For kølig

Weekendavisen - - Kultur - Af MA­RIA KJA­ER THEMSEN

Ge­ne­ra­tion. Dansk sam­tids­kunst er kølig, stram og stilsik­ker. Men er det he­le hi­sto­ri­en? Ny ud­stil­ling på ARoS sam­ler op på de se­ne­ste 15 års sam­tids­kunst.

om det før­ste dan­ske mu­se­um pra­e­sen­te­rer ARoS nu hi­sto­ri­en om de se­ne­ste 15 års dansk sam­tids­kunst. Det gør de ved at vi­se 47 dan­ske kunst­ne­re og i alt 80 va­er­ker un­der tit­len Cool, Calm and Col­lected. For, som ARoS skri­ver, er ge­ne­ra­tio­nen ef­ter årtu­sin­de­skif­tet kendt for at va­e­re »kølig, ro­lig og be­her­sket«. I mi­ne ører ly­der det på for­hånd lidt for pa­ent i for­hold til den kunst, jeg ken­der og har skre­vet om i pra­e­cis sam­me pe­ri­o­de. Årtu­sin­det lag­de godt nok ud med én af de stør­ste suc­ce­ser i dansk kunst, Ola­fur Eli­as­son, som har haft en enorm indflydelse på en ae­ste­tisk ret­ning pra­e­get af stål og spej­le. Men pe­ri­o­den er hel­dig­vis li­ge så fuld af mod­stand mod det strøm­li­ne­de. Et af­skå­ret øre på pla­e­nen for­an ARoS ind­le­der udstil­lin­gen. Kunst­ne­ren Sø­ren Thi­lo Fun­der har pla­ce­ret øret ude på pla­e­nen som en hen­vis­ning til den be­røm­te ind­led­nings­sce­ne i David Lyn­chs Blue Vel­vet. Selv om det al­drig lyk­kes mig at fin­de øret, er jeg glad for at vi­de, at det er med – og at no­get bry­der det el­lers så må­de­hold­ne kon­cept, ARoS har valgt som ram­me om en hel ge­ne­ra­tion. For­an ind­gan­gen til udstil­lin­gen har Jet­te Hye Jin Mor­ten­sen skabt en kar­ru­sel­lig­nen­de in­stal­la­tion ud af en faldska­erm fra An­den Ver­denskrig. Jeg ken­der ik­ke va­er­ket, for det er skabt sa­er­ligt til udstil­lin­gen. Va­er­kets ti­tel, We for­get and we die all over again (2017), an­spo­rer til en la­es­ning, der hand­ler om kar­ru­sel­lens be­va­e­gel­se; at al­ting går i ring. Faldska­er­men fra ver­denskri­gen hen­vi­ser til en vold­som be­gi­ven­hed, der nok er slut, men som sta­dig sa­et­ter spor i vo­res kul­tur – og må­ske og­så i vo­res krop­pe? Jin Mor­ten­sen er op­ta­get af så­kaldt epi­ge­ne­tik, der hand­ler om, hvor­dan trau­ma­ti­ske ha­en­del­ser lag­res i vo­res dna og der­med kan vi­dere­fø­res til na­e­ste ge­ne­ra­tion. Det er på sin vis et me­get si­gen­de ek­sem­pel på det, som udstil­lin­gen la­eg­ger op til. Et smukt or­ke­stre­ret og visu­elt stramt va­erk, der er la­det med ind­hold og dyb­de.

SDET po­li­ti­ske ele­ment fort­sa­et­ter mere højlydt ved ind­gangs­par­ti­et, hvor­over kunst­ner­grup­pen Hes­sel­holdt & Mejlvang har ha­engt et ban­ner med en ara­bi­sk tekst. An­gi­ve­ligt står der »I østen sti­ger so­len op«. I sel­ve døråb­nin­gen ly­ser et skilt med or­de­ne If you don’t li­ke Dan­mark / Good­bye/ fuck off / Go ho­me… . Det er et va­erk af Su­per­flex, der i 2008 modt­og et brev med den lidt ube­hja­elp­som­me ord­lyd som en re­ak­tion på den nu be­røm­te pla­kat Foreig­ners, plea­se don’t lea­ve us alo­ne with the Da­nes. Li­ge ved si­den af står Jens Haa­nings vejskilt, der vi­ser af­stan­den til Af­g­ha­ni­stan fra Utre­cht, Af­g­ha­ni­stan 5012 km (2003). Den po­li­ti­ske vir­ke­lig­hed, der aen­dre­de sig brat ef­ter Tvil­lin­getår­ne­nes fald i be­gyn­del­sen af årtu­sin­det, op­tog selv­føl­ge­lig og­så en del kunst­ne­re i pe­ri­o­den. Her får vi det he­le ser­ve­ret på én gang, som vi går ind i udstil­lin­gen. Men så stop­per det po­li­ti­ske og­så brat, og Elm­gre­en & Dragsets ny­de­li­ge guld­ver­sion af Den Lil­le Havfrue som mand, He (Gold) (2012), ind­le­der det ae­ste­ti­ske spor, som det me­ste af udstil­lin­gen her­ef­ter be­kra­ef­ter: en kølig, men visu­elt sti­mu­le­ren­de og kon­cep­tu­el kunst. Eli­as­sons rol­le som in­spira­tor for den nye ge­ne­ra­tion er uom­ga­en­ge­lig, men han fyl­der ik­ke selv me­get på udstil­lin­gen. Kun et en­kelt va­erk, som er en del af ARoS’ sam­ling, Your Con­den­sa­tion (2013), er med. Det er et cir­ku­la­ert va­erk af 321 små spej­le, der til­sam­men ska­ber en kako­fo­ni af små spejl­ver­sio­ner af ver­den. Eli­as­sons tid­li­ge­re as­si­stent, Jep­pe He­in, var dyg­tig til at vi­dere­fø­re en lig­nen­de en­kel stil med så­kaldt pu­bli­kums­in­vol­ve­ren­de va­er­ker, skabt af spej­le, mo­bi­ler, stål og damp. He­in del­ta­ger bå­de med en spejl­mo­bi­le samt med en ny blå spejl­bal­lon, der ha­en­ger op­pe i lof­tet og il­lu­stre­rer rej­sen mod de hø­je­re spi­ri­tu­el­le lag.

