Hvidt plan­ke­va­erk

Weekendavisen - - Kultur - Af BO GREEN JEN­SEN

Plan­lag­te by­er. Ge­or­ge Clooney og brød­re­ne Co­en forta­el­ler de fri­se­re­de for­sta­e­ders mør­ke hi­sto­rie. Desva­er­re ik­ke til så me­gen nyt­te.

Su­bur­bi­con. In­str.: Ge­or­ge Clooney. Ma­nus: Jo­el og Et­han Co­en; Ge­or­ge Clooney og Grant Hes­lov. Fo­to: Ro­bert Elswil. 105 min. USA 2017. 106 bi­o­gra­fer.

2017 er det 70 år si­den, at de ame­ri­kan­ske for­sta­e­der blev født. Her ta­en­ker jeg ik­ke på yderzo­ner, der bli­ver ind­dra­get i en vok­sen­de stor­by. Jeg ta­en­ker på de kon­stru­e­re­de sam­fund, par­cel­hu­s­om­rå­der med x an­tal ens ty­pe­hu­se, som i 1950er­ne blev den fo­re­truk­ne bo­lig­form for hvi­de ame­ri­kan­ske fa­mi­li­er, der søg­te ud af de slid­te og tra­eng­te by­mid­ter. Ba­ne­bry­de­ren hed Wil­li­am Le­vitt. I 1947 køb­te han 400 hektar hen­lig­gen­de land­brugs­jord på Long Island og op­før­te 6.000 små ty­pe­hu­se. Først skul­le de le­jes, men snart kun­ne de kø­bes. Den nye by fik nav­net Le­vit­town. Da den stod fa­er­dig i 1951, var der 17.447 huse, al­le med hvidt plan­ke­va­erk, grøn­ne for­ha­ver, mo­der­ne køk­ken og tv. De fle­ste ud­flyt­te­re var hjem­send­te sol­da­ter, der skul­le be­gyn­de for­fra med de­res fa­mi­li­er. Øvel­sen var fi­nan­si­e­ret af til­skud og stats­ga­ran­ti­er. Det blev på den må­de mu­ligt at kø­be et hus til 8.000 dol­lar med en ud­be­ta­ling på 400 dol­lar. Ve­te­ra­ner be­tal­te slet in­gen­ting. For­sta­e­der­ne – un­der ét kal­det Su­bur­bia el­ler the su­burbs – var en suc­ces­hi­sto­rie, der gjor­de Le­vitt til en af de ri­ge­ste ma­end i sin tid. Han kom på for­si­den af Ti­me Ma­ga­zi­ne og var Årets Mand fle­re gan­ge. Min­dre op­re­k­la­me­ret var ra­ce­ad­skil­lel­ses­po­li­tik­ken. Hu­se­ne i Le­vit­town var for­be­holdt »den kauka­si­ske ra­ce«. Bestem­mel­sen var kon­tro­ver­si­el. Hø­jeste­ret fastslog, at ra­ce­kri­te­ri­et var »unen­for­ceab­le by law«, men myn­dig­he­der­ne lod det pas­se­re. Le­vitt byg­ge­de seks Le­vit­towns. Der var na­tur­lig­vis kon­kur­ren­ter. Ved 50er­nes slut­ning bo­e­de 30 mio. ame­ri­ka­ne­re i plan­lag­te sa­tel­lit­by­er. De tøm­te stor­by­er var over­ladt til for­ret­ning, bo­hè­mer og mi­no­ri­te­ter. Der er i årets løb kom­met fle­re ud­ma­er­ke­de bø­ger om ar­ki­tek­tu­ren, de­mo­gra­fi­en og so­cio­lo­gi­en.

