold­pu­bli­kum den før­ste, spa­e­de fø­lel­se af – med HansJør­gen Ni­el­sens ord – »at vir­ke­lig­he­den er fø­je­lig, at den la­der sig blød­gø­re, sa­et­te i uen­de­lig be­va­e­gel­se, ef­ter­gi­ven­de og mod­ta­ge­lig.«

AR­KIV­FO­TO: PA

Henning Jen­sen (1949-2017) en fod­bol­den­gel, for­fa­der til dansk fod­bolds suc­ces in­ter­na­tio­nalt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.