I ud­stil­lin­gens stør­ste rum er en ra­ek­ke af dansk kunsts mest in­ter­na­tio­na­le og ak­tu­el­le stem­mer sam­let i en en­kel og flot pra­e­sen­ta­tion. Her ha­en­ger et ka­em­pe geo­me­trisk maleri af Met­te Win­ck­el­mann, mens de­le af Danh Vos enor­me kob­ber­ko­pi af Fri­heds­gu­din­den er pla­ce­ret på gul­vet, for­melt af­stemt af to nye grå og hvi­de ma­le­ri­er af Ser­gej Jen­sen. Lidt hu­mor kom­mer dog vel­gø­ren­de ind fra si­den med én af A Kas­sens mun­tre på­fund: en ly­sen­de ga­de­lam­pe, der bry­der van­dret igen­nem den hvi­de mu­se­ums­va­eg. På den an­den si­de af va­eg­gen kan man se fo­den af lam­pen. En kon­cep­tu­el form for hu­mor, som A Kas­sen ex­cel­le­rer i. Når man går rundt i udstil­lin­gen, er op­le­vel­sen pra­e­cis så de­li­kat og de­sig­n­ag­tig, som tit­len la­eg­ger op til. Va­er­ker­ne er for­melt stram­me og ud­tryk­ker en be­her­sket kølig­hed. Som ek­sem­pel­vis Si­mon Dyb­broe Møl­lers Let­tu­ce (2015), der be­står af et stå­l­køk­ken­bord med drå­ber af vand og grå sa­latbla­de. Selv det el­lers så grøn­ne og for­ga­en­ge­li­ge sa­lat er her stiv­net i sin form og er ble­vet til en skul­p­tur.

IN­GEN tvivl om, at en stor del af dansk kunst i pe­ri­o­den ar­bej­der ae­ste­tisk og for­melt stramt. Men der er, sa­er­ligt ef­ter fi­nanskri­sen, en ra­ek­ke va­eg­ti­ge kunst­ne­re, der plud­se­lig ud­vi­ser en mod­stand mod al den stål og visu­el­le la­ek­ker­hed, der var en salgs­suc­ces in­den kri­sen. Or­ga­ni­ske pro­ces­ser, san­se­li­ge stof­fer og stør­re tak­ti­li­tet kom­mer i fo­kus. Li­ge­som en ra­ek­ke kunst­ne­re be­gyn­der at bru­ge ha­en­der­ne igen (i ste­det for ho­be­vis af as­si­sten­ter) og der­med in­si­ste­rer på den men­ne­ske­li­ge fejl som en del af det fa­er­di­ge ud­tryk. Den pe­ri­o­de, som udstil­lin­gen da­ek­ker over, har va­e­ret pra­e­get af enormt skel­sa­et­ten­de be­gi­ven­he­der – fra Tvil­lin­getår­ne­nes fald til fi­nanskri­sen, Fa­ce­book, krig og økokri­ser. Alt det­te hand­ler kun­sten i pe­ri­o­den og­så om, li­ge­som den ud­tryk­ker de pa­ra­dig­meskift, der er sket un­der­vejs. Men i ste­det for at teg­ne et mere kom­plekst, og der­med mere kom­plet, bil­le­de af dansk kunst i pe­ri­o­den, er forta­el­lin­gen om pe­ri­o­dens ae­ste­ti­ske cool­ness det ene­ste fo­kus, som al­le va­er­ker på udstil­lin­gen per­fekt un­der­støt­ter. Her­med kø­res dansk kunst i mi­ne øj­ne lidt for ly­de­frit i stil­ling som en va­ri­ant af dansk de­sign, og hvor ud­stil­lings­tit­len klin­ger af en smart mar­keds­fø­rings­pa­ro­le.

Cool, Calm and Col­lected. ARoS, Aar­hus. Ind­til 2. april 2018. Il­lu­stre­ret ka­ta­log med tek­ster af Er­lend Høy­er­sten, Ma­le­ne Vest Hansen, Lou­i­se Steiwer samt in­ter­views med To­ke Lyk­ke­berg og kunst­ner­ne.

FO­TO: AROS havfrue He Den lil­le

Elm­gre­en & Dragsets guld­ver­sion af som mand, fra 2002.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.