IPÅ film er Ge­or­ge Cloo­neys Su­bur­bi­con den cen­tra­le mar­ke­ring. Det er ik­ke en vel­lyk­ket film, men ide­en har nok va­e­ret god på pa­pi­ret. Clooney og hans fa­ste med­for­fat­ter, Grant Hes­lov, hav­de selv et ma­nuskript, der tog af­sa­et i en au­ten­tisk epi­so­de: I 1957 gik det galt, da en af­ro-ame­ri­kansk fa­mi­lie for­søgs­vis fik lov at kø­be hus i Le­vit­town. Sam­ti­dig hu­ske­de Clooney et ma­nuskript af Jo­el og Et­han Co­en, som han køb­te og na­e­sten fik pro­du­ce­ret – med sig selv i skur­kerol­len – i 2005. Det var en sort, sar­ka­stisk ko­me­die, som brød­re­ne skrev og skrin­lag­de i 1986, da de for­ny­e­de den hård­kog­te gen­re med ska­e­ve spa­en­dings­styk­ker som Blood Simp­le og Rai­sing Arizo­na. De hav­de ik­ke helt sig­na­tu­ren end­nu. Brødre­nes vin­kel på film noir blev si­den til film som Far­go og The Man Who Wasn’t The­re. De­res syn på for­stads­men­ta­li­te­ten er kna­e­sat i den sa­e­re og ret sva­e­re A Simp­le Man. Det er de to ide­er, den gam­le Co­en-hi­sto­rie og den nye Bla­ck Li­ves Mat­ter-kom­men­tar, der på stø­jen­de vis bli­ver kom­bi­ne­ret i Su­bur­bi­con. Alt­så en un­der­lig fisk af en film, og re­sul­ta­tet må si­ges at va­e­re der­ef­ter. Det be­gyn­der i hjer­tet af nor­ma­li­te­ten, hvor for­stads­fa­sci­ster­ne pro­teste­rer, for­di den nye fa­mi­lie i by­en er sort. Men Far, Mor og An­dy Mey­ers ken­der ru­ti­nen. De flyt­ter ind og be­gyn­der at byg­ge en hver­dag. Imens, i na­bo­hu­set hos fa­mi­li­en Lod­ge, for­står 12-åri­ge Ni­cky ik­ke, hvad der fo­re­går. Midt om nat­ten bli­ver han va­ek­ket og ser sin far, sin mor og sin mo­ster kry­be i stø­vet for to grove ma­end. Der er en ef­fek­tiv ut­ryg­hed i de før­ste sce­ner. Man for­ven­ter halvt et ok­kult ri­tu­al. I ste­det – og det er en god Co­en’sk po­in­te – bli­ver mystik­ken til en ba­nal hi­sto­rie om voks­ne men­ne­skers tar­ve­lig­hed. For du­sin­men­ne­sket Gard­ner (Matt Da­mon) står i ga­eld. Sam­men med sin svi­ge­r­in­de, Mar­ga­ret, har han prø­vet at ta­ge li­vet af hu­stru­en Ro­se (beg­ge spil­let af Juli­an­ne Mo­o­re), Ni­ck­ys mor, som sid­der i kø­re­stol. Da dra­bet mis­lyk­kes i før­ste for­søg, ta­ger par­ret skrap­pe­re mid­ler i brug. Ni­ck­ys on­kel er mista­enk­som. En grå­dig de­tek­tiv rin­ger på og si­ger, at sa­gen ik­ke blot duf­ter af svin­del: den stin­ker og rå­ber til him­len. Så sta­dig fle­re brik­ker må fjer­nes. Ef­ter­hån­den er misan­tro­pi­en så ta­et, at det knap nok un­drer Ni­cky, da Ro­se kom­mer gift i hans sandwich. Mens Lod­ge-fa­mi­li­en for­svin­der i in­tri­ger, bli­ver ska­fot­tet rejst uden­for. Der syn­ges og hujes ved hu­set, hvor den sor­te fa­mi­lie pas­ser sit liv. Det er for­bund­ne og dog se­pa­ra­te hi­sto­ri­er, som må­ske kun­ne for­sta­er­ke hin­an­den. Her en­der de med at ta­ge lys fra hin­an­den. Den ene­ste po­si­ti­ve er ha­engs­let: dren­ge­ne Ni­cky og An­dy bli­ver ven­ner i ån­den fra nostal­gi­ske for­stads­fab­ler som E.T. og Su­per 8. Forta­el­lin­gen skuf­fer, men for­men er flot. Ale­ne ti­tel­se­kven­sen – en la­ek­ker pa­sti­che på tv-re­k­la­mer for livskva­li­te­ten i plan­lag­te by­er – er na­e­sten bil­let­pri­sen va­erd. Su­bur­bi­con kal­der sig Eden, så na­tur­lig­vis er der en slan­ge i gra­es­set. Men i Blue Vel­vet lå der et af­re­vent øre. For­sta­e­der­ne har gi­vet os så man­ge mør­ke hi­sto­ri­er i et fro­digt re­gi­ster af rig pa­ra­noia, fra The Step­ford Wi­ves til Plea­santvil­le og The Tru­man Show. Der er sto­re re­a­li­sti­ske film som The Ice Storm, Ame­ri­can Beauty og Re­vo­lu­tio­nary Ro­ad. Even­tyr som Edward Scis­sor­hands og Don­nie Darko. Thril­lers som Dis­tur­bia, mora­li­te­ter som The Vir­gin Su­i­ci­des. Hor­ror fra Pol­ter­gei­st til It Fol­lows. Al­le de fi­ne san­ge for­plig­ter. Su­bur­bi­con lig­ger langt ne­de på li­sten